Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » turneringslederdom

turneringslederdom

emailnotifikationer
 
 

Jeg skriver, fordi jeg i mandags fik en turneringslederdom, som jeg er meget i tvivl om.

 

Øst/ alle uden for zonen.

Meldeforløb: pas - pas - pas N: 1hj. Ø 2ru S 4hj V: 5ru - Nord holder 10-15 sekunders pause og melder så pas. øst melder pas og syd dobler.

Syds hånd:  65  KT63 DB EBT95

Turneringslederen dømmer, at jeg som syd ikke må doble, når makker har tænkt.

Men er jeg virkelig forpligtet til at melde pas, når meldeforløbet klart viser, at 5 ruder er en offermelding, da begge modstandere er startet med at melde pas? Har jeg fået ubeføjede oplysninger af makkers tænkepause? Betyder det noget, at vest ikke venter 10 sekunder med at melde 5ru efter stop 4hj? Kan man måske tale om en kravsituation, hvor jeg skal melde enten 5hjerter eller dobler? Der er 4hjerter i kortene og 5ruder går 3 beter.

 

På forhånd tak for hjælpen

Venlig hilsen Lene 

På forhånd tak for hjælpen

 

Svar

Svar

 
 
 

IMHO er pas ikke et logisk alternativ - derfor har du lov at melde andet end pas.

 

Du har en klokkeklar dobling.

 

Thomas Berg

Svar
 

Hej Lene.

En af grundreglerne er, at du ikke må udnytte, hvis du har fået ubeføjede oplysninger. Ubeføjede oplysninger er der mange af i stort set hvert eneste spil, men det har ofte ikke nogen betydning. Her har du en ubeføjet oplysning i din makkers pause og skal nu have kort, hvor pas ikke er et logisk alternativ for at du må doble eller melde 5 hjerter. Makkers pause (som er mere end 2-3 sekunder) antyder, at hun havde lyst til at melde andet end pas (enten X eller 5 hjerter).

 

Jeg hæfter mig lidt ved at du skriver, at Vest ikke holdt 10 sekunders pause efter din 4 hjerter. Jeg håber du havde stopkortet fremme og først tog det ned igen efter ca. 10 sekunder og så har det da nogen betydning. For den tid havde din makker jo også brug for til at tænke i. Det håber jeg I forklarede TU.

 

Nu tilbage til spørgsmålet om du må doble på din hånd efter makkers pause? Ville 8 ud af 10 doble på din hånd uden ubeføjede oplysninger? I en parturnering ville mit gæt være et ja, men jeg ville som TU være mere i tvivl i en holdturnering. Så jeg kan ikke sige om TU har dømt korrekt for det er en vurderingssag. Min vurdering er dog nok at de fleste TU ville lade doblingen stå ved magt. Jeg håber selvfølgelig at det først var efter spillets afslutning at TU afgjorde doblingen skulle fjernes.

Svar
 

Tak for svar:) Det var en parturnering. Der er muligt, at jeg har taget stopskiltet ned før de 10 sekunder, så det tæller nok ikke, men det lyder som om, at I er  henholdsvis helt og overvejende enige. Et par bud mere ville være skønt

Svar
 

Hvis jeg havde været TL, ville jeg have lavet et rundspørge til (helst) 6 spillere af cirka samme styrke som fik forelagt meldeforløbet uden at vide at der havde været tøvet. Det ville danne baggrund for min dom.

Jeg er ikke så dygtig en spiller at jeg vil afgive en skrivebordsdom.

Svar
 

Hej Lene, long time

Enig med Berg. Synes egentligt det havde været værre, hvis du have meldt 5 hjerter der vandt.

Men det illustrerer jo meget godt problemerne med at håndterere tempo-breaks. Man kommer i catch-22 lignende situationer.

bh

Johan

Svar
 

Man har vel igen anelse om hvad Nord har tænkt over (og det er vel ikke forbudt at tænke).

Der skal ikke meget til før at Nord "bør" tænke på at melde 5 eller 6 hjerter eks. Exxx, Exxxx,-, KDxx - omvendt kan Nord også have KDB, Exxxx,x, KBxx hvor man bør overveje Dobler.

Så synes ikke Syd er ramt af ubeføjede oplysninger, hvor bestemte meldinger er blevet mere attraktive (og slet ikke dobler)

Desuden er dobler en klar melding på Syds hånd.

PS. Du skal nok overveje at melde noget andet end 4 hjerter første gang - som giver makker et helt forkert indtryk af hånden. I må have en eller anden konstruktiv melding, der viser hjerterstøtte. 

Svar
 

Hej Lene

Tænkte først at det var helt vildt, at du ikke måtte doble: "kun" 4-farve i hjerter, så "vi"sikkert havde stik her, klør Es og også lidt trumfer til at drille med, en makker som åbner i fjerde hånd og to modstandere der, som du skriver startede med pas.

Måske er jeg dog påvirket af "mit" eget meldesystem hvor 4Hj typisk er "halvsvag" hånd med 5 farve. Hvis 4Hj snarere er meget tæt på åbning er det måske lidt anderledes. Nå, selv om man godt kan konstruere hænder hvor 5Ru vinder, synes jeg dog doblingen er ret oplagt. Tror også den holder som mjoritetsmelding. Er det 8 ud af 10? 

Tænk hvis makkers lange pause får dig til at melde pas og 5Ru står? 

 

Bedste hilsner Mads

Svar
 

Hej Lene

Man skal indledningsvist gøre sig klart, at Syd HAR fået en ubeføjet oplysning med Nords tøven. Det er slet ikke spørgsmålet. Spørgsmålet er ene og alene om den ubeføjede oplysning har haft nogen betydning for Syds melding. Måske, måske ikke. Det er det, TL skal se på.

Jeg vil gerne fortælle dig, hvordan jeg som turneringsleder ville have håndteret den situation, du oplevede.

Først mangler der en oplysning. Hvad er pas fra Nord? Har I en aftale om, at det er krav til makker om at vælge mellem 5HJ og dobling? Hvor Nord med meldingen 5HJ eller en dobling selv havde anvist sin vurdering. Eller måske er det ikke aftalt. Det skal vi have med. Dernæst:

Hvis det er ude i byen til en større turnering, vil jeg altid lave en rundspørge (som Bertel nævner). Giv et antal spillere med nogenlunde samme handicap syds hånd, og hør hvad de vil melde uden den ubeføjede oplysning.

Hvis det er hjemme i klubben til en almindelig spilleaften med bronzepoint, er det lidt anderledes. Spillerne kalder på TL, fordi de vil have at vide, hvad der er op og ned, og så skal vi alle bare videre. Jeg forsøger der såvidt muligt at lave det, som Bertel kalder en skrivebordsdom. Det kan man nogengange godt, men ikke altid. Så er afgørelsen på plads, og som regel er alle okay med det. Efter en afgørelse kan der dog godt være en skuffet side, og til dem fortæller jeg, at dommen kan appelleres - alle klubber har sådden en appelting.

Min skrivebordsdom ville, som du har beskrevet det passerede, være at doblingen var lovlig. Ind imellem sker det som sagt, at den skuffede side beklager sig. I så fald laver jeg en rundspørge i dagene efter. Jeg har et lille kartotek med bridgevenner på alle mulige handicapniveauer.

Svar
 

Tusind tak for jeres input. Det var en ganske almindelig klubaften, og det var turneringslederen, der opfordrede mig til at lægge problemet herind, da jeg ikke mindes at have oplevet en lignende dom i mit snart 50 årige bridgeliv.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn