Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Online sommerbridge for begyndere

 

 

Vi tilbyder alle begyndere at spille med på vores online sommerbridge hver onsdag hele sommeren på RealBridge. 

Man kan tilmelde sig med og uden makker, men det er kun for nye bridgespillere, der har har spillet bridge eller modtaget undervisning i ca. ½-1 år.

For mere rutinerede spillere er der mange andre tilbud I kan benytte jer af henover sommere. Se klubbers online tilbud her eller klubbernes åbne huse sommeren over her

 

Sommerbridgen kører i alt 16 onsdage hvor vi spiller 12-15 spil fra kl. 19.00 til ca. 21.00. Der vil ikke være undervisning, men man er selvfølgelig velkommen til at stille spørgsmål  om meldinger mv. til Poul Kelså, som er turneringsleder😊

Til sommerbridgen får I mulighed for at træne jeres melde- og spilleevner med ligesindede. Man skal regne med at der gives mindst 8 minutter pr. spil og alle får som hovedregel lov til at spille færdig før der skiftes. 

Første gang er onsdag d. 11. maj og sidste gang er onsdag d. 31. august (OBS. Der spilles ikke onsdag d. 13. juli (uge 28) grundet Dansk Bridgefestival).

Prisen er 250 kr. for alle 16 gange – man behøver ikke at komme hver gang, men man har mulighed for det. 

 

 

Har du ikke spillet på RealBridge før?

Sommerbridgen spilles online på bridgeplatformen RealBridge. Her kan man både se og snakke med hinanden ved bordene. Hvis man gerne vil være med til sommerbridgen, men ikke kender RealBridge, så holdes der en intro med 4 spil tirsdag d. 10. maj kl. 19.00 (OBS! 

 

Det er også muligt at være med i introen og se hvad det er for noget, inden man tilmelder sig sommerbridgen. Ønskes dette, så send en mail til dbf@bridge.dk senest tirsdag d. 10. maj kl. 17.00. Mere info samt link til introen sendes ud umiddelbart efter kl. 17.00 om tirsdagen.

Se også her nogle videoer med Jan Nielsen, hvor han gennemgår hvordan man spiller på RealBridge:

 

Krav til udstyr

RealBridge kræver at man har en PC, bærbar eller en tablet/ipad (gerne af nyere dato). Alle enheder skal have mikrofon og kamera, da vi skal se hinanden og snakke sammen. Det er yderligere en fordel at have en mus eller anden form for pege-mulighed. Det er dog muligt at bruge tablet med skærm touch.

Mobiltelefoner kan ikke anvendes.

På denne side kan du tjekke om din enhed virker med kamera og mikrofon på RealBridge: https://play.realbridge.online/camera.html 

 

Praktisk info og hvordan du tilmelder dig

Tilmelding til sommerbridgen: Det er ikke længere muligt at tilmelde sig sommerbridgen.

Tilmelding til intro: Mail til dbf@bridge.dk senest d. 10. maj kl. 17.00.

Hvornår: Onsdage kl. 19.00 - til ca. 21.00. 

Pris: 250 kr. pr. person for 16 gange.

Når man er tilmeldt har man mulighed for at spille med alle 16 onsdage, men man skal tilmelde sig de enkelte onsdage ved at sende en mail senest onsdag den samme dag kl. 17.00 til PoulK.realbridge@gmail.com.

 

Der spilles på følgende onsdage

Man tilmelder sig de enkelte onsdage ved at sende en mail senest onsdag den samme dag kl. 17.00 til PoulK.realbridge@gmail.com. På denne måde kan vi nå at sættene turneringen op efter hvor mange I bliver den pågældende dag. 

  • Onsdag d. 11. maj
  • Onsdag d. 18. maj
  • Onsdag d. 25. maj
  • Onsdag d. 1. juni
  • Onsdag d. 8. juni
  • Onsdag d. 15. juni
  • Onsdag d. 22. juni
  • Onsdag d. 29. juni
  • Onsdag d. 6. juli 
  • Onsdag d. 20. juli
  • Onsdag d. 27. juli
  • Onsdag d. 3. august 
  • Onsdag d. 10. august
  • Onsdag d. 17. august
  • Onsdag d. 24. august 
  • Onsdag d. 31. august

Bemærk, at der ikke spilles onsdag d. 13. juli grundet Dansk Bridgefestival. 

 

Kontakt 

Har du spørgsmål til sommerbridgen, er du velkommen til at ringe til turneringsleder Poul Kelså på tlf.: 5072 1737 eller til Louise Pedersen på lfp@bridge.dk eller på tlf. 9363 8117.