Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Uha
 
 

Forsamlingsforbuddet, der lige nu har en grænse på 50 personer, er et af de områder, regeringen forventes at stramme ind.

Svar

Svar

 
 
 

Kære alle

Vi er jo alle underlagt det forbistrede forsamlingsloft på 10 personer. Og som det ser ud lige nu gælder det også i bridgeverdenen.

Jeg ved Charlotte Fuglsang er i dialog med kulturministeriet, for dels at beskrive alle vore Corona-tiltag og samtidig også få en afklaring i forhold til hvilke regler der gælder os.

Der kommer en udmelding senere.

I HB kigger vi naturligvis også på hvad vi kan gøre og hvad vi ikke kan. Det her er på ingen måde en drømmesituation, hverken for spillerne eller klubberne. 

 

Vi er fuldt ud bevidste om, at nogle af vore ældre spillere er alene og at bridge for dem er det krydderi, der giver livsindhold. Vi er også smerteligt bevidste om de fatale og negative konsekvenser en nedlukning medfører for rigtigt mange mennesker, som kommer til at mangle den sociale kontakt, som er limen i klubberne.

Derfor prøver vi at tænke "ud af boksen" for at se, hvad vi kan gøre. Et sted, hvor vi i hvert fald er i sikkerhed i forhold til div. vira er jo BBO, og derfor har vi allerede sat gang i flere DD-turneringer. Og dem kigger vi også på, for at se, hvordan vi kan optimere forholdene, så det er lige attraktivt at spille dér, uanset hcp og styrke. Men igen ved vi jo også, at BBO ikke er en social aktivitet og det er heller ikke alle spillere, der er på/ønsker at være på BBO.

Men vi er glade for alle de ideer som I lægger op hér. Bliv endelig ved - jo flere ideer vi har at vælge imellem, desto bedre er det.

Jeg håber, at I alle passer godt på jer selv derude.

 

Mange hilsner Sus

Svar
 

Tak Sus og øvrige hårdarbejdende folk. Forbundets generelle håndtering af coronasituationen fortjener ros for stor indsats og vedvarende fokus på at undersøge til bunds hvilke muligheder, der dog kunne være for at spille bridge i klubber, i forbundsturneringer og på nettet. Denne løsningsorienterede tilgang - i stedet for at slå op i banen - er til umiddelbar glæde for os medlemmer, og samtidig er mest mulig kontinuitet også vejen til at sikre, at coronakrisen gør mindst mulig skade på vores hobby.

 

Hvis den enkelte bridgespiller (forståeligt) under de aktuelle omstændigheder ønsker sig en pause for bridge, så er det en individuel beslutning. Forbundets tilgang bør være at forsøge at få tilbud om bridge stablet på benene til dem, der gerne vil spille.

 

Myndighedernes beslutning om et differentieret forsamlingsforbud på 10/50 for selvsamme type af foreningsarrangementer ud fra, om deltagerne er over eller under 21 år, er svær at lade sig henrykke og imponere over, så det er godt, at der tages en dialog med myndighederne. I sidste ende må man dog selvfølgelig acceptere, at forbundet ikke kan afholde ulovlige arrangementer.

 

Hilsen Michael

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn