Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Online fortsætterkursus i bridge

 

Tilmelding til online fortsætterkurset er nu lukket. 

 

DBf og Dansk Skolebridge tilbyder nu et fortsætterkursus i bridge, hvor vi afslutter grundsystemet og indfører diverse ’kunstige’ meldinger som hjælp til at finde den rigtige kontrakt.

Fortsætterkurset er for alle der har haft et grundlæggende begynderkursus i bridge. Er du helt ny indenfor bridgeverdenen anbefaler vi ikke dette kursus, da det forudsætter et kendskab til de mest basale ting om bridge. Men hvis du er nybegynder og gerne vil prøve kræfter med bridge, så arbejdes der på at oprette flere online begynderkurser rundt i landet. Følg med her på hjemmesiden for mere information. 

Vi forsøger som altid med vores online bridge-kursus så vidt muligt, at bringe den almindelige undervisning hjem til jer i stuerne, og at gøre det så levende og spændende som muligt. Undervisningen vil foregå via Google Meets og på RealBridge, som er en platform, hvor man kan se og tale sammen omkring bridgebordet.
 

Hvordan kommer det til at foregå?

Vores online fortsætterkursus i bridge, tager udgangspunkt i, at man lærer ved at spille nogle kort. Derfor vil hver lektion bestå af en mindre teoretisk gennemgang, hvorefter man spiller nogle spil i dagens emne. 

Undervisningen starter med en teoretisk gennemgang i Google Meets. Efter ca. 20 minutter skifter vi til RealBridge, hvor vi spiller 8 spil med fokus på dagens emne. Herefter vil der være opsamling i Google Meet, hvor der også - efter behov - vil gennemgås udbyggende emner.

Hver undervisningslektion består således af:

  • Teoretisk gennemgang
  • Spil
  • Opsamling

Inden hver lektion, vil I modtage skriftelig materiale omkring dagens emne. 

'Åbent hus' hver fredag 

Hver fredag (startende med fredag d. 3. september) kl. 19.00 - 21.00 vil der være ’åbent hus’ for interesserede, hvor der spilles 12-16 spil med kort der omhandler onsdagens emne samt opsamling fra tidligere lektioner. Der vil ikke være undervisning om fredagen, men man skal melde sig til fra gang til gang.

 

Praktisk information om kurset

Pris: 300 kr. for 12 lektioner. Alle er velkomne, og du behøver ikke være medlem af DBf for at melde dig til. 

Max antal deltagere: 40

Hvornår: Onsdage - første gang er onsdag d. 1. september 2021 - mulighed for ekstra spil hver fredag fra kl. 19.00 - 21.00.

Tidspunkt: Hver lektion starter kl. 19.00 og slutter ca. kl. 21.00 (måske lidt før, men afsæt gerne 2 timer)

Tilmelding: Det er ikke længere muligt at tilmelde sig.

Intro til Google Meet og RealBridge vil blive afholdt tirsdag d. 31 august kl. 19.00. Tilmelding til PoulK.realbridge@gmail.com senest samme dag kl. 18.00.

 

Krav til udstyr

Da vi skal bruge RealBridge til at spille på, er det vigtigt at man har en computer, bærbar eller en tablet der har video. Du kan ikke bruge telefonen til at spille på.

Desuden anbefales det at bruge browsere som Google Chrome, den nye version af Microsoft Edge, Firefox eller Safari (Safari skal anvendes hvis du benytter Apple iPad). Generelt anbefaler vi at man bruger Google Chrome, da denne fungerer bedst. 

Du kan ikke bruge den gamle version af Edge eller Internet Explorer.

 

Plan for undervisningsforløb

NB! Hvis man ikke er bekendt med Google Meets eller Realbridge anbefales det stærkt, at man deltager i introen den 31. august kl. 19.00. 

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Dato Lektion   Beskrivelse
31. august 2021   Intro til Google Meets og RealBridge
1. september 2021 Lektion 1 Opsamling fra begynderkurset
8. september 2021 Lektion 2 Åbners 2. melding: Spring-meldinger og 'revers'
15. september 2021 Lektion 3 Svarers 2. melding - del 1 - 4. farve og præference
22. september 2021 Lektion 4 Svarers 2. melding - del 2 - mere om 4. farve og præference
29. september 2021 Lektion 5 Åbning 2kl med svar 
6. oktober 2021 Lektion 6 Blackwood Morrow
13. oktober 2021 Lektion 7 Stenberg - fokus på single og renonce-visning
20. oktober 2021   Efterårsferie
27. oktober 2021 Lektion 8 Negative doblinger
3. november 2021 Lektion 9 Mere om indmeldinger 
10. november 2021 Lektion 10 Svar på svage åbninger
17. november 2021 Lektion 11 Mere om doblinger 
24. november 2021 Lektion 12 Cue-bid

Kontakt

Har du spørgsmål om kurset, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på 4847 5213 alle hverdage mellem 9.30 - 14.30 eller på dbf@bridge.dk

Du kan også ringe til underviser Poul Kelså på tlf. 5072 1737 alle ugens dage efter kl. 13.00.