Hej Otto
Tak for dit indlæg. Du er ikke den eneste, der sidder med udsigt til sneen og drømmer om sommer og grønne fairways! Og vi er oprigtigt glade for at modtage deltagernes input til turneringen. Det har medført flere justeringer af konceptet de sidste år.
Angående tilmeldingsmodulet:
Jeg har også hæftet mig ved, at man har et dårligere overblik end ved den gamle model. Og det er leverandøren ved at rette op på. Så det skal nok blive bedre meget snart. For du har ret i, at det er forventeligt, at man kan se alle de registrerede oplysninger på en overskuelig måde. Ventelisten vil blive håndteret manuelt i sekretariatet.
Vi har dog allerede nu den fordel, at tilmeldingerne opdateres omgående, hvilket ikke var tilfældet tidligere.
Angående deltagerantallet:
Interessen er ganske rigtig stor. Men sidste år var der kun et enkelt par fra ventelisten, der ikke kom med. Det er samtidig min opfattelse, at de spillere, der prioriterer turneringen højt, altid får tilmeldt sig uden problemer. Der er trods alt stadig ledige pladser her i slutningen af januar.
Vi kan imidlertid ikke udelukke, at nogen afholder sig fra at skrive sig på ventelisten og efterspørgslen er større, end det umiddelbart ser ud. Og vi har også tidligere overvejet, om deltagerantallet kunne udvides.
Det er bare ikke hensigtsmæssigt at udvide med flere par, når vi spiller på én bane. Hver ekstra 4-bold medfører ca. 15 minutter længere spilletid om lørdagen, hvor vi allerede bruger over 5 timer.
To baner giver ikke mulighed for at lave en turnering, der hænger økonomisk sammen, hvis vi ikke kan nå op på ca. 150 deltagere. Det skyldes, at vi køber hele banen til en fast pris. Dette er altid et krav fra klubberne, da vi lukker hele banen ved gun-start.
Det er også en stor fordel, at alle spillere er på samme bane, når vi har frokost og præmieceremoni. Både praktisk og socialt.
Bridge/golf i begge weekender vil efter min opfattelse udvande turneringerne. Det er trods alt et (uofficielt) DM vi spiller om. Men man kunne godt overveje en solopgangs-turnering på 9-hullers banen kombineret med formiddags-bronze. Den tygger jeg lige lidt på.
mvh Morten