Når jeg har været TL ved Danish Dynamite er der ALTID (sådan husker jeg det i hvert fald☺) et ulige antal par, og jeg har ikke haft så meget held til at stampe nogle villige danskere frem. Dermed har jeg ret ofte skullet ud i den store verden for at finde substitutter, og lige det er ikke så svært.
Hver gang der så er bordskifte, har jeg en lille standardtekst, jeg fyrer af ved substitutternes nye bord: "N and S/E and W are substitutes. Please chat in English in this round, and explain alerts in English."
Min succesrate med det er ikke over 50%. De danske deltagere er forholdsvist uvillige til at forklare noget som helst på engelsk og chatte indbyrdes på engelsk, så jeg er ofte blevet tilkaldt af de udenlandske subber, overfor hvem jeg pænt har undskyldt danskernes opførsel.
|