Ord som 'tænkepause' eller 'tøvesituation' er praktiske beskrivelser af det fænomen at en spiller har brugt mere tid end sædvanligt før sin handling (melding, spil af kort osv.). Den slags ord er ikke defineret i bridgelovene og kan anvendes (og bliver det!) helt frit.

En pause ( - eller hvilket ord man nu foretrækker) signalerer at spilleren overvejede andre muligheder end den udførte (ofte en anden melding). Karakteren af den valgte adfærd (fx en bluff) er ikke i sig selv afgørende for behandlingen af sagen, hvis turneringslederen kommer indover. 



 

Er det tilladt at tænke længe? Ja. Må en bluff afgives efter en tænkepause? Ja. Må et naturligt bud afgives efter en tænkepause? Ja. Må en pas afgives efter en tænkepause? Ja. Må man doble fjendens melding efter en tænkepause? Ja.

Ja, ja, og ja. Vores langsomme ven må efter at have tøvet færdigt, melde alt mellem himmel og jord.

Giver det problemer? Måske.

Det er makker, der har problemet. Og problemet kan koges ned til svaret på dette spørgsmål, som TL må afgøre fra sag til sag: Ved makker mere efter den lange tænkepause, end hvis meldingen (bluff eller ej) var afgivet a tempo?

Og hvis ulykken er sket (og det er den ofte), skal makkeren omhyggeligt undlade at drage nogen som helst fordel af disse ubeføjede oplysninger (§ 73C).