Først og fremmest: Ja, vi burde have været hurtigere ude at informere om de nye regler, og jeg beklager, at det ikke skete. Vi må se, om vi kan indhente det forsømte.
I en situation, som du beskriver, ville det være fair at lade scoren stå ved magt. En spiller, der lige har læst de nye alertregler ud af øjenkrogen og er klar til at tilkalde turneringslederen om et øjeblik, går måske nærmest ud fra, at modstanderne ikke har læst dem, og i så fald bør han være klar over, at der måske bare var tale om en fejl pga. uvidenhed fra modstandernes side, når en melding ikke blev alertet. Sådan kan vi selvfølgelig ikke dømme særlig længe, men trods alt ender det jo også med, at vi får informeret ordentligt om reglerne, og at folk vænner sig til dem.
|