Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Ændring af melding

Ændring af melding

emailnotifikationer
 
 
Jeg er turneringsleder  i en alm klubturnering da dette sker og jeg bliver kaldt til bordet.
Nord tager 2 spar næsten helt ud af meldekassen,fortryder og siger pas i stedet.
Jeg bliver spurgt af øst hvad jeg siger til det, uden tøven siger jeg til syd at denne skal melde pas resten af meldeforløbet
da der jo er givet ret så gode oplysninger hvor svag nord er.
Dette accepteres af alle ved bordet og spillet fortsætter.
Da jeg kommer hjem bliver jeg i tvivl om det nu også var helt rigtigt ,om jeg i stedet skulle have brugt § 25 b og lade øst bestemme hvilken melding der skal stå ved magt..
Jeg er stadig i tvivl.
hilsen
Ole Randrup 

Svar

Svar

 
 
 
Svar
 

Svar
 
Jeg kan se at andre har svaret, men ikke hvad de har svaret. Derfor er det jeg skriver nu, muligvis en gentagelse, og i givet fald beklager jeg.

Hvis meldingen kun næsten er ude af meldekassen, er den ikke afgivet. Se § 121C2. Når Nord nu fortryder, er meldingen altså ikke afgivet, og § 25B kommer lige akkurat ikke i spil. I stedet gælder at Syd har fået den ubeføjede oplysning at Nord var lige ved at melde 2sp. Syd skal omhyggeligt undlade at drage fordel af af sin ubeføjede viden (§ 73C), og hvis det ikke lykkes for Syd og ØV bliver skadet i den forbindelse, skal scoren justeres (§ 16B).

Der er ikke hjemmel i lovene til at dømme Syd til at passe under resten af meldeforløbet, heller ikke hvis 2sp var kommet ud af meldekassen.

Svar
 
Jens skriver det så pænt - og sådan er jeg jo ikke. Turneringslederen kan ALDRIG (som i ALDRIG) påbyde en spiller at passe, fordi han måske har modtaget ubeføjede oplysninger. (ALDRIG!). Det er op til spillerens egen (som i EGEN) vurdering, om de ubeføjede oplysninger skal begrænse ham i hans valg af melding. Hvis TL er uenig i spillerens vurdering, kan der blive tale om at justere scoren. Men det er i så fald noget, der foregår EFTER spillets gennemførsel. Du skriver at du "uden tøven" afgav kendelsen. Måske skulle du vænne dig til at slå op i lovbogen. Og dette råd er ikke ment nedladende (selv om det nok lyder sådan). Det en meget god ide, som mange TL'e burde lægge sig på sinde. Alt for ofte dømmes der på TL's fornemmelse og ikke efter "bogen" :)
Svar
 
Oprindeligt indlæg af Niels Aagaard publiceret den 10-12-2015, 16:16:
Måske skulle du vænne dig til at slå op i lovbogen.
Tja, det er næppe lovbogen, Ole er gået galt i.  Det er spillerhåndbogens §121C2 som Ole skal have genopfrisket.  Det er der, det står, at en melding først er afgivet, når meldingskortene er ude af kassen.
Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn