Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Vejledning til opdeling af lcd-filer

Vejledning til opdeling af lcd-filer

emailnotifikationer
 
 

Hejsa,

 

findes der en vejledning til hvorledes man laver en enkeltaften turenering om til en fleraftensturnering, i.e. opdeling af lcd-fil i 2 eller evt. 3 filer, hvis man vil have den over flere aftener.

Behovet er kommet grundet Corona, da man herved kan spille flere spil uden at skifte borde mod til gengæld at strække turneringen ud.

Jeg ved ikke lige om opsplitningen afhænger af grundtypen?

 

mvh Tommy/LBK

Svar

Svar

 
 
 

Hej Tommy

Nu ved jeg ikke helt, hvad en lcd-fil bruges til.

i Nordjylland spiller vi ofte uendelig howell delt ud over flere aftener.

fx 2 runder af 14-16 spil pr aften.

Det ender så altid med 1 runde af 14-16 spil.

Her spiller man så også 1. runde af den næste turnering.

Du behøver kun 1 sæt kort pr. række, så længe spilantallet er højere end antallet af borde.

Kortene vandrer rundt med uret.

Mvh

Erik

Svar
 

lcd-fil er den fil man får når man eksportere en skiftplan fra BC3 - det er den man "deler" i 2 eller 3 afhængig af, hvor mange aftener man vil strække turneringen ud over.

I kender det sikkert fra at der findes GG, og så er der ofte en GG 1 af 3, 2 af 3 og en 3 af 3.

 

Svar
 

Hej Tommy

 

En egentlig vejledning findes ikke.

Generelt vil alle skifteplaner af typen "Barometer" være velegnet til at blive brugt over flere aftner.

 

Hvis du fx vælger "Uendelig Howell, 10 par", kan du spille den over 3 aftner med 10 spil pr. runde. BC3 sørger selv for, at man spiller spil 1-30 hver enkelt aften (og ikke spil 31-60 hhv. 61-90). 5 borde kan sagtens dele 10 spil, uden der opstår (stor) forsinkelse.

Hvis der er flere rækker, kan man lave flere versioner af skifteplaner, så man fx kan starte med spil 11-20 i første runde ved alle borde i en af rækkerne. 

 

Hvis du vil have ideer i øvrigt må du gerne skrive til mig på torsten.orhoj@tdcadsl.dk

 

Torsten

Svar
 

Hej 

 

Torsten skrev "Hvis du vil have ideer i øvrigt må du gerne skrive til mig på torsten.orhoj@tdcadsl.dk"

 

Hvorfor ikke fortsætte dialogen her i forum? Jeg er helt sikker på at mange af os vil læse det med stor interesse og helt sikkert lære nogle gode tricks undervejs. 

At dele sprørgsmål og svar i et forum er guld værd når alle bruger samme system og står med de samme problemer.

 

Mvh Morten

 

Svar
 

Fortsætter gerne her.

 

Min usikkerhed lå på om det var så simpelt bare at hugge filen over i 2 eller 3 og så slette de relevante linjer og tilrette antal spil i linje 1, og den derefter automatisk lavede med spil 1-x for hver aften - det bekræftede Torsten.

Jeg gætter på at der findes en syntax beskrivelse af lcd-filen et eller andet sted - den ville jeg da gerne lige se :-) - kunne sikkert fint deles her, så man undgik trial and error metoden.

Vil tænke over at lave en spise-seddel en eller anden dag; men det tillader tiden ikke for mig lige nu.

 

mvh Tommy

Svar
 

Hej Tommy

 

 

Det er mig ikke helt klart hvorfor du vil rode med lcd-filen?

 

Simplificeret sagt, enten vælger du en serie-skifteplan (typisk uendelig howell) og så tillader BC uden videre, at du deler turneringen op i det antal sektioner du ønsker at spille. Du har en samlet lcd-fil og kan dele turneringen i et passende antal sektioner med et passende antal runder i hver sektion og et passende antal spil i hver runde. Der er ingen grund til at lave separate lcd-filer for dette - BC ordner det automatisk når du opretter turneringen og hver sektion starter med spilnummer 1. 

 

Enten det, eller også er din skifteplan ikke-serie (typisk Mitchell eller Howell) og så er du på vej ud på et *gigantisk* skråplan hvis du deler den oprindelige lcd-fil op i flere små lcd-filer. Rent teknisk kan det sikkert godt lade sig gøre at manipulere lcd-filen med en tekst-editor - jeg har ikke prøvet - så BC opfatter det som f.eks 3 separate skifteplaner, men ideen dur altså ikke.

 

I en ikke serie-turnering spiller deltagerne jo ikke de samme spilsæt i hver runde og du kan ikke bare frit dele op midt i det hele. Nogle par vil få spil 10 den første aften. Andre par vil få spil 10 den anden aften. Derfor kan ikke-serie turneringer aldrig deles op i flere sektioner, men skal altid afvikles som en 1-sektioners begivenhed (i et hug, så at sige). Deltagerne spiller jo ikke de samme kort i hver runde, ligesom de gør i en barometerturnering.

 

Hvad har jeg misforstået?

 

m.v.h Lars

 

P.S: lcd-formatet er DBf's hjemmelavede format - oprindeligt fra før min tid med BridgeCentral. Siden har jeg udbygget en del på det.

 

Der findes ingen beskrivelse af formatet af den simple grund at a) værdierne i nogle af felterne er interne "BC-værdier" som ikke giver meget mening for udeforstående og b) ingen har nogensinde haft behov for sådan en beskrivelse. 

 

Filerne læses og skrives af BC, men der er sjældent behov for at manipulere lcd-filerne i en tekst-editor.

 

Hvis der skulle sidde nogle nørder derud som savner en beskrivelse af vores lcd-filer kan det selvfølgeligt laves, men behovet for dette er mig ikke helt klart.

Svar
 

Tilbage til udgangspunktet:

En turnering kan opdeles, hvis forudsætningerne for den er til stede. Det kræver, at turneringen endnu ikke har modtaget et eneste spilresultat. En igangværende turnering er således blevet låst og kan ikke længere opdeles.

Hvis man ønsker at opdele en turnering, skal skifteplanen have den egenskab, at den kan opdeles på flere sektioner (= spilledage). Den egenskab har Serieskifteplaner altid, og de delvist opdelelige planer i mange tilfælde (Opdelt serie, Funding og beslægtede Ravn planer). Den fælles egenskab er, at enhver spilserie (fx spil 13-16) spilles af ALLE deltagerne i én og samme sektion af turneringen. Ellers går det ikke. Denne egenskab er indlejret i planens Grundtype.

Som bruger af BC har man slet ikke behov for at kunne dele lcd-filer; man har brug for at forstå grundtyperne og vælge sin skifteplan efter det. Erik Christensen nævner den i Jylland meget udbredte metode, og den kan fint anvendes.

Syntaksen i filen kan ses direkte i BC: Hvis man prøver at oprette sin egen skifteplan, kan man på side 1 se opsætning af grundtype mm. og på side 2 i toppen af skemaet se beskrivelsen af syntaksen.

Svar
 

@Lars: Det er nu vældig praktisk at have et filformat som kan bruges til at udveksle skifteplaner mellem BC3 og andre programmer, fx programmer til manipulation/optimering af dem eller programmer til afvikling af turneringer med et andet sæt indbyggede skifteplaner end BC3's.  I Holland har de lavet et simpelt tekstformat til det formål.  manipulate-programmet kan heldigvis stadig konvertere begge veje mellem det og BC3's .lcd-format, også med de nyeste udvidelser i BC 3.4.0 -- dog kun for de aller mest grundlæggende data.  Efter import af en .lcd fra manipulate må man selv tilrette skifteplanens navn, grundtype, handicap-flag osv. til passende værdier.

 

@Henning: Mange tak for den nye support for opdeling af de "delvist opdelelige planer" i BC 3.4.0 fra 20. august.  Det var en god nyhed.  Er det en god idé også at bruge det til at samle de hidtidige "1 af 3", "2 af 3" og "3 af 3" med fx 7-9 runder pr. sektion til een stor skifteplan med 21-27 runder og indbygget info om den tilladte opdeling i 3 sektioner, i hvert fald for nye kombinerede turneringer fremover?  Det kan gøre listen over skifteplaner mere overskuelig.

 

@Tommy: Eriks forslag er en måde at få perfekt balance på -- hvis man som nordjyderne har en meget lang planlægningshorisont og stor tålmodighed.  For 6 borde med 2 runder pr. aften kræver det 6 aftener før bare den første turnering på 11 runder er lukket, og i alt 11 aftener før man ikke længere venter på en uafsluttet turnering.  Skal du lave turnering for 5 eller 6 borde og kan ikke overskue at fordele det på mere end 3 aftener, så kan du måske bruge de vedlagte to skifteplaner:

 

  • (***, s=0,25) ... Forlænget Bal. baroMit, 5 borde, 6 runder: ren barometer, fx 3*2r eller 2*3r
  • (***, s=0,34) ... Opdelt serieturnering 12 par 3*3r: bygget af to 3-bords Mitchells i hver sektion

I den sidste opnår du endda ganske afslappet kortdeling da kun to borde ad gangen deler kort.  Med bare 24 spil pr. aften = 8 spil pr. runde giver det stadig 4 spil ad gangen til hvert bord.  Balancen er en anelse dårligere end en optimeret 12-pars 9-runders afkortet Howell for én aften (s=0,32), og selvfølgelig langt bedre end den pivskæve "Howell afkortet, 12 par, 9 runder" i BC3 (s=0,67).  I øvrigt kan man komme lige under s=0,30 for 12 par 9 runder ved at kombinere en 6-bords med to 3-bords Mitchells, men så er den ikke særlig coronavenlig mere, og jeg synes ikke den ekstra kortdeling er en så lille forbedring i skævhed værd.

COWI_corona_5-6_borde_2-3_aftener_20200830.zip
Svar
 

@Ulrik: BC3 supporterer, at man kan afslutte en turnering efter 5½ aften. Derefter kan man starte en ny med afvikling af 1 runde samme aften. Herefter 5 aftener á 2 runder. Således har du afviklet 2 turneringer på 11 spilledage.

Vi nordjyder har en kaffepause mellem runderne.

Her kan man sagtens på 5-10 minutter klare op- og nedrykninger mellem rækkerne.

Svar
 

@Ulrik: Du skriver: "Er det en god idé også at bruge det til at samle de hidtidige "1 af 3", "2 af 3" og "3 af 3" med fx 7-9 runder pr. sektion til een stor skifteplan med 21-27 runder og indbygget info om den tilladte opdeling i 3 sektioner, i hvert fald for nye kombinerede turneringer fremover?"

Opdelelige planer er et meget gammelt ønske i min bog, som omsider er blevet implementeret i BC. Ønsket har netop rod i de planer, som du nævner (del x af y), og Otto Rump har for over 10 år siden forsøgt at omgå den mangel med varianten af GG24. Der mangler dog lidt analyse af, hvilke planer, der egner sig til at komme på operationsbordet nu og hvordan, og det arbejde er kun lige begyndt.

 

Om skifteplansformatet: Lcd-formatet har grundlæggende indhold i to kategorier: Det ene er det rent afviklingsmæssige: a) Deltager- og kortvandringen i skemaet og b) typeoplysninger, som anviser BC, hvordan BC skal håndtere start- og resultatlister, handicap- og MP-tildeling samt opsætning af brugergrænsefladen i BC som funktion af disse valg. a) er i princippet internationalt forståeligt, mens b) er helt BC-specifikke oplysninger.

Jeg tror ikke, at vi i Danmark kan nøjes med det hollandske, simple tekstformat.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn