Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Afvikling af sidste weekend i 1. div

Afvikling af sidste weekend i 1. div

emailnotifikationer
 
 

Kære alle

 

Vi mangler stadig at spille sidste weekend i 1. division, og tuk har meldt ud at de vil gøre hvad der er muligt for at afvikle de sidste tre kampe. Lige nu er weekenden d. 12-13 juni sat af til formålet.

 

Vi kan ikke vide hvad der kommer til at ske i forhold til åbning af samfundet inden da, men uanset hvor vi er nået til, er der nok ingen tvivl om at det ikke vil være alle spillere, der vil være trygge ved at spille, heller ikke selvom sundhedsstyrelsen har sagt god for det. 

 

Gennem de sidste par måneder er der blvet taget rigtigt mange stik på BBO, og jeg synes man skal arbejde hen imod at få afviklet det sidste af turneringen online i weekenden 12.-13. juni.

 

Jeg kan se to gode måder at gøre det på.

 

1) Vi samles i et bridgecenter med passende plads, og derfra sidder man i passende afstand til sin skærmpalle med sit device og spiller på BBO. De to skærmpaller kommunikerer indbyrdes i forhold til forklaringer. Makkerne sidder og spiller i et andet lokale. Er der plads nok kan en stor del af kommunikationen godt være mundtlig, men ellers kan der være en skriftlig kommunikation på BBO. Da det er muligt at indlæse kortfordelinger på BBO kan alle hold spille samme fordelinger på samme tid. I dette setup mener jeg at det er sværere at snyde end det er i en traditionel afvikling, hvis man er bekymret for det. Smittemæssigt vil det også kunne håndteres fornuftigt, hvis man får tænkt forplejning og socialt samværd fornuftigt igennem.

 

2) Vi sidder alle derhjemme og spiller. De to "skærmpaller" er i konstant kontakt på Zoom/Meet/Teams både med lyd og billede. På den måde kan man sikre at der ikke er uvedkommende kommunikation og man kan kommunikere om forklaringer mv. Alle kampe spilles uden ugler, så det ikke er andre end de indvolverede spillere og turneringslederne der har adgang til bordet. Hvis man vil snyde kan man sikkert det, men det kan man også i det traditionelle setup, hvor kampene transmiteres på BBO.

 

Personligt vil jeg fortrække løsning 2, da man kan spille hjemmefra, hvor der ikke vil være nogen smitterisiko for spillere med skrøbeligt helbred. Der vil også kunne træffes beslutning om afviklingen i god tid, uden forbehold for coronaudviklingen.

 

Dbh Rico

Svar

Svar

 
 
 

Kære Rico mfl.

 
Jeg tror bare, at vi skal erkende, at indeværende bridgesæson er slut og håbe at den kommende kan lade sig gennemføre på en eller anden måde (hvor dine forslag sikkert kan bruges). 
 
Fremfor at bruge energi på en digital pseudo-afslutning af divisionsturneringen 19-20, skal DBF fokusere på at hjælpe klubberne med at overleve og i den sammenhæng arrangere digitale alternativer (som nu) og være innovative i forhold til analoge spillemåder under de givne forhold. 
 
En ting er, at der formentlig bliver åbnet for større forsamlinger end nu, men noget andet er, at frygten for smitten (så længe der hverken er behandling eller vaccine) vil afholde en stor del af medlemsskaren fra at troppe op til september (og nogen har måske også qua krisen fundet ud af, at digital bridge egentligt kan opfylde deres spillebehov). 
 
Det her er ikke et spørgsmål om divisionsturneringen i 19-20 eller 20-21, men om den organiserede turnerneringsbridges overlevelse i den form, vi kender det i dag. Vi var jo ikke i nogen særlig uptrend, før det her startede.
 

Derfor skal alle tilrådighedsværende ressourcer bruges på dette formål. Ressourcer, som i de kommende år må forventes at blive væsentligt mindre, end de er i dag.

 

bh

Johan Hammelev  

 
PS Jeg synes, det er lidt pikkerende, at du behøver bruge verbet "snyde" et par gange. Jeg har spillet i 1. division i 30+ år uden at vinde en skid. Men jeg har aldrig betvivlet mine modstanderes etiske standard (bortset fra uheldige tøvepauser og andre uheld, som desværre er en del af spillet og kan ramme os alle). De har kun vundet, fordi de var dygtigere - eller som oftest heldigere ;-)
Svar
 

Hej Johan

Jeg er helt på linje med dig i forhold til snyd. Jeg har kun oplevet ærlige modstandere i mine ca 25 år i divisionen. Når jeg nævner det alligevel er det fordi jeg synes det er vigtigt at beskytte dem der klarer sig godt. Hvis det skulle lykkedes for mig at slå flere rigtige knibninger i samme kamp, ville det ærgrer mig, hvis mine modstandere opfattede mig for værende "lidt for heldig".

 

Mht til afvikling af indeværende sæson, så er jeg ikke enig med dig. Hvis man traf en beslutning om at spille de sidste runder og evt et efterfølgende slutspil, vil det ikke kræve et kæmpe arbejde, og jeg kan ikke se, at det vil stå i vejen for at tænke langsigtet. Måske vil man kunne bruge nogle af de erfaringer man fik til fremtidige arrangementer?

 

Svar
 

Hej begge to og alle Jer andre ! 
jeg er helt på linie med Johan . Drop sæson 19/20 og brug al energien på fremtiden !

Kh Klaus Adamsen

Svar
 

Det er svært at være uenig i, at forbundet og klubberne skal bruge masser af kræfter på, at sikre at vi kan blive ved at mødes for at spille bridge. 

Men en aflysning af 1. division vil betyde, at man ikke får afgjort hvilke to hold, der skal rykke ud af 1. division. Samtidig blev 2. og 3. divison færdigafviklet, hvilket betyder at der her er fundet "rigtige" op- og nedrykkere for sæsonen. 

Det er der sikkert flere løsninger på, men jeg syntes der virker urimeligt at Claus og Johan helt forbigår denne problemstilling i deres indlæg, men blot tænker at man kan lade som om at vi slet ikke har spillet divisionsbridge i sæsonen 19/20.

Særligt når afviklingen af sidste divisionsweekend i følge Ricos udemærkede forslag kan afvikles uden en særlig stor indsats for de implicerede spiller eller fra forbundets side.

Kim Bensby  

Svar
 

Jeg tror vi snart kan komme til at spille live-bridge igen, hvis de nødvendige forholdsregler, som anbefalet af myndighederne træffes (holde afstand, vaske hænder, spritte af, og de der har symptomer møder ikke op, eller måske spille med mundbind, som de gjorde i Wuhan).

Sundhedsstyrelsen har opdateret viden på området, og  blandt andet givet en faglig vurdering af risiko-problemstillingen ud fra foreliggende evidens, og opdateret retninglinjerne. Det giver mig anledning til en vis optimisme omkring livet og fremtiden for vores kære spil, der unægteligt spilles bedst live.

https://www.sst.dk/da/corona

Er i øvrigt enig med Kim i at sidste weekend i 1. division bør afholdes af sportslige hensyn. Ricos BBO modeller er for så vidt gode idéer, men den praktiske gennemførelse skal nok tænkes en del i gennem før det kan lade sig gøre.

 

 

VH Lone

 

 

Svar
 

Jeg er sædvanligvis enig med min makker (Rico).

De fleste af argumenterne her i diskusionen dem køber jeg, men man overser at det at spille på BBO er en "anden" form for bridge. Det er mit postulat at det vil favorisere dem der har brugt det meste af deres liv på BBO.

 

Hvis man så oven i købet skal ha kommunikation via et headset med modstanderen.... så tror jeg der er en del der får stack overflow.

 

J.

 

Svar
 

Det bliver vist ikke nemt at få afviklet 1. division, hverken nu eller på denne side af en vacine mod Corona. 

1. Vi kan ikke spille fysisk, da en del spillere har særlig risiko i forhold til Coronasmitte

2. Vi kan ikke spille digitalt, da det vil stille nogle spillere bedre end andre

3. Vi kan ikke spille, da det vil kræve for meget af forbundet (og de skal prioritere andre opgaver)

4. Vi kan ikke spille, da det .....  (der kommer nok flere gode grunde til 😊)

Måske forbundet bare skal overveje helt at sløfje 1. division - og fremadrettet kun afvikle 2. division og 3. division.  😊

Eller tænk som Rico i løsninger i stedet for begrænsninger.

Kim

 

Svar
 

En god ven har allerede forud for denne tråd bemærket, at der synes at være en ganske glimrende korrelation mellem den enkelte spillers holdning til at spille runderne færdig og vedkommendes eget holds sportslige position/interesse i tabellen.

Jeg skal ikke være den, der gør hans fine observation til skamme, og vil derfor - med aktuelt 4,41 kp op til guldet før de sidste 3 runder - foreslå, at vi lige ser det hele lidt an, om ikke der kan spilles færdig ved bordet, f.eks. i august-september.

BBO er en nødløsning af de grunde, som Jesper beskriver. Jeg har dog heller ikke særlige reservationer ang. snyd, og det kunne være interessant, hvis der på forbundsniveau blev overvejet større forbundsturneringer/mesterskaber på BBO, feks. en pokalturnering eller et online parmesterskab med kval-runder, for det tilfælde at der går lang tid, før vi kan spille igen på almindelig vis.

Mvh Michael

 

Svar
 

Jeg sidder og tænker, om det er hæmmende for den interessante debat, at det falder nogen for brystet, at der diskuteres muligheden for at snyde eller ej.


Min erfaring som TL i divisionen er også, at etikken er høj, men man bør da kalde en spade for en spade, og man er nu engang nødt til at forholde sig til risikoen for at snyde - uanset om ingen kender nogen, der kender nogen, der engang har snydt.


Der er jo en grund til at operere med åbent rum og lukket rum. Der er en grund til at der er regler for ugler. Der er en grund til at der er sat en skærm op. Der er en grund til at der er omfattende krav til udfyldelse af det store systemkort og til kvaliteten af forklaringer. Der er en grund til at det er nord/syd, der skal skubbe til slæden efter øst/vest har meldt. I modsætning til ved et bord m. skærm, kan man nu se, hvem af skærmfællerne på den anden side, der har lang tænkepause.


Jeg tror debatten ville blive mere konstruktiv, hvis man afslappet tager det som et fact, at hvis man kan snyde, vil nogen snyde - og så skal man ikke blive fornærmet over dette hverken for sig selv eller på vegne af kollegerne ved de andre borde. Man må hitte på en løsning så etikken i en onlineturnering tvangsmæssigt er lige så høj som ved bordet.

Svar
 

Det bliver nok svært - for ikke at sige umuligt - at få afviklet resten af pokalturneringen. En ide kunne derfor være at aflyse den nu og satse på at afvikle sidste runde af 1. division den første weekend i september. Der skal efter planen være pokalslutspil, så de fleste 1.-divisionsspillere har allerede sat kryds i kalenderen:), og til den tid kan man forhåbentlig mødes ved bordene igen.

 

Hilsen

Knut

 

Svar
 

Lad os spille primo september 2020.

 

Til den tid ved vi meget mere, og det vil forhåbentligt  være muligt for de 1.div. spillere som bor udenfor Danmark at komme ind i landet og rejse hjem igen. Der er mig bekendt spillere der bor i Sverige, USA  eller Polen. De bør vel have mulighed for at spille?!.

 

Thomas Berg

Bosiddende i Wroclaw, Polen.

Svar
 

Hele denne problemstilling er jo opstået fordi at 1. division selv valgte ikke at afvikle den sidste divisions weekend. Det ville derfor klæde 1. divisions holdene at fremlægge en plan som de kan stå indefor, eller som et merkant flertal kan stå inde for. Mon ikke at både TUK og HB ville være taknemmelige for dette, de har vist nok af andre problemstillinger at tage stilling til. 

Processen med at blive enige kan vel sagtens løses via mail eller et virtuelt møde.

 

Held og lykke med dette,

Ole

Svar
 

Hej Ole

Jeg mener omvendt, at det må være turneringsarrangørens beslutning, hvordan vi kommer videre. TUK+HB bestemmer, og så retter holdene ind. Jeg håber på en afgørelse med fokus på en sportslig udgang - også fordi det vil være en indikation på, at man rent faktisk tager sine egne top-turneringer alvorligt.

De enkelte hold er alt for fedtet ind i deres egne sportslige interesse eller evt. mangel på samme i at spille turneringen til ende til at man - efter min opfattelse - bør gøre, som du skitserer. Eksempelvis vil holdene aktuelt placeret 4-10 ikke have nogen reel egeninteresse i, at der eksempelvis afvikles de 3 sidste runder og fordeles medaljer + nedrykning efter grundspillet, da nr. 1-3 er stukket af, og mange af disse hold stadig risikerer nedrykning. En demokratisk afstemning blandt deltagerne dur ikke til at bestemme et turneringsresultat.

Mvh Michael

Svar
 

Hej Michael,

Det er lidt morsomt når du skriver: "TUK+HB bestemmer, og så retter holdene ind." I blev bedt om at spille de sidste tre runder i starten af marts, det skete ikke. Hvorfor det skulle ske nu, står mig ikke helt klart! (Men det lyder da flot).

At 1. division er endt i denne situation, var meget forudsigeligt da I traf beslutningen om ikke at spille. Måske derfor I blev bedt om at spille. Nu mener du (og andre 1. divisions spillere) at ledende organer i DBf skal bruge deres begrænsede tid, til at løse 70 spilleres selvskabte problemer. Jeg synes at der er mange andre problemstillinger der er væsentligt mere presserende for DBf. Så det ville være fint om I kan komme med et oplæg, lidt ligesom da I nægtede at spille.

 

Mvh...Ole

 

PS: Var der ikke bare ét hold i landets bedste bridge række, der stillede spørgsmålet om hvornår i så skulle spille, når I nu ikke ville spille primo marts?

 

Svar
 

Hej Ole

Blot til orientering: Holdkaptajnernes beslutning var at stå sammen og træde tilbage fra at spille, hvis mindst 1 hold meddelte, at det ikke ønskede at spille weekenden. Bl.a. fordi det var sportsligt ubærligt at se 1 eller flere hold få 3x0 pga. helbredsforhold. Da mindst 1 hold (ved ikke hvem eller hvor mange) herefter konkret meddelte TL, at man ikke ønskede at spille, trådte den besluttede musketer-ed i kraft.

Holdkaptajnernes opfordring til arrangøren/DBF (hvilket blev skrevet ind i aftalen) var så at afholde weekenden i slutspilsweekenden i april i stedet.

Det interessante er nu, hvordan man kommer videre. Uanset hvordan man vender og drejer det (oplæg fra holdene eller ej), er det nu HB/TUKs beslutning, dvs. deres afvejning mellem de forskellige bl.a. sportslige og ressourcemæssige hensyn. Jeg mener som sagt ikke, at det giver mening at lade holdene stemme om det, men HB/TUK kan jo - hvis de søger input til en afgørelse - i stedet skrive ud til hvert hold med en høring.

Mvh Michael

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn