Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: alert af svag 1ut

RE: alert af svag 1ut

emailnotifikationer
 
 

For et års tid siden siden blev det drøftet her om 1ut-åbningen skulle alertes hvis den ikke viser 15-17, men fx 12-14. Se: http://www2.bridge.dk/Default.aspx?ID=6902&PID=13309&ThreadID=7339&ShowLast=1&=&DWPagingPageNum=1

Med det nye skrift om alertreglerne ser det ud til at man har holdt fast i at 12-14-sans'er ikke skal alertes, og heller ikke 1x-1y, 1ut visende 15-17.

Formuleringen i alertreglerne er den samme som hidtil, selv om den måske kolliderer med § 131B2.

Jeg antager at forfatterne har drøftet emnet igennem på baggrund af debatten sidste år og at den uændrede formulering betyder at en 12-14 sans normalt ikke skal alertes.

 

Svar

Svar

 
 
 

Hej Jens.

Der er ikke ændret på alertreglerne for UT-åbninger, så åbning 1 UT skal fortsat ikke alertes uanset om det viser 12-14 eller 15-17 jævne!

 

Der er ændret på alertproceduren for doblinger, som allerede er beskrevet via forsiden. Læs om dette, og jeg ved det er planen der kommer et indlæg i næste nummer af bridgebladet også, hvis der er plads.

 

Der ligger en fil med alertregler på hjemmesiden under trneringer og videre til regler, men denne er endnu ikke tilrettet til de ændrede regler for alert af doblinger, men det ved jeg der er planer om at gøre snarest.

Svar
 

Jeg gætter på, at du refererer til følgende passage i folderen om alertreglerne:

 

Hvis åbningen [1ut] ellers viser jævn fordeling, bør modparten være forberedt på, at folk spiller forskellige styrkeintervaller. 12-14 og 15-17 spilles overalt og vil kun i meget specielle sammenhænge behøve en alert. 

 

I en turnering på distriktsniveau kan man næppe tage for givet, at åbning 1ut viser 15-17, og så kan man heller ikke regne med at få en alert, hvis den viser 12-14.

 

De "meget specielle sammenhænge", hvor en alert kan være nødvendig, er typisk hvis nærmest alle i klubben spiller stærke sanser og klubbens spillere ikke i almindelighed spiller turneringer i distriktet, således at de ikke kan forventes at være opmærksomme på, at der kunne være andre muligheder for betydningen af 1ut,

Svar
 

Hej Jacob

Tak for den præcision. Jeg må dog sige at udtrykket "i meget specielle sammenhænge" forekommer mig lidet velvalgt, når det formentlig omfatter næsten alle klubber. Mon ikke det er henved 90% af alle klubmedlemmer der udelukkende spiller i deres klub eller klubber.

Mvh Jens

Svar
 

Hej Jens
Man skal ikke alerte blot fordi modstanderne ikke spiller turneringer uden for klubben, men fordi man antager at de ikke er opmærksomme på at man spiller med andre NT-grænser end den gængse på 15-17.
Sådan som jeg har forstået reglerne, så skal man generelt alerte hvis betydningen kan virke overraskende for modstanderne, og det gælder en masse andre steder end lige ved 1 NT-åbningen.
Dette er vel også grunden til at man har genindført alert af visse doblinger - nemlig dem, hvis betydning kan virke overraskende.
Mvh. Eddie

Svar
 

Hej Eddie

Du misforstår mig. Jeg antog løseligt, at 90% af klubmedlemmerne spiller 15-17 sans og da de ikke - som Jacob skriver - spiller i distriktsturneringer eller andre steder uden for deres klub eller klubber, antager de umiddelbart, at en sansåbning viser 15-17. Det er fint nok, at vi der spiller 12-14 sans skal alerte den åbning i klubben. Det jeg faldt over var, at det i alertreglerne bliver beskrevet som "meget specielle situationer", når det nu faktisk gælder ret generelt i klubberne.

Poul Bo Madsens svar ovenfor viser jo også, at det er svært at fange pointen. Han har som jeg umiddelbart opfattet det sådan, at 12-14 sans ikke skal alertes. Men det skal den altså almindeligvis når man spiller henne i klubben!

Mvh Jens

 

Svar
 

I øvrigt nævnes også sekvensen 1Klør - 1Hjerter, 1ut i alertreglerne, men kun i forbindelse med at den kan indeholde en sparfarve: "På turneringsniveau bør det derfor ikke være nødvendigt at alerte 1ut, selvom Vest kan have 4-farve i spar".

Men den må jo være lige så overraskende for klubspillere hvis 1ut viser 15-17, ikke som de vil forvente 12-14. Så på klubniveau skal den givetvis alertes, ganske uanset om den indeholder en sparfarve.

Hvad er i øvrigt "turneringsniveau"?

Mvh Jens

Svar
 

Det med at det skulle overraske med små sanser i klubberne, lyder lidt underligt for mig. Jeg spillede i mange år i Horsens (BK af 1931), og den klub er ikke specielt stærk. Jeg spillede med både små og store sanser i forskellige perioder, og vi alertede dem aldrig, og ingen var overraskede. Af og til spurgte et par om sansintervallet når vi satte os ved bordet, men det var sjældent.

Svar
 

Jeg forstår ikke lige netop DIT problem, Jens U. Kromann.
Du taler om "hjemme i klubben" og bruger dig selv som eksempel på en, der spiller små sanser.

Jamen så siger min logik mig da, at medlemmer i DIN klub godt ved, at små sanser eksisterer.
Og så skulle man ikke tro, det ville komme som et chok for DINE medlemmer, at  1 UT ikke nødvendigvis lover 15-17 hp., altså at der er andre muligheder.

Det svarer jo til, at man ikke alerterer 1 Spar - 3 Spar uanset om det lover 5-9 p eller 10-12p  eller er udgangskrav.

KUN hvis det virkelig er sort land at en 'naturlig melding' kan betyde noget HELT andet end forventet, skal paragraffen om alert-ved-uventet-betydning tages frem.  I langt de fleste tilfælde må man selv spørge ind til styrke o.lign. af fjendens naturlige meldinger.

..

 

Svar
 

 Hej!

Vil gerne gi min støtte fuldt ud til Jens U. Kromann. Kunne ikke ha formuleret det bedre.

Den lille  sans bør alerteres. Der er kun fordele, det gir en " renere" bridge på enhver måde. Men det hjælper nok ikke meget at diskutere det i  detaljer her, mange kan/ vil ikke indse fordelene alligevel.

Men er det ikke sådan , at man i feks England og Sverige alerterer, hvis sans- åbningen kan indeholde færre end14-15 point?. Hvis det er rigtigt, ændrer det så vores holdning?

Må jeg til slut gøre opmærksom på, at ca 50% af DBF, s medlemmer har højere handicap end 40!. Kun 1500 medlemmer har under 20 i handicap. Og 350 har lavere end 10.

Hvor mange af disse medlemmer ville sætte pris på en alert af en lille sans, bare sådan i " runde tal"? Mit gæt er 95-99%.

mvh,

Erik Brok.

 

Svar
 

UK:
https://www.ebu.co.uk/documents/laws-and-ethics/convention-cards/announcements-table.pdf

1NT 'announces': "12 to 14" (or appropriate range) and if relevant:
May contain a singleton.

 

Sverige:
https://bridgefederation.se/filbyter_bridge/alert/alert_100701.pdf

Alertes (udpluk):
Sangbud som är krav.
Öppningsbudet 1NT som är svagare än 14 hp.

 

Jeg er dog ikke sikker på hvordan det skal fortolkes.

Svar
 

Jeg er da ganske enig Jens. Det er urimeligt, og dårligt sprog, at omtale alle  os "almindelige klubspillere" for noget der kan beskrives som "specielle situationer". 
Af og til så får man den kedelige fornemmelse for at DBF med flere, kun regner med turneringsspillere på højere niveau. 

 

Svar
 

Hej Bertel
Jeg spiller i flere klubber, og hører til blandt de "helt alm. klubspillere" - meget få af det nok ca. 100  "alm. spillere" jeg således kender, har nogensinde hørt om svage sans. Men de vil ikke tænke på at spørge, for de tager det for givet at der ikke findes andet end 15-17 sans'er.

Svar
 

Tak Erik 
Jeg er også helt, helt sikker på, at de fleste med handicap over -tja - sådan ca. 35 (plus minus lidt) nogensinde har hørt om svage sans'er og de forventer i al fald ikke selv at møde nogen der spiller med det, i de rækker hvor de selv spiller.  
Jeg ved godt det findes, men ingen af dem jeg selv kender lidt mere til, spiller med det, og når jeg af og til forvilder mig ind i en stærkere række, fx som substitut, så kommer det altid bag på mig, at man spiller med svage sans'er, for det er som regel mindst 1 år siden jeg sidst mødte den. 
I mine øjne bør den svage sans ALTID allerteres når dem man spiller med/mod hører til i den "brede del" af klubspillerne. Jeg selv finder det dybt urimeligt, når det ikke sker. 

 

Svar
 

l

Svar
 

Som nybagt og uerfaren TU-leder spurgte jeg engang en erfaren TU-leder om alertering af små sans'er henne i klubben, hvor de fleste spiller 15-17 sans'er.


Han havde en lavpraktisk og velfungerende indfaldsvinkel til spørgsmålet: Hvis folk har deres systemkort liggende fremme på bordet (og ikke i lommen eller i tasken), bør intervallet ikke komme bag på modspillerne. Har de ikke systemkortet liggende fremme (hvilket i sig selv er en lovovertrædelse), skal sans'er, der ikke er 15-17, alertes.

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn