Klubsølv 2023

 

Klubsølvturneringen spilles i år i uge 45, 6. - 10. november.

 

Indskuddet fra Klubsølv går i år til Dansk Skolebridge, så spil med i Klubsølv og støt skolebridge-arbejdet. 

 

Fakta om Klubsølv

  • Spillene er ens for alle, som spiller på samme tidspunkt.
  • Opgørelse er normal parturnering. For hvert heat foretages sammenligning nationalt.
  • Der uddeles sølvpoint på klubplan.
  • Der uddeles guldpoint til de bedst placerede på landsplan (efter §434 A 5 i mesterpointreglementet).
  • Der kan ikke spilles på andre tidspunkter end i den fastlagte uge.
  • Forhåndstilmelding er ikke nødvendig – klubber, der ønsker at spille klubsølv, skal blot oprette turneringen i BridgeCentral ved at følge vejledningen (se nedenfor).
  • Det koster i år 10 kr. pr. spiller at deltage – klubben faktureres i december.
  • Der skal spilles Mitchell i rækker a mindst tre borde, idet der spilles de samme kort overalt, og der findes vindere i såvel NS- som ØV-rækkerne. Klubben kan vælge at afvikle turneringen i styrkeopdelte rækker eller ej, men inden for hver række vil BridgeCentral automatisk trække lod om NS/ØV-fordeling af spillerne. Dette sikrer balance i turneringen på landsplan. 
  • Der skal spilles minimum 24 spil. Hvis der spilles mere end 24 spil, tæller alle spillene med i klubresultatet, men kun spil 1-24 tæller med på landsplan.
  • Der er 10 turneringer i løbet af ugen: eftermiddag og aften mandag til fredag.
  • Klubben kan spille på et hvilket som helst af disse tidspunkter og på så mange tidspunkter, klubben har lyst til. Klubben behøver ikke at spille klubsølv på et af klubbens sædvanlige spilletidspunkter.

Kortfordelinger til brug for kortlægning fås ved at maile til otto@bridge.dk med oplysning om klub, spilledag og -tidspunkt (eftermiddag eller aften) samt filtype (.bri, .dup eller .pdf, hvis kortene skal lægges i hånden), så kommer den relevante kortfil retur.

 

Instruksen til opsætning af Klubsølv i BridgeCentral er her.

Læs de gældende propositioner for Klubsølv

 

Resultaterne for 2023 kan ses her