Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Bridge/golf - deltageroversigt

RE: Bridge/golf - deltageroversigt

emailnotifikationer
 
 

Hej DBf

Der er åbenbart kommet et ala billetnet ind over tilmeldingerne  til året festival. Det opdagede jeg, da jeg meldte mig til bridge/golfen. Fint nok,så man kan betale med det samme med sit dankort.

Men når man går ind på deltageroversigten, så er det ikke fint nok. Der står man listet op i alfabetisk kluborden.

Dvs. man kan ikke se, hvem der skal spille sammmen, og man skal selv tælle op, at der på nuværende tidspunkt, såvidt jeg har talt, er 78 personer tilmeldt, dvs. 38 par. Da der kun er plads til 44 par, er der 6 pladser tilbage. Altså til orientering for dem, der har tænkt sig at deltage. Var det ikke en ide, om sekretariatet fik lavet en ordentlig liste, som lignede den fra de andre år.

Når jeg nu har fat i bridge/golfen, som øjensynlig er vældig populær. Var det ikke en ide, om festivalledelsen ville åbne op for flere deltagere. Man kunne spille på 2 baner hver dag, eller man kunne have en bridge/golf både i den første weekend og i den sidste weekend.

mvh

Otto

 

 

 

 

Svar

Svar

 
 
 
Hej Otto
 
Tak for dit indlæg. Du er ikke den eneste, der sidder med udsigt til sneen og drømmer om sommer og grønne fairways! Og vi er oprigtigt glade for at modtage deltagernes input til turneringen. Det har medført flere justeringer af konceptet de sidste år.
 
 
Angående tilmeldingsmodulet:
 
Jeg har også hæftet mig ved, at man har et dårligere overblik end ved den gamle model. Og det er leverandøren ved at rette op på. Så det skal nok blive bedre meget snart. For du har ret i, at det er forventeligt, at man kan se alle de registrerede oplysninger på en overskuelig måde. Ventelisten vil blive håndteret manuelt i sekretariatet.
 
Vi har dog allerede nu den fordel, at tilmeldingerne opdateres omgående, hvilket ikke var tilfældet tidligere.
 

Angående deltagerantallet:
 
Interessen er ganske rigtig stor. Men sidste år var der kun et enkelt par fra ventelisten, der ikke kom med. Det er samtidig min opfattelse, at de spillere, der prioriterer turneringen højt, altid får tilmeldt sig uden problemer. Der er trods alt stadig ledige pladser her i slutningen af januar.
 
Vi kan imidlertid ikke udelukke, at nogen afholder sig fra at skrive sig på ventelisten og efterspørgslen er større, end det umiddelbart ser ud. Og vi har også tidligere overvejet, om deltagerantallet kunne udvides.
 
Det er bare ikke hensigtsmæssigt at udvide med flere par, når vi spiller på én bane. Hver ekstra 4-bold medfører ca. 15 minutter længere spilletid om lørdagen, hvor vi allerede bruger over 5 timer.
 
To baner giver ikke mulighed for at lave en turnering, der hænger økonomisk sammen, hvis vi ikke kan nå op på ca. 150 deltagere. Det skyldes, at vi køber hele banen til en fast pris. Dette er altid et krav fra klubberne, da vi lukker hele banen ved gun-start.
 
Det er også en stor fordel, at alle spillere er på samme bane, når vi har frokost og præmieceremoni. Både praktisk og socialt.
 
Bridge/golf i begge weekender vil efter min opfattelse udvande turneringerne. Det er trods alt et (uofficielt) DM vi spiller om. Men man kunne godt overveje en solopgangs-turnering på 9-hullers banen kombineret med formiddags-bronze. Den tygger jeg lige lidt på.
 
mvh Morten
 
 
 
 
 
Svar
 

Hej Morten

Tak for dit svar. Jeg kan se, at du har tænkt over tingene. Det påskønner jeg.

Jeg synes personligt, at din ide med en kort bridge/golf turnering i den anden weekend vil være en knaldgod ide.

mvh

Otto

Svar
 

Synes det lyder som en god ide, men selvfølgelig i første weekend, da bridge/golf jo ligger i sidste weekend. Melder til hvis jeg kan finde en makker :-) 

Svar
 

Hej igen Morten

Der er nu gået et par uger, siden jeg startede denne tråd. Jeg kan ikke se, at der er sket noget på opstillingen af deltageroversigten siden du svarede mig sidst. Du må puffe ekstra meget til leverandøren. Vi skal kunne se, hvor mange pladser der er igen, og også se hvem der spiller sammen mv.

Mht. en lille bridge/golf i den første weekend, så er det vel ikke noget, du overhovedet kan få stablet på benene til årets festival, eller hvad?

mvh

Otto

 

Svar
 

Hej Otto (og alle andre)

Vi har diskuteret, om det var muligt at lave en lille ekstraturnering. Men konklusionen var, at det vil blive noget rod.

Til gengæld har jeg undersøgt, om man kan gøre noget andet for golfspillerne. Og der er godt nyt:

Jeg har indgået en aftale med Svendborg Golfklub, som giver festivaldeltagerne og/eller deres famile og venner mulighed for at spille til kr. 200 (normalpris er 350,-). Vi håber, at det er med til at gøre den samlede festivalpakke endnu bedre.

Angående selve turneringen: Lige nu er der plads til yderligere 2 par.

 

 

 

 

 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn