EM-Klubsølv 2024
Som opvarmning til det første EM på hjemmebane siden 1977 spilles der i uge 16 en ekstraordinær Klubsølv – EM-Klubsølv.
EM-Klubsølv spilles i dagene 15. - 18. april.
Der kan spilles i alt otte turneringer i løbet af ugen, og til hver turnering udarbejder vi et lille hæfte, hvor en landsholdspiller har kommenteret nogle af spillene. Hæftet kan efterfølgende downloades her på siden og/eller fremsendes til klubben til udlevering.
Reglerne ved EM-Klubsølv er de samme som til den sædvanlig Klubsølv, der spilles i november. Sølvpoint og guldpoint gives også efter de eksisterende Klubsølv-regler.
Som en ekstra præmie vinder det par med den højeste score i løbet af ugen en turnering samt overnatning under EM i Herning fra lørdag d. 29. juni til søndag d. 30. juni i delt dobbeltværelse.
Det koster ikke noget at spille med i EM-Klubsølv ud over almindelig bordafgift.
Vi håber, rigtig mange klubber har lyst til at spille med.
Fakta om EM-Klubsølv
- Spillene er ens for alle, som spiller på samme tidspunkt.
- Opgørelse er normal parturnering. For hvert heat foretages sammenligning nationalt.
- Der uddeles sølvpoint på klubplan.
-
Der uddeles guldpoint til de bedst placerede på landsplan (efter §434 A 5 i mesterpointreglementet).
- Der kan ikke spilles på andre tidspunkter end i den fastlagte uge.
- Forhåndstilmelding er ikke nødvendig – klubber, der ønsker at spille klubsølv, skal blot oprette turneringen i BridgeCentral ved at følge vejledningen (se nedenfor).
- Der skal spilles Mitchell i rækker a mindst tre borde, idet der spilles de samme kort overalt, og der findes vindere i såvel NS- som ØV-rækkerne. Klubben kan vælge at afvikle turneringen i styrkeopdelte rækker eller ej, men inden for hver række vil BridgeCentral automatisk trække lod om NS/ØV-fordeling af spillerne. Dette sikrer balance i turneringen på landsplan.
- Der skal spilles minimum 24 spil. Hvis der spilles mere end 24 spil, tæller alle spillene med i klubresultatet, men kun spil 1-24 tæller med på landsplan.
- Der er otte turneringer i løbet af ugen: eftermiddag og aften mandag til torsdag.
- Klubben kan spille på et hvilket som helst af disse tidspunkter og på så mange tidspunkter, klubben har lyst til. Klubben behøver ikke at spille klubsølv på et af klubbens sædvanlige spilletidspunkter.
Kortfordelinger til brug for kortlægning fås ved at maile til otto@bridge.dk med oplysning om klub, spilledag og -tidspunkt (eftermiddag eller aften) samt filtype (.bri, .dup eller .pdf, hvis kortene skal lægges i hånden), så kommer den relevante kortfil retur.
Instruksen til opsætning af EM-Klubsølv i BridgeCentral er her.
Til EM-Klubsølv gælder de samme regler som til Klubsølv - læs de gældende propositioner her
Resultater fra EM-Klubsølv
Resultater fra EM-Klubsølv kan findes via links til de enkelte spilletidspunkter nedenfor.
Som noget særligt har en række spillere fra landsholdstrupperne til EM kommenteret mellem fire og seks af spillene i hver turnering. Du finder landsholdsspillernes kommentarer under de enkelte spil. Du kan også se de kommenterede spil via hæfterne med kommentarer, som der ligeledes er links til.
Samtidig har kommentatorerne skrevet små beretninger om at spille på landsholdet. Disse beretninger er også med i hæfterne.