Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Dansk Bridge

Dansk Bridge

emailnotifikationer
 
 

Hej

er der snedige folk derude, der har fundet en metode til at kunne søge i ældre numre af Dansk Bridge?

På forhånd tak!

 

Gert Villumsen

Svar

Svar

 
 
 

Jeg har før haft samme behov og gjorde følgende:

 

Download alle relevante numre af Bridge bladet, gem dem gerne i samlet i en Bridge Blad mappe.

Download og åbn "Adobe Acrobat Reader DC" som er gratis.

Tryk "Rediger" -> "Avanceret søgning" -> Marker "Alle Dokumenter i" og vælg din Bridge blad mappe.

Indtast søgeord samme sted og tryk "Søg"

Du får nu en oversigt over alle hits på søgningen og kan ved at klikke på hitsene læse teksten i det store vindue.

 

Måske lidt omstændigt men jeg fandt ikke andre muligheder.

 

Svar
 

Hej  Gert

Jeg vil anbefale dig at gå ind på Bridge.dk og så der på denne hjemmeside er der øverst oppe et søgefelt hvor du skriver medlemsinfo og så søg ,så kommer der en menu frem hvor du bruger nummer 2 når du kommer derind er der i Venstre side en menu hvor du vælger punkt 3 Dansk Bridge så kommer alle blade frem lige fra start til nu

hilsen 

Ole Randrup

Svar
 

Hej Morten

 

tak for opskriften. Når man har vænnet sig til, at "Google er din ven", er det lidt træls man skal downloade flere hundrede numre. Men der er måske ingen vej udenom, hvis DBF ikke vælger at gøre ældre numre søgbare.

 

 

venlig hilsen

Gert

Svar
 

Jeg synes at formuleringen "hvis DBF ikke vælger at gøre ældre numre søgbare" er en vældig flot formulering.

Dansk Bridge er jo ikke produceret digitalt før end fra cirka allersidst i halvfemserne - måske først fra efter årtusindskiftet; så den mest økonomiske mulighed der er for digitalisering af de første knapt 600 numre er fotografisk digitalisering. Man kunne sagtens lægge en OCR-fortolkning på den fotografiske digitalisering og derved opnå den efterspurgte søgbarhed. Det vil i min vurdering koste ca. 20-25 konsulenttimer per nummer.

Hvis man lægger en kæmpe ordre, så kan man få en god pris. Hvis man er lidt god til at købe ind, så kan man få OCR-fortolket 575 numre af Dansk Bridge til 600 kr/t + moms. Går alle numrene legende let (= 20 t/stk), så vil regningen ende på 8,625 mio. kr. Og hvis ikke de alle er legende lette eller hvis digitaliseringen faktisk først fandt sted ved årtusindskiftet og der derfor er endnu flere numre, der skal bearbejdes, så ender vi hurtigt over 10 mio. kr.

Hvis det skaber relevant værdi for medlemmerne, så skal man selvfølgelig aldrig være bange for at bruge 10 mio. kr. Men skal vi ikke lige - helt ærligt - prøve din flotte formulering en gang til: "Men der er måske ingen vej udenom, hvis DBF ikke vælger at bruge 10 mio. kr. af medlemmernes penge på at gøre ældre numre søgbare." Og så kan vi måske tage debatten derfra.

Svar
 

J.G.Knappe skrev "Jeg synes at formuleringen "hvis DBF ikke vælger at gøre ældre numre søgbare" er en vældig flot formulering."
 

Det er også en god funktion og det har været en gratis standard Google funktionalitet siden 2011, se evt mere her https://developers.google.com/search/blog/2011/09/pdfs-in-google-search-results

 

Så det kræver ikke andet end at Googles indekseringsrobotter skal have adgang til PDF dokumenterne og det har de ikke på bridge.dk da det kræver et login/password at adgang til bladene.

 

Mvh Morten

Svar
 

J.G.Knappe skrev "Jeg synes at formuleringen "hvis DBF ikke vælger at gøre ældre numre søgbare" er en vældig flot formulering."

 

Jeg fornemmer, at det ikke er ment som en ros...

 

Men i stedet for et flot budget, kunne vi måske få et realistisk et af slagsens. Og evt. et delbudget for ældre numre tilbage til årtusindskiftet. Så kan vi måske tage debatten derfra.

 

venlig hilsen

Gert

Svar
 

Men @Morten, Google skriver jo:
 

The general rule of the thumb is that if you can copy and paste the text from a PDF document into a standard text document, we should be able to index that text.


Jeg har netop undersøgt septembernummeret fra 1997 - og kan (igen) konkludere, at den kvalitet (i mangel af bedre ord) af fotografisk digitalisering som det nummer er digitaliseret med gør, at i hvert fald dét nummer falder udenfor Googles tommelfingerregel.

 

Svar
 

hej

Jeppe Knappes kæmpe budgettal holder vist ikke helt vand. Jeg vil tværtom tro det er ganske gratis hvis DBf ikke blokerede for vores ven doktor Google. Dansk Bridge fra 2001 og frem er som jeg ser det udført som PDF-fil og dermed søgbar via eksv. Google. DBf kunne vel afgrænse det således, at man kun gør bladene fra de sidste 20 år søgbare. Hvis man ikke vil have alle(ikke medlemmer) til at se de nyeste blade kunne man vel afskære at åbne op for de sidste 10-12 blade.  

 

Under alle omstændighedder ville det være en fin service for os medlemmer at kunne finde gamle artikler om konventioner eller what ever man leder efter.

 

kim nielsen

 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn