Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Imp-opgørelsen på BBO

Imp-opgørelsen på BBO

emailnotifikationer
 
 

Bemærk, at man for hvert resultat sammenligner i imp med alle de andre, lægger sammen og dividerer med antal sammenligninger.

Det er bare imps across the field, hvor man har divideret med antal sammenligninger, men man undgår de store tal, hvor mange ikke forstår, at det i princippet er samme opgørelsesmetode.

For hvert spil afrunder man til 2 decimaler, og forneden lægger man de afrundede tal sammen.

Det er ikke så heldigt at lægge afrundede tal sammen, så foroven har man sammenlagt bruttotallene og divideret.

 

Jeg foreslår BC3-udvalget at ændre IAF til denne multiholdopgørelse.

 

Hvad med butleropgørelse? Den er helt tosset på flere måder, men måske kan nogle ikke lide kommatal.

 

Svar

Svar

 
 
 

God ide, at få sådan en "normaliseret" IAF med i BC3, og den behøver jo ikke erstatte IAF.

 

Det kunne vel være en option under IAF, så man kan vælge nuværende IAF eller en IAF hvor resultatet deles med antal sammenligninger selvom det måske burde kaldes en IMP opgørelse. 

 

Der har tidligere været diskuteret og vist interesse for en "rigtig" IMP opgørelse, se sidst i den her tråd https://www2.bridge.dk/Default.aspx?ID=6902&PID=13309&ThreadID=699

Svar
 

Jeg har set jeres ønske, og i første omgang vendt det kort i TUK. Her har man ikke noget imod forslaget, idet man ikke tror det ændrer på det endelige slutresultat, men at i både det ene og andet tilfælde vil få de rigtige vindere.

Herefter har jeg taget det med på vores opgaveliste i BC3 udvalget. Jeg kan dog ikke vide om det bliver til en opgave vi ønsker igangsat, men under alle omstændigheder har vi lige nu andre prioriteter, som hovedsagelig er hastighedsforbedringer for brugerne.

Svar
 

Såfremt det ikke ændrer ved resultaterne syntes jeg man skal arbejde videre med det, når vi ike har andet at bruge penge på i DBF.

 

Svar
 

Det er bekymrende, at man kun tror det. Hvis en vares pris opgøres i kroner i stedet for øre, er rækkefølgen oplagt den samme fra den dyreste butik og nedad.

 

Svar
 

Hej Morten

Vi er flere, der igen og igen har gjort opmærksom på, at man i klubberne bør bruge denne metode til imp-par.

Den er meget bedre end Butler og mere forståelig end IAF.

Prøv at se min artikel helt tilbage i Dansk Bridge nr. 395 Februar 1981. 

 

 

Svar
 

Hej Ib

Jeg synes ikke Poul Bo fortjener et svar i den tone fordi han tager dit indlæg seriøst og tager sig tid til at fortælle hvordan der bliver arbejdet videre med det.

Hilsen Rico

Svar
 

Kære Poul Bo

Rico har ret. Jeg siger hermed undskyld.

Mvh.  Ib

 

Svar
 

Hej Ib

Du får en "like" herfra

Svar
 

Tak Poul Bo - det er rart at vide at ønsket er set og taget med på en opgaveliste. Det lyder rigtigt at det ikke skal stå øverst på listen.

 

Det er også godt at der er nedsat et BC-udvalg som tager hånd om den videre udvikling af BC3 og jeg kan se i tråden at der er aktive deltagere i BC-udvalget.

 

Kan vi på bridge.dk se referater, opgavelister eller andre dokumenter som beskriver det BC-udvalget arbejder med?

 

For os almindelige BC3 brugere er det i hvert fald rart hvis vi kender de højest prioriterede opgaver og vi også kan se de andre kendte men endnu ikke prioriterede opgaver. 

 

Svar
 

Hej Morten (og andre som evt. er interesseret).

BC3 udvalget er kun to måneder gammelt og havde sit første møde den 11. november.

Du kan se kommissoriet og udvalgets medlemmer på bridge.dk under fanebladet DBF og videre til organisation.

Referater fra udvalgsmøder er ikke offentlige. Det er ikke noget vi endnu har diskuteret om de skal være, men jeg tror egentlig ikke det vil tjene noget formål at gøre dem offentlige. Men andre kan have en anden holdning.

Endnu er der ikke en tilgængelig liste over de opgaver vi har på vores liste, men det har vi faktisk overvejet at lægge på BC3 forsiden, så du kan se opgavelisten når du åbner din BC. Endnu er vi dog ikke nået så langt og lige nu skal vi også først drøfte nogle af punkterne, idet der er flere punkter som slet ikke er besluttet om de skal sættes i gang eller tages ud eller blot sættes i venteposition.

Jeg tror der var omkring 20 restpunkter på opgavelisten da vi startede og disse 20 punkter er alle lukket og stort set færdige og med i den sidste release 3.4.2 der kom ud 4. januar.

Lige nu er opgaven hos vores IT-leverandør en omstrukturering (det hedder sikkert noget andet i fagsproget), som gør at systemet gerne skulle blive hurtigere for os brugere.

Herudover går vi i gang med at se på nogle små tilretninger og forbedringer og måske inden alt for længe forbedring af resultatvisning på nettet.

I det seneste klubnyt, som udkom i december står der også lidt om udvalget. Her er bl. a. nævnt at ændrings- og forbedringsønsker samt ønsker til nyudvikling skal gå til udvalget, så supporten på bridgecentral@bridge.dk kun tager sig af direkte fejl og nedbrud i turneringer, samt evt. hjælp til nye brugere.

 

Men uanset hvordan vi prioriterer opgaverne vil der altid være brugere, som synes at netop deres rapport eller deres opsætning af BC skal opprioriteres, men her er det vores opgave at forsøge at løse de problemer / opgaver som det store flertal vil få mest glæde af.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn