Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Realbridge

Realbridge

emailnotifikationer
 
 

Kære Sus og Jan.

Jeg har nu to gange været med til en testturnering af realbridge med Jan som en meget kompetent dirigent (sidste gang med Sus som medhjælper) og jeg synes som mange andre også det er meget nærværende at spille på, da man kan se og høre hinanden.

 

Jeg har også prøvet nogle gange at lave holdkampe på BBO, hvilket er gratis og meget nemt at oprette og starte og her logger deltagerne bare ind på et bestemt tidspunkt uden man behøver et link osv. Til gengæld kan man her kun chatte med hinanden og ikke se og høre som man kan på Realbridge.

 

Sidst jeg var med på test skulle jeg egentlig have deltaget efterfølgende i et teams kursus for TU, men på det link jeg havde fået skete der nu aldrig noget, så det gik jeg desværre glip af. (Det var sikkert mig der havde startet det forkert op?)

 

Som jeg ser ulemperne ved Realbridge er det at betalingen for at spille kommer til en enkelt administrator og ikke til spillerne. Hvis der f.eks. skal spilles en pokalkamp i dette medie er der en enkelt fra hvert hold der skal oprettes som administrator og betale for alle 8, hvis jeg forstår det rigtigt. For at blive administrator skal man deltage i et virtuelt kursus med Realbridge i ½-1 time? Derud over syntes jeg at jeg læste et sted (men kan ikke finde det igen) at man minimum skal have et vist antal borde i turneringer pr. måned for overhovedet at være administrator. Det kan betyde at man ikke bare kan blive administrator for at spille en enkelt holdkamp. Jeg har også fået en meget detaljeret checkliste for en TU. Men der er 34 punkter, hvoraf nogle dog ikke nødvendigvis skal bruges, men det virker meget besværligt

 

Mit ærinde med dette indlæg er ikke at sige at det er for besværligt at bruge Realbridge, men jeg mangler simpelt hen som TU nogle fakta for at det vil være nemmere som TU at lave turneringer i Realbridge end det er på BBO. Som spiller vil jeg hellere spille på Realbridge end på BBO. Så nu må I lige overbevise mig om at jeg tager helt fejl, og også sagtens kan bruge Realbridge som TU.

Svar

Svar

 
 
 

Kære Poul Bo

 

Ærgerligt du ikke kom ind på Teams. Der er undervisning igen på lørdag, så hvis du har lyst, kan du komme med dér.

Kommer du ikke ind, så ring da for pokker, jeg vil gerne hjælpe ;)

Mht checklisten, så er det en støttepædagog, dels til underviseren, så man husker at viser alt det RB kan. Men også til turneringslederen.

Jeg har kørt et par turneringer henholdsvis hold og par, og det er lige så let og intuitivt at gå til som turneringsleder, som det er at være spiller.

Der er selvfølgelig lige nogle: det her SKAL du lige være obs på, men resten går som en leg.

Mht betalingen, så ser jeg jo at DBf er medlem af RB nu, og jeg tænker DBf har nogle turneringer i støbeskeen. Jeg ved at de annoncerer med en par-turnering i morgen onsdag d. 20. januar, 5 runder á 3 spil kl 20:  https://play.realbridge.online/bt.html?p=210113124616&q=nmP0gJTGMESd

 

Men ja, man skal have en eller anden form for central/decentral administration, DBf, distrikt og/eller klub for at kunne afvikle turneringer og holdkampe.

Arrangøren fastsætter så prisen og skal huske at tillægge administrationsdelen, bl a det at handle med et ikke EU-land osv.

 

Mit håb er, at DBf overtager den del og at vi så, f eks., kunne betale bordafgifter som vi ville gøre i en hvilken som helst anden DBf-turnering.

Mht pokalkampen skulle den helt klart sættes op i DBf-regi, ellers vil det ikke give mening (i mit hoved)

Måske kunne man endda tilføje den feature, at de hold der kunne spille på et fastlagt tidspunkt og klokkeslet, efter et fastlagt tidsskema, kunne få multiholdberegning på....!

Det ville jo da være en sjov ting at sammenligne sig med alle de andre hold også at se, hvordan de melder og spiller.....! :)

 

Jeg ser, som tidligere nævnt, rigtigt mange fordele for en socialbandit som mig i RB. Og i hvert fald er jeg glad for at vi får udvidet tilbuddene til medlemmerne, så de også får denne platform at spille på.

 

Skriv til mig, hvis du skal med Poul Bo :) Eller I andre, vi har plads nok :)

 

Mvh  Sus

Svar
 

Kære Poul Bo, Sus og andre interesserede

Jeg har lavet en video, der viser, hvor lang tid det tager i REALTIME at oprette tre pokalkampe på RealBridge. Det er optaget som en Lars von Trier dogme-film uden special effekts. Link: https://www.youtube.com/watch?v=Cy4RnxU-Tg8

 

Det tager 95 sekunder at oprette en turnering med tre holdkampe.
 

Derefter viser videoen, hvordan man udsender links til spillere og en ekstern Turneringsleder, og videoen viser, at jeg som spiller i den ene holdkamp modtager en email, sætter mig ved mit holds hjemmebord og gør klar.

Totalt tog det den turneringsansvarlige 180 sekunder til den første spiller sad klar ved bordet.
 

Ja, der er 34 punkter på Checklisten (lavet så "ALT er beskrevet" derfor er den på lidt over én side), men det her var 180 sekunder, hvor de første 18 punkter blev gennemført - resten er om afvikling af selve turneringen.
 

Jeg synes klart det mest interessante er, hvordan man sikrer sig, at DBf får lavet en "forretningsmodel" på det her. RealBridge er for mig at se det samme som Apple, da de kom med deres første smartphone. Nokia havde på det tidspunkt vel omkring 70-80% af verdensmarkedet - og i løbet af få år var Nokia helt væk på mobiltelefonmarkedet. Som Jesper Thomsen skriver i en anden tråd om RealBridge i forhold til BBO, så handler det jo om at være klar til at levere det "kunderne vil have" - sådan er markedsøkonomien jo nu engang indrettet.

 

I mine øjne er BBO og RealBridge slet ikke et spørgsmål om Enten-Eller, men et spørgsmål om Både-Og. Nogle bliver tiltalt af RealBridge med de åbenlyse fordele de har, men så sandelig er der også fordele ved BBO som RealBridge ikke har. Derfor er det for mig at se kun et spørgsmål om, at man fra DBfs side sørger for at omfavne begge platforme og finder måder til at gøre det så attraktivt for alle medlemmer af DBf at kunne fordrive kvalitetstid i selskab med andre bridgeelskere. 

 

Jeg beklager, at du ikke kunne komme ind på linket til Microsoft Teams i lørdags Poul Bo - her var der mere end 40 deltagere fra forskellige danske klubber, og jeg ved, at mindst fem af disse klubber i perioden fra lørdag kl. 16.00 og indtil søndag aften havde søgt om et ClubAdmin login - og jeg ved, at Svendborg Bridgeklub deltog i lørdags og i går afviklede den første turnering på RealBridge med 14 deltagende par (kilde: Charles CMN News).

 

DBf skal naturligvis også finde en måde at få indtægter på i det her med RealBridge på samme måde som DBf har det med den kæmpe succes med Danish Dynamite. Det er jeg sikker på, at Sekretariatet er i fuld gang med. RealBridge er ét middel til at få fastholdt så mange bridgespilleres glæde ved at spille bridge i de her tider, hvor man ikke kan mødes til en sludder ved bridgebordet i den lokale klub. I torsdags kørte jeg en turnering for Klub32 i Aarhus - der sad spillere ved bordene mere end 1 time efter deres holdkamp på deres virtuelle klubaften - de diskuterede spil og andre ting - nogle har også brug for noget snak om vores/deres vidunderlige hobby - og der skal jo være tilbud til alle, uanset hvad man vil med sin bridge.

 

Derfor er BBO og RealBridge begge uundværlige i den her coronatid - og derfor synes jeg DBf skal understøtte medlemmernes adgang til begge platforme - naturligvis - og så findes der med garanti også en løsning, hvor økonomien kommer til at hænge sammen for såvel spillere, klubber som for forbundet. 

 

Jeg stiller mig heller end gladeligt til rådighed for en gennemgang for alle interesserede, der gerne vil vide noget om, hvordan (og hvor enkelt) det er at oprette rigtige turneringer på RealBridge. Sus Vang har i en anden tråd allerede inviteret til en introduktionstest på lørdag kl. 12.45 - og der er efterfølgende mulighed for at få gennemgået, hvordan man opretter turneringer, kører turneringer og laver resultatformidling - ja, det er 34 punkter, men man kan godt løbe nogle af dem igennem hurtigt (i videoen var det de første 18 punkter på 180 sekunder).

 

Meld dig til hos Sus Vang (se en af de andre tråde her i Debatten), hvis du gerne vil se hvad det egentligt er der bliver diskuteret i indtil videre vist tre forskellige tråde her på Debatforum - Sus Vang og jeg (Jan Nielsen) kører et kursus på lørdag den 23. januar med start 12.45 og slut omkring kl. 15.00 afhængigt af spørgelysten (i lørdags var den stor, der sluttede vi først kl. 15.45).

Svar
 

Tak Jan

 

Dejlige begrundelser for hvorfor vi også skal tilbyde RealBridge med fine overvejelser tillige :)

Og fræk lille video du lavede dér ;)

 

Der er nu 5 tilmeldte til lørdag, men, det er også early days. Så der er plads til mange flere.

Kom glad :)

 

Mvh  Sus

Svar
 

Mange tak til Jan og Sus for jeres utrættelige energi og hjælpsomhed til vi andre som er lidt mere tunge.

Mangler jeg ikke stadig et svar på om det er rigtigt jeg binder mig til et bestemt antal borde i turneringer i en måned, hvsi jeg beder om at blive administrator og dermed kan oprette turneringer?

Svar
 

Hej Poul Bo

 

Det er rigtig. Man skal afholde 20 borde om måneden eller 5 borde om ugen.

 

Hvordan det i praksis udmønter sig, står hen i det uvisse, om man f eks bliver opkrævet for minimum 20 borde om måneden uanset om man har brugt antallet eller ikke.

 

Mvh  Sus

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn