Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Hvordan tackle ubeføjede info, som krops-signaler mm, ved den "alm." bridgespiller

RE: Hvordan tackle ubeføjede info, som krops-signaler mm, ved den "alm." bridgespiller

emailnotifikationer
 
 

Jeg er en "alm" gennemsnitlig bridgespiller og ikke nogen turneringshaj. Men jeg har det grundlæggende sådan at man skal stræbe efter at spille efter reglerne, og herunder vænne sig af med at sukke, stønne, kaste med meldekort osv, undervejs i meldeforløbet (og selvfølgelig også under spillet)

Men min erfaring er denne del af bridgespillerne ofte ikke sådan rigtigt er dus med reglerne, eller også er ret ligeglade. 

Jeg vælger i de fleste tilfælde at ignorere det, hvis det hører ind under hvad jeg anser som "menneskelige smuttere", men når en spiller klasker sine meldekort ned under suk og støn eller snerren eller lign. så må jeg erkende, at jeg bliver mopset.

Men det er bare ikke let at hidkalde turneringsleder, dels fordi "denne gruppe bridgespillere", desværre ser det med tur-leder som en art "sladren" og dels fordi situationen jo er "ovre"

Nu har jeg stået med den et par gange, hvor jeg så har påtalt det, først sådan bare alm. sagt "det der synes jeg ikke er i orden" og så et par spil senere hidkaldt turleder.

Men der sker typisk det, at den der er vant til at bruge "gæt og grimasser" (muligvis uden selv at vide det)  bliver hidsig og fjendtlig.  

Er der mon nogen der har en god ide, til hvad man gør?

Er det sådan, at hvis man "bare" er en "jævn spiller" (handicap fra vel 38-40 stykker og så op til 52) så skal man bare lukke øjnene for modspilleres grimasser og fagter?

Noget lign. støder jeg på med manglende allertering og manglende brug af stopkort. 
Det er som om folk tror, at disse regler kun gælder topspillere. 

Kan man evt. gøre noget med, fra DBF's side (fx i bridgebladet) og fra underviseres side, om at højne bevidstheden om at det er en del af reglerne, på lige fod med fx "du skal følge farve"?

(lad mig tilføje, at det er IKKE en bestemt klub jeg refererer til, for jeg har mødt det i en del forskellige sammenhænge)

 

Svar

Svar

 
 
 

Det er i nogen grad et spørgsmål om kulturen i klubben, og det er klart en fordel for alle hvis man kan påvirke kulturen i klubben sådan at man kommer de værste uvaner til livs.

 

En af de klubber jeg spiller i - som aldeles menigt medlem - har tre rækker, der groft sagt er opdelt efter handicap 10-30, handicap 30-39 og handicap 39-52. I alle rækker bruges stopskiltene flittigt, og de tilhørende pauser bliver holdt. Der er heller ikke nogen udbredt brug af gæt og grimasser. Der er nok en vis tendens til at de bedste spillere også er dem der har den bedste opførsel, men det er kun en nuance: I almindelig er der meget respekt for den slags i hele klubben.

 

Det er klubbens kultur der slår igennem her. Og klubbens kultur hænger sammen med at de organisatorisk aktive og turneringslederne alle sammen foregår med et godt eksempel. Turneringslederen kommer også med små påmindelser i sin velkomsttale ved hver spilledag. Her i onsdags var det en påmindelse om ikke at diskutere spillene så højlydt at det kan høres ved nabobordet.

 

Klubben er på den måde gennemsyret af en fælles holdning til at vi skal opføre os ordentligt. Jeg er overbevist om at man kan opdyrke en klubkultur ved en bevidst indsats fra bestyrelsens og turneringsledelsens side, muligvis simpelt hen ved at nævne det som et led i velkomsten hver anden gang. Næste gang kunne det måske være en påmindelse om stopreglen. Om 3 uger kunne man måske berøre det med ikke at vise utilfredshed med makkers valg af melding. Hvis det er noget man gør løbende, opdager I måske pludselig at det er lykkedes at ændre klubkulturen. Det kræver naturligvis at bestyrelsen er med på det, så måske skal man begynde med at tage det op på en generalforsamling - sådan bare under eventuelt.

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

tak Jens
Jeg synes nu jeg har oplevet det ret mange steder, så det er nok et problem i det hele taget, at os der spiller "i de lave rækker" ofte ikke er særligt godt undervist i disse ting. 
For nylig var jeg ude til en turnering, hvor jeg og makker nogle gange spurgte til de andres meldinger, når vi var usikre på hvad det betød, og heldigvis kunne vi more os over svarene, for de var ret ofte "øh det er jeg ikke helt sikker på" eller "hun har nok mange" eller "jeg ved ikke rigtig om vi spiller med Stayman" og sådan noget som at allertere og bruge stopkort, er bestemt heller ikke noget "man" bruger i de lave rækker. Så måske jeg bare er urealistisk når jeg synes man også i de lave rækker skal kende og bruge disse regler.
Og det kan godt være det bare er sådan det er, og måske ikke noget man rigtigt kan gøre noget ved. :)
Men jeg ønsker mig, at man i bridgebladet af og til ville komme omkring disse ting, måske man trods alt kunne nå et stykke frem, måske endda opfordre underviserne til at gøre mere opmærksom på det. :)

 

Svar
 

Svar som "jeg ved ikke rigtigt om vi spiller med Stayman" er sådan set lige i øjet (idet jeg naturligvs går ud fra at det er et ærligt svar). Reglerne siger at man er forpligtet til at redegøre for sine aftaler, men man er på ingen måde forpligtet til at have aftaler om alle mulige meldesekvenser. Svar af typen "det er jeg ikke sikker på at vi har en aftale om" forekommer på alle niveauer.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn