Et kort fra bordet er spillet, når spilfører har benævnt det. Så når spilfører har sagt spar 10 eller en stor spar, så ER spar 10 spillet - allerede inden den blinde begynder at pille ved kortene.

Den beskrevne situation fremgår af § 45D1. Under forudsætning af at fejlen opdages, inden begge sider har spillet til det NÆSTE stik, kan der rettes.

Så ikke noget stik til spar 9 i den beskrevne situation.

At jeg er enig med loven - og Leif - er vel ikke nogen sensation. Men det er en god vane ALDRIG at bede om en lille eller en stor - det er trykt numre og bogstaver på kortene for at man nemt kan identificere dem.

Det er på grænsen af min moral, hvis der ligger fire rejste kort i en farve og man så beder om en "lille" - hvilket kan foranldige modspillerne til at tro, at kortet ikke skal trumfes...

Bed om hjerter 5, hvis du vil spille hjerter 5!

Min erfaring er, at risikoen for fortalelser er lavere, når man beder om et "lille" eller "stort" kort, når man vil spille bordets laveste hhv. højeste tilbageværende kort i en farve.

Hvis modstanderne slutter, at "lille" betyder "dette kort står ikke", må det siges at være på egen risiko.

Havde ikke forudset, at Jacob, som ellers plejer at have fornuftige synspunkter, ville melde sig på banen. Derfor i læse-let-udgave:

Hvis 3-4 kort i en farve alle står, så er det en uartighed, som er omvendt proportional med modstandernes spillestyrke, at bede om "en lille"!

Supplerende spørgsmål: Hvilke tal i rækken fra to til og med 10 er det, hvor der er voldsom risiko for hørefejl? Begge disse skal til overflod befinde sig i bordets udvalg.

Jeg synes ikke man kan kalde det uartigt at benytte en metode som loven tillader.

Retter til ufint - har jo som bekendt svært ved at formulere mig.

Og kommentere sagens kerne er der jo ikke meget ved.

Jeg skulle have skrevet anderledes:

Man kan ikke bebrejde en spiller - uanset ordvalget - at han vælger en fremgangsmåde som er tilladt i loven.

I øvrigt:

Ville du også kalde det uartigt/ufint hvis spilfører blandt fire rejste spar bad om spar 2?

Der er nu tærsket så meget langhalm på noget komplet uinteressant, at jeg er blevet interesseret.

Vil nogen forklare mig, hvordan det forhold, at der på bordet ligger fire rejste kort i en farve og man så beder om en "lille" kan foranledige modspillerne til "at tro, at kortet ikke skal trumfes" - altså en modspiller, som derimod ville have trumfet, hvis der var bedt om kort nummer ditellerdat.

Jeg ville sindssygt gerne kunne lokke MINE modspillerne til ikke at trumfe, hvor de ellers burde. Tiden er nu inde til fra Hans W. at lære et lille nyttigt kneb. :-)

Til begge de seneste - sidste? - indlæg: Så lykkedes det da vist at få debatten til at skrabe bunden - I rammer ligefrem plet, thi det kan ALDRIG være forkert at bede om en navngivent kort, især da ikke, hvis det er det, man vil spille. Det har den - muligvis utilsigtede - fordel, at risikoen for misforståelser fra knap så rutinerede modstandere minimeres.

Konklusion: At benævne det ønskede kort ved dets RETTE navn er risikofrit - for alle.

Det er helt inden for spillets rammer at bede om bordets mindste kort i farven i håb om, at modstanderen tror, den ikke står, eller tror, at spilfører tror, at den ikke står.

At sige "en stor" eller "en lille" er en anerkendt fremgangsmåde beskrevet i lovenes § 46. Sådan må man godt sige.

Det er derfor helt uangribeligt ok at bede om "en lille spar", både når den lille spar står, og når den ikke står.

Det, der kan være etisk problematisk, er at begynde at ændre sin almindelige måde at bede om kort på med det formål at forvirre modparten og fremprovokere en koncentrationsfejl. Det er § 73D om variation i tempo og manerer.

At bede om "en stor" eller "en lille" eller en bestemt rang på neutral måde og i neutralt tempo er dog helt almindelige fremgangsmåder og er uproblematisk. At være gøgler og f.eks. bede om bordets kort på fransk eller med underligt tonefald og gestus, lige når modstanderne har særlig mulighed for at lave koncentrationsfejl, er uetisk. Uanset god stemning må man gøgle på et andet tidspunkt. At bede om "spar bonde" i håb om, at den dækkes, er helt fint. At bede med usædvanlig betoning om "spar BONDE!!!" for at være sikker på at få en urutineret MTH til at ryste op med damen, er uetisk. Alt i henhold til § 73D.