Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Spilførers etik - et turneringslederspørgsmål?

Spilførers etik - et turneringslederspørgsmål?

emailnotifikationer
 
 

Dette spørgsmål drejer sig om spilførers tænkepause i en situation, hvor han/hun spiller et kort over mod bordet, og derefter holder en tænkepause INDEN bordets kort lægges i.

 

Forestil jer en situation, hvor spilfører har Kx og bordet har DT9xx i trumf. Spilfører har allerede presset trumf es ud ved at spille K fra hånden, og da man kommer ind igen spilles x over mod bordet. Modstanderen til venstre spiller til a tempo, og herefter tages en pæn lang pause INDEN enten D eller T spilles fra bordet. 

 

Er det en uetisk? Og hvis ja, hvad er det for en fordel spilfører kan mistænkes for at prøve at opnå?

 

Og hvis nej, er det en så dårlig vane man bør lægge fra sig?

 

Og i forlængelse af dette spørgsmål. Det er meget klart at man ALDRIG ALDRIG må bruge sin egen makkers kropsprog til at tage bridgebeslutninger. Men er det etisk forkert at bruge modstandernes kropsprog? Hvis nu modstanderen til venstre giver et lille ryk inden der lægges et kort til a tempo, må man så stoppe op og tænke over hvad det kunne betyde? 

 

Svar

Svar

 
 
 

Det er aldrig uetisk at tage en tænkepause hvis man har et bridgeproblem. Den handling du beskriver, virker irriterende på mig fordi jeg går ud fra at spilfører har gennemtænkt i forvejen om han vil toppe eller knibe, men det kan jo godt være at han er kommet i tvivl om hvor B er placeret.

Modspillere skal hele tiden være klar over at tænkepauser giver ubeføjede oplysninger til makker.

Spilfører må ikke tage en pause for at opnå noget - andet end et bedre grundlag for at vælge en handling.

Hvis man tager tænkepauser rent automatisk, er det en dårlig vane man bør aflægge sig, men man skal aldrig være bange for at tænke når der er behov for det.

 

Det er ikke forkert at bruge modstandernes kropssprog. Lovens § 73D1 siger:

 

Variationer i tempo eller manerer

Det er ønskeligt, men ikke altid krævet, at spillere melder og spiller i et ensartet tempo og med ensartede manerer. Spillerne bør dog være specielt omhyggelige i situationer, hvor variationer i tempo og manerer kan falde ud til deres fordel. Bortset herfra er det ikke et lovbrud uforsætligt at variere tempoet eller måden at melde eller spille på. Det er beføjet for modstanderne at drage slutninger ud fra en sådan variation, og de må bruge oplysningerne på egen risiko.

 

Der står direkte at man godt må benytte den slags oplysninger, men det er på egen risiko. Det kan være at en modspiller giver et sæt fordi han bliver stukket af en myg. Hvis du så kniber ham for kongen og taber, så er det bare ærgerligt.

Hvis han gør den slags med vilje, får han af fars store hammer.

 

Svar
 

Så dukkede den gamle Århus-diskussion op igen - yderligtgående mente, at det var ligefrem uetisk at holde pause efter mtv´s tilspil. Min holdning har ikke ændret sig:

Forestil jer, at mtv i næste stik skal bekende med bonden - og spilfører har brugt en halv dag og masser af kræfter på at regne ud, hvad han vil gøre, og altså helt unødvendigt. Er det i spillets ånd?

Selvfølgelig er det ikke det, det eneste, man bør undgå er, at når man spiller til næste stik, så skal man ikke sidde helt oppe i hovedet på mtv for at aflære signaler.

Hvornår er det blevet god tone direkte at servicere modstanderne?

 

Svar
 

hej

Jeg ved godt at dem der spiller division og lignende har samme opfattelse som Hans Werge. Jeg tror de fleste andre har en opfattelse som Bertel og syntes det er meget irriterende. De fleste gange har spilfører tænkt (længe) inde der spilles et kort og derefter går han igen(længe) i boksen hvis der lægges et andet kort end et der løser problemet. Stakkels modstanderer som skal sidde og svede tran.

 

kim nielsen 

Svar
 

"En gang til for Prins Knud" - for nu at anvende et udtryk fra min generation. Det er mit livs ulykke, at jeg altid blivet taget i at formulere mig uklart - prøver derfor igen, primært til Kim:

I MIN version har spilfører jo netop IKKE tænkt, for han vil jo ikke være til grin, hvis bonden dukker op - er villig til at forklare dette nærmere... (HW-humor, som i hvert fald en vis Herr Madsen ikke synes om!)

Svar
 
Hej Hans Som jeg skrev tænker de næsten altid to gange
Svar
 
Enig med Hans. Selvfølgelig kan man spille et kort og tage tænkepausen før bordets tilspil, hvis næste hånds kort ikke afklarer situationen.
Svar
 

Hi

 

Det er et af Werges mange yndlingstemaer, der har været til debat flere gange, og jeg forstår så godt Helles spørgsmål. Det er ikke særligt sjovt at sidde og svede med aktuelt bonden blank tilbage bagpå. Hvilken attitude skal man anlægge? Hvor skal man kigge hen? Skal man forsøge at undlade at se nervøs ud, eller?

En nu afdød landsholdsspiller forklarede pausen, og han brugte vist nok eksemplet, hvor spilfører mangler Dxxx. Først trækkes esset på hånden, hvor alle bekender småt, og så spiller man en lille mod bordets KBxx. Spilleren mener ikke, han bør holde en pause, inden han spiller den lille mod bordet, for på det tidspunkt har han ikke noget problem! Hvis næste hånd bekender med damen, er der slet ikke noget problem, og det er først, når næste hånd bekender med en lille, at spilfører har et problem, om han skal knibe eller toppe!

Pointen var, at man venter med at holde tænkepause, indtil man ved, om man har noget at tænke over.

 

God sommerdag

Charles

Svar
 

Jeg vil lige understrege - som jeg også skrev - at man altid har ret til at tænke når man har et bridgeproblem. Min irritation kommer når spilfører tænker længe før sit eget udspil og så tænker igen efter MTV's tilspil.

Jeg kunne ikke drømme om at give udtryk for den irirtation. Jeg anfægter ikke spillerens ret til at tænke.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn