Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Regler for udeblivelse i divisionen

Regler for udeblivelse i divisionen

emailnotifikationer
 
 

Hejsa

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor der er 2 hold i hhv. 1. division og 3 div. vest, som ikke stillede op i denne sidste weekend.

Og er der så igen nogen, der kan fortælle mig, hvordan man er kommet frem til, at holdet der er udeblevet i 1. division har fået tildelt 10 KP i de 3 kampe og i 3. division vest har de fået 7 KP i de 3 kampe.

Efter min mening burde de hold, der udebliver have højest 0 KP, når de ikke møder op. I de helt gamle dage fik man minuspoints.

Måske kunne man endda få den ide, at udelukke holdet til den kommende sæson.

Det er jo komplet latterligt, at de respektive hold ikke kan finde substitutter med de i vore dage nulregler på substitutområdet.

Alle hold kan benytte sig af ubegræset antal subber, og det er en skændsel mod turneringen ikke at møde op.

Så er man ikke interesseret nok, og finde sig en anden hobby.

mvh

Otto

 

 

 

Svar

Svar

 
 
 
Du har ret til din mening. Men du kender ikke omstændighederne. Måske du skulle kende dem før du udtaler dig så.bombastisk. Jeg vil gerne rent privat forklare dig omstændighederne på vores hold. Jeg ved at det der har gjort det svært at finde sibstitutter, da alle rækker spillede denne weekend. Så når corona rammer et par timer før spilstart kan det være vanskeligt. Vh Poul Clemmensen
Svar
 

Kender heller ikke de konkrete omstændigheder.

 
Men man kunne godt forvente, at et hold som ikke møder op orienterer modstanderne om udeblivelsen, således at disse kan indrette sig efter situationen.
 
Mht reglerne har Otto ret i, at det godt kan give nogle meget uhensigtsmæssige incitamentstrukturer, hvis man får middel, når man udebliver pga af sygdom.
 
mvh
Johan Hammelev
(som tilbragte en hel lørdag på en kold bænk i København)
Svar
 

Det er i hvert fald noget "skurrende" at der

Dels bliver delt 3x23 KP ud. Det forvrider turneringen.
Dels kan opstå precedens for at man kan melde sig syg - og opnå middel. Er det sidste weekend er det endnu mere uheldigt, da 3xmiddel kan sikre overlevelse eller oprykning.

Rigtig mange spillere har 100+ venner på FB, hvoraf mange spiller en udmærket bridge - om end ikke god nok til at opnå 3xmiddel i 1.div.

Mit hold var selv ramt af sygdom i første divisionsweekend, og måtte stille med lutter usammenspillede par og subber. Jeg selv måtte vende bilen i sidste øjeblik og smide min Århus-hotelovernatning i skraldespanden.

Efter første weekend lå vi dermed priksidst med 16KP på 3 kampe. Havde vi i stedet valgt at trække sygdomskortet, var det blevet til 30KP og overlegen sejr i grundspillet. Men det ved vi og andre så til en anden gang - hvilket jeg bestemt ikke er stor tilhænger af.

 






 

Svar
 

Hej alle

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at kommentere på dette, men når John nu insinuere at vi kunne sikre os overlevelse ved at blive hjemme må jeg hellere lige kortfattet skrive her. 

Vi gjorde alt vi kunne for at skaffe en sub af hæderlig styrke til 1. Div. 

Alle spillere vi forsøgte som ikke i forvejen var på hold, sagde nej. 

Vi havde som mange andre hold i denne weekend, en helt fair chance for at jagte 4. pladsen og en slutspilsplads, så jeg finder det som en billig og tåbelig kommentar at tro vi bliver hjemme for at sikre os overlevelse.!

Såvidt jeg ved er Adam Stokke - Simon Hult da ikke et usammenspillet par? Kunne vi finde sådan et par 1 1½ før start ville jeg være ovenud tilfreds.

Vil det i øvrigt ikke forvride turneringen endnu mere ved at sætte et svagt/svagere par ind ? Jeg mindes der var en masse snak for få år tilbage hvor du spillede med din kone/kæreste i en weekend eller kampe, og forvred turneringen ret kraftigt..?

Over and out

Vh Morten

Svar
 

Morten Klug. Det var nu ikke for at insinuere noget, var det formuleret sådan var det ikke sådan ment. Jeg tror i hvert fald ikke I havde noget turneringsmæssigt motiv i at blive væk.

Men snakker vi udeblivelse pga skævvridning gjorde jeg så åbenbart det forkerte ved at stille op med "juniorguf" som de blev kaldt af modstanderne. Vi skulle være blevet hjemme, hvis "skævvridning" var temaet. Mit hold scorede 5,5 KP per kamp i de første 3 kampe (vi tabte alle 3), og 15,75 KP per kamp i de sidste 8 (vi tabte 0). Det har jo været ret forskelligt for de hold der mødte os i hhv første og de 3 andre weekender.

Jeg synes dog det var rigtigt at stille op, men det er der så andre der ikke mener. 

Svar
 

Hej

Ved ikke hvad reglerne er, men Stig og jeg sad over i mellem kampen i 2. div og ville da gerne have hoppet ind, så den kamp i det mindste kunne afvikles. Ligeledes tror jeg også at Marlene og JO ville kunne overtales til at tage en tørn i den sidste kamp, hvor de sad over. Hvis reglerne ikke tillader det kunne man overveje at ændre dem i sådanne "force majeure" situationer.

mvh

Riccardo

Svar
 

Riccardo - reglerne tillader netop dette. Subreglerne er blevet lempet big time, hvor fokus netop har været at man skal have max mulighed for at stille op. Jeg benyttede selv en spiller fra 3.division i 2 halvege - at dette så var Knut Blakset gør ingen teknisk forskel for reglerne.

Svar
 

Kære Morten Klug
Nu ikke så nærttagende. Det er jo ikke DIG eller DIT HOLD, nogen er på nakken af.
Det er REGLERNE, som kritiseres.

Men siden du nu bruger jeres aktuelle fravær som eksempel, vil jeg lige fortsætte ad dét spor.

HVIS man vælger at tilmelde sig med et fire-personers-hold er det en indbygget risiko, at man måske ikke - i tilfælde af forfald - altid kan substituere sig med en "sub af hæderlig styrke til 1. Div.".
At spille med en svagere spiller vil typisk forringe resultatet for det reserveramte hold. Men at måtte stille op med svagere spiller skulle  "forvride tureneringen endnu mere" end at udeblive, er da det argeste vås (pardon my french).
Jeg anser det for fornærmende mod modstanderne at undlade at stile op til en kamp, uanset om det så er køkkenpigen, man må have på holdet (og jeg kender by-the-way et par 'køkkenpiger" som spiller aldeles glimrende ... :) ).

PS. Jeg kender intet til jeres konkrete forklaringer/problemer, så det er ikke JER, jeg bebrejder. Det er dine argumenter som ikke holder vand - efter min mening.


PS.PS. Som det nok skinner igennem, er jeg overhovedet ikke tilhænger af force majeur-princippet. 
 

Svar
 

Manglende respekt for modstanderne hvis man ikke stiller op og det kan ikke være rigtigt at man kan 'tjene ' på at melde afbud. Det er simpelthen et must at holdene stiller op selv med ringe substitutter, tabt kamp hvis man ikke stiller op. I kvalnord(2. spille runde) stod Morten Køhler Jensen's hold i samme situation(pludselig corona) de fik substitut via den lokale klub, godt gået af Kirsten Madsen som spillede med forskellige makkere i løbet af weekenden. 

 

De manglende kampe kunne vel spilles via realbridge? enten på dagen eller senere

 

kim

Svar
 

Det virker besynderligt, at en enkelt manglende spiller kan få et hold til at udeblive hele weekenden. I gjorde alt, hvad I kunne for at skaffe en substitut, siger I, men kontaktede I nogen fra København?

Undertegnede eller en anden fra bridgecenteret kunne ret sikkert have skaffet en substitut af divisionstyrke, hvis vi var blevet sat på opgaven lørdag formiddag. Derfor virker det rimeligt, at I bør have tre gange 0 kamppoint i weekenden.

Mvh

Knut

 

 

 

 

 

Svar
 

Enig i at det er helt kuk, at man kan blive væk en helt weekend - på baggrund af sygdom. Det har reelt ikke noget med Force majeure at gøre.

Og selvfølgelig kan man finde brugbare substitutter til at spille i stedet for de sygdomsramte spillere. Og brugbare subber behøver ikke have samme niveau, som de par der erstattes.

Vælger man kun at være 4 spillere på holdet må man på forhånd have lavet planer for hvad man gør i tilfælde af sygdom - det er nok ikke sidste gang det kommer til at ske.

Konsekvenserne for nedrykning i 1. division blev heldigvis ikke påvirket af udeblivelsen - men Mads Eyde fik reelt ikke en skud i deres sidste kamp på en slutspilsplads.

De kunne aktuelt med en stor sejr over Vepidan have endt i slutspillet. Så kan forstå hvis de har en dårlig smag i munden.

Håber i hvert fald, at Vepidan sørger for at de får nogle runder fadøl næste gang de mødes. Og det ville også være god stil, hvis de sørgede for at Johan og holdpaller blev tilgodeset :)

Jeg var involveret i den sidste oversidderkamp - og det var heldigvis 2. kamp - så vi kunne komme ud at spise med holdet og sove længe søndag morgen. Så vi klager ikke.

Kim Bensby

Svar
 

Hej Alle 

Hvis jeg læser Ottos indlæg korrekt er det jo ikke de enkelte hold han kritiserer, men reglerne.

Nu spiller jeg heldigvis ikke div. bridge mere, men min mening er helt klar. Jeg synes at man skal ændre reglerne, således at hold der udebliver får 0 KP, og det forøvigt uanset alle mulige og umulige undskyldninger 

/tom

Svar
 

Er helt på linje med Knut. Har I mange år frivilligt valgt ikke at spille division, og selvom jeg er mega rusten, spiller jeg ikke til dobbeltrenonce...og jeg tager gerne en sub tjans i ny og næ, hvis jeg kan.

Mvh

Christian Reinholdt

Svar
 

Enig med de mange, der skriver, at udeblivelse er fuldstændigt uacceptabelt.

Eksempelvis Aabenraa-holdet (et hold med kun 4 spillere) fra 3. div. Vest udeblev - efter sigende - p.g.a. to coronaramte spillere, der blev syge ca. en uge før kampstart. Selvfølgelig kunne de have fundet to substitutter.

Måske kunne man oprette et "substitutpanel" med spillere, der - af den ene eller den anden grund - ikke spiller divisionsbridge. Næppe noget hold kunne være utilfreds med - i bedste fald - at kunne "gafle" Christian Reinholdt eller Tom Nørgaard som substi, men mindre kan da bestemt også gøre det. Jeg selv spillede i Odense, og jeg kender da navne på adskillige fynske spillere, der helt ubesværet kune have stillet op og spillet en fornuftig bridge.

Udsættelse af en kamp kunne, hvis begrundelsen for afbudet bliver vurderet som værende rimelig (hvis man eksempelvis kører i grøften på vej til spillestedet), , også være en mulighed (dog ikke hvis miseren opstår i den sidste weekend, hvor slutstillingen er kendt - vi skal ikke have en ny "Østrig - Tyskland").

Men alt i alt: Udeblivelse er helt uacceptabel og bør MAX. give 0 KP

Venlig hilsen

Frederik Mørk

Svar
 

Ifølge § 244.A.3.b, er det en betingelse for at opnå straffri udeblivelse, at sygdomssituationen "er opstået med så kort varsel, at det ikke med rimelighed var muligt at erstatte spilleren med en anden spiller fra holdet eller med en substitut'.

 

Jeg er ikke modstander af force majeur-regler, men de bør kun kunne komme i anvendelse, når der er tale om ekstraordinære omstændigheder, hvor holdet vitterligt uforskyldt og uforudseeligt er uden mulighed for at kunne stille op, ejheller med substitut(ter).

 

Og så bør scoren i så fald være 13-7 og ikke 13-10. De 3 kp må man æde som "selvrisiko". At uddele 23 kp i én kamp er en straf til resten af feltet.

 

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn