Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

EM Herning 2024

 

Europamesterskaberne i bridge er i fuld gang i Herning, hvor EM spilles i Kongrescentret frem til d. 4. juli 2024.

Det er det europæiske forbund (EBL), der sammen med Herning Bridgeklub og DBf står for europamesterskabet i 2024.

Danmark stiller med hold i alle fire rækker - åben, dame, senior og mixed.

 

Ikke siden 1977 har EM været afholdt i Danmark, og det skal markeres. 

Her kan du læse lidt om, hvad DBf påtænker at arrangere under EM.

 

Kom til Herning, mærk EM-stemningen og spil med i sideturneringerne

 

Resultater fra sideturneringerne er her.

Det er ikke kun de europæiske landshold, der stiller op til EM i Herning – du kan også spille med.

Hver dag under EM afholdes sideturneringer, afviklet af enten Herning Bridgeklub eller DBf.

Danmarks Bridgeforbund vil gerne gøre europamesterskaberne til en begivenhed for alle bridgespillere, der har tid og lyst til at komme til Herning. Du kan derfor spille med i en sideturnering under EM følgende dage:

  • Lørdag den 29. juni kl. 10.30-14.00
  • Lørdag den 29. juni kl. 15.00-18.30 (kvindeturnering) - spilles som ren kvindeturnering for at støtte op om EBL´s indsats for flere kvinder i bridge. Landsholdsspiller Helle Rasmussen kigger forbi.
  • Søndag den 30. juni kl. 10.30-14.00

Ved alle turneringer er der bronzepoint på spil. Det koster 200 kroner pr. par at deltage, hvilket også inkluderer bobler og snacks ved den efterfølgende præmieoverrækkelse.

Der er plads til cirka 30 par i hver turnering, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet via vores billetsystem.

Det er også muligt at møde op på dagen, hvis der er ledige pladser. Tilmelding på dagen koster 125 kroner. 

Tilmeld dig sideturneringerne her (tryk på den ønskede dag/tidspunkt):

Resultaterne fra DBf's sideturneringer er her.

Herning Bridgeklub holder de andre dage under EM'et drop in i Kongrescenteret kl. 14.00 - se mere info om dette her: www.embridge2024.dk/sideaktiviteter/

Resultaterne fra drop in-turneringerne ligger her.


 

Am'ere dystede om en tur til Herning til pro/am d. 21. april 

Søndag d. 21. april afholdtes en pro/am som optakt til EM i Herning. Pro/am-turneringen en del af en landsholdssamling, der fungerer som træningsweekend for landsholdstrupperne. 

Her kunne am'ere tilmelde sig og førstepræmien til amatøren i det vindende par er et weekendophold for to i Herning under EM fra lørdag den 29. til søndag den 30. juni 2024 i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad samt adgang til en bronzeturnering i samme weekend. Der vil naturligvis også være mulighed for at ugle selve europamesterskabet.

Der var i alt 24 tilmeldinger til pro/am-turneringen. Sammensætningen af parrene har nu fundet sted. Se startliste her (lidt nede på siden).

Se resultaterne her.

Pro/am-turneringen afvikles søndag den 21. april i Blaksets Bridgecenter. Den bedste am vinder en overnatning i Herning samt deltagelse i en sideturnering efter eget valg i forbindelse med EM.

 

 

Vi varmede op til EM på hjemmebane i hele landet – EM-Klubsølv blev spillet i uge 16

Som opvarmning til det første EM på hjemmebane siden 1977 spillede vi i dagene, d. 15. – 18. april, en ekstraordinær Klubsølv – vi kaldte den noget så kreativt som EM-Klubsølv.

Som noget særligt blev en del af spillene ved EM-Klubsølv kommenteret af nogle af de landsholdsspillere, som skal repræsentere Danmark ved EM, ligesom stjernerne har skrevet lidt om at spille på landsholdet. Både spilkommentarer og landsholdshistorier kan læses i hæfter, som kan sendes til de arrangerende klubber. 

Se resultater og hæfterne her: EM-Klubsølv

 

 

EM hjemmeside

Der er til europamesterskaberne i Herning lavet en særlig hjemmeside om EM, hvor du kan læse alt om europamesterskaberne på dansk jord. Siden vil løbende blive opdateret med mere info. 

Du tilgår EM hjemmesiden her.