Hej Søren. Her er et helt konkret eksempel fra en lille 24-spils almindelig parturnering med 8 par (4 borde) i vores B-række 21. januar 2014, med handicapgennemsnit 48,70 for rækken. De to spillere i det vindende par havde ved turneringens start handicap hhv. 43,68 og 45,84, dvs. parhandicap = (43,68 + 45,84) / 2 = 44,76. Deres forventede score er ret let at udregne:
forventet %-score = (50 + (48,70 – 44,76) / (2*7/8))% = 52,25%
hvor de 7/8 er hvad jeg kalder ”parfaktoren” = ”antal par minus 1” divideret med antal par (Cu = (NP–1)/Np i de store matematiske dokumenter). Parret scorede flotte 63,19% (= 91/(2*72) = 0,6319444…). BridgeCentral udregner derefter deres handicapregulering således (både før og nu med mange flere decimaler end skrevet her):
hcp-score(DK) = ((1-1/480*(4-1)/(4+0,6))**24-1)*7/8*2*(63,19-52,25) = -0,61
hvor ”**” er potensopløftning, tallet 4 er antal borde, 24 er antal spil, 7/8 igen parfaktoren, mens 480 og 0,6 osv. er faste tal i en almindelig parturnering. Dette er den danske måde at udregne hcp-scoren på, formel 2 i handicapreglementet på DBf's regelside. Tak for hintet om at det eksisterede. Jeg havde ikke set denne fordanskning før. Jeg havde kun læst svenskernes dokument. I deres tilsvarende formel 2 optræder den inverse parfaktor, i eksemplet lig 8/7, inde i potensopløftningen. Det led har danskerne af uvisse grunde valgt at smide væk, både i deres dokument og i BridgeCentrals faktiske udregning. Havde eksemplets par spillet i Sverige, ville deres handicapscore være blevet betydeligt bedre, nemlig -0,70 i stedet for -0,61:
hcp-score(SE) = ((1-1/480*(4-1)/(4+0,6)*8/7)**24-1)*7/8*2*(63,19-52,25) = -0,70
Begge disse udregninger kan du se i det vedlagte lille regneark. Arket er en tilrettet udgave fra Lars Venøs link i den gamle Debat-tråd med regneark og om Danmark vs. Sverige, herunder om dansk fejl mht. oversidder. Det vigtigste er at vi er enige med svenskerne om hvordan forventet score udregnes. Forskellen i præcis regulering er mindre vigtig; den udjævner sig over tid.
Bemærk oppe i udregningen af forventet score at den kun afhænger af handicap og antal borde (par) i turneringen, ikke af antallet af spil. Det er derfor forkert når reglementet i sit eksempel side 7 påstår at
Vrøvl: Antallet af par, antallet af borde og antallet af spil har betydning for forventet % -score.
og fortsætter med at vrøvle om hvorfor det giver mening at antal spil har betydning. Det har netop overhovedet ingen betydning for den forventede %-score, jfr. da også formel 6 i reglementet. Derimod har antallet af spil betydning for hcp-scoren, dvs. for reguleringens størrelse. Jo flere spil man har spillet, jo nærmere skal ens handicap reguleres væk fra den gamle forventning og hen imod den faktisk opnåede %-score. For jo flere spil, jo mere repræsentativ/sikker er den faktiske %-score teoretisk set. Hvis mit eksempels pars faktiske score på 63,19% var opnået på tusindvis af spil, fx helt hypotetisk 24000 spil i stedet for 24, så ville deres hcp-score blive -19,14, resulterende i nyt parhandicap 44,76 - 19,14 = 25,62. Og hvis et par med parhandicap 25,62 deltog i en tilsvarende turnering for 8 par med hcp-gennemsnit 48,70, ville deres forventede score netop være 63,19%, helt uafhængigt af antallet af spil.
Mvh. Ulrik Dickow (COWI-Bridgeklub)