Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Regler for udeblivelse i divisionen

Regler for udeblivelse i divisionen

emailnotifikationer
 
 

Hejsa

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor der er 2 hold i hhv. 1. division og 3 div. vest, som ikke stillede op i denne sidste weekend.

Og er der så igen nogen, der kan fortælle mig, hvordan man er kommet frem til, at holdet der er udeblevet i 1. division har fået tildelt 10 KP i de 3 kampe og i 3. division vest har de fået 7 KP i de 3 kampe.

Efter min mening burde de hold, der udebliver have højest 0 KP, når de ikke møder op. I de helt gamle dage fik man minuspoints.

Måske kunne man endda få den ide, at udelukke holdet til den kommende sæson.

Det er jo komplet latterligt, at de respektive hold ikke kan finde substitutter med de i vore dage nulregler på substitutområdet.

Alle hold kan benytte sig af ubegræset antal subber, og det er en skændsel mod turneringen ikke at møde op.

Så er man ikke interesseret nok, og finde sig en anden hobby.

mvh

Otto

 

 

 

Svar

Svar

 
 
 

Uanset hvad, så er det ikke Morten Klug eller Vepidian holdet Otto, jeg eller andre kritiserer. Det er turneringsledelsen, der har bestemt denne totalt syrede afgørelse (IMHO). Er der lige nogle der kan nævne en anden seriøs sport, Skak, fodbold, Curling u name it - hvor et sygdomsramt hold, der ikke kunne stille fuldtalligt op - bare blev dømt til remis, 0-0 eller whatever. Ikke så underligt mange ikke regner bridge som særligt seriøst.

Svar
 

Jeg måtte sgu lige læse tråden igen. Men det er altså én, ÈN, sygemelding der gør, at et hold, og DBf, finder det rimeligt, at man bare kan slå op i banen, og sige at man vil spille 0 af de tre kampe i weekenden?

Jeg havde forestillet mig et scenarie stil med dette: Holdet havde været sammen onsdag aften, fx i en bridgeklub, havde hørt om et coronatilfælde, var blevet testet torsdag efter arbejde, og så lørdag formiddag, var der rullet 3-4 positive test ind.

Jeg har læst at nogle påstår, at det ingen indflydelse havde på nedrykning og slutspil. Det kan diskuteres. (Jeg kan i hvert fald.)

Før sidste kamp havde Lars Møller Sørensen 12,99 KP mere end Teisen. Hvis nu Lars Møller Sørensen havde tabt 20-0 til Vepidan i kampen før, så havde de været 0,01 KP efter Teisen. Selv om det ikke er specielt sandsynligt, så kan man ikke afvise at Teisen i den situation havde været lidt mere tændte (Eller ar LMS havde været lidt mere nervøse), og så kunne Teisen måske godt have lavet de 2 KP mere, der havde holdt dem i 1. division.

Og ligeledes i toppen. Schou mødte et hold der tilnærmelsesvis intet havde at spille for. Måske var Schou kun blevet nummer to i grundspillet, hvis Teisens tropper havde kæmpet for deres liv. Ikke specielt sandsynligt, men dog et muligt scenarie.

Mvh Ole Berg

Svar
 

Jeg vil gerne give nogle kommentarer til diskussionen her.

 

TUK har afgjort, at kampenes resultater fastsættes til 13-7; for Team Vepidans vedkommende dog 13-10 i weekendens første kamp. Det er § 244A i Turneringslederhåndbogen, der definerer kriterierne for, om scoren skal være 13-10 eller 13-7.

 

§ 202C3 i Turneringslederhåndbogen indeholder en mulighed for at dømme 0 KP i stedet for 7 KP i de sidste runder, hvis man forud for kampen kunne se et incitament til at få 7 KP for at udeblive (reglen kan ikke anvendes mod et hold, der tildeles 10 KP). Det kom dog ikke på tale i nogen af de to aktuelle sager, hvor begge hold var på lang afstand af nedrykning og i stedet mistede chancen for at spille med om de sjove pladser.

 

At udgangspunktet er 13-7 og ikke 13-0 skyldes, at konsekvensen af et 0 er meget hård - tidligere har der fx været diskussion om det rimelige i, at et hold enten spillede sig ud af slutspilskampen eller direkte i nedrykningszonen, når de blev tildelt et eller flere nuller, fordi de i bedste mening havde inviteret et kendt ansigt ind som sub uden at være opmærksom på, at der var et krav om medlemskab, eller at substitutten ikke opfyldte dette. Jeg ser i øvrigt ingen væsentlig forskel på manglende fremmøde og brug af ulovlig substitut - begge dele vil af modstanderne blive opfattet som spild af deres tid. 7 KP svarer til 40% i parturnering (dog ikke helt matematisk).

 

I TUK forventer vi selvfølgelig, at holdene er i stand til at spille alle deres kampe, også selvom der opstår sygdom hos en spiller. Som Bio og Bensby også antyder, bør især 4-mandshold have en effektiv plan B, hvis en spiller skulle vågne op syg lørdag morgen - hvilket der måske er endnu større risiko for under coronakrisen end før (et 6-mandshold vil typisk have den implicitte plan B, at tredjeparret spiller i stedet). Det er dog uafklaret, om der vil komme en regelændring som følge af denne sag.

 

Oprettelse af et "substitutpanel", som Frederik foreslår, kunne være en fin ide, hvis holdene finder det svært at skaffe substitutter. Men det må i givet fald være et anliggende for spillerne selv at organisere.

Svar
 

Jacob, hvis de paragraffer er som du skriver, er det på høje tid at få ændret dem. Vi snakker 1.div i en seriøs sport.

Og ja, 0 KP er en meget hård straf. Men i mine og de fleste andres øjne, helt passende.

Svar
 

Kære alle

Jeg vil bare gerne på vegne af Team Vepidan benytte lejligheden til at takke turneringsledelsen for den hjælp vi fik lørdag formiddag - både i forhold til mulighederne for at finde substitutter og vejledning i forhold til evt. at udeblive, som det jo desværre blev til. I den forbindelse også tak til turneringslederen for at vejlede os i, hvordan vores modstandere skulle informeres om vores udeblivelse. 

 

 

Herudover vil jeg gerne takke Morten Bune og Erik Wied m.fl. for bistand med at finde substitut-kandidater i hovedstadsområdet. Også en stor tak for forståelsen til alle de potentielle substitutter, som vi ulejligede tidligt på dagen – I var alle meget positive.

 

 

Vores hold havde glædet sig at spille - og vi ærgrer os naturligvis. Samtidig er vi kede af, at vi har berøvet nogle af vores modstandere chancen for at give os en endefuld og score mere end de nu fik tildelt.   

 

 

Mange hilsner
Kristian

Svar
 

Jeg er fuldstændig enig med John Norris (og Ole Berg). En utrolig skævvridning af turneringen, og som John skriver er det nogle paragraffer som trænger til et gennemsyn inden næste sæson.

Mvh Ulrik

Svar
 

 

Den 3. marts 2012 spillede jeg i 3. Div øst på Thomas Mørkbergs hold vi var desværre ramt af både sygdom (på dagen) og bryllup samt rund fødselsdag. Derfor spilede jeg den ene halvleg med 3 subber i kamp 10, en kamp vi vandt 17-13 men det var kun lige indtil turneringsleder så, at vi havde skaffet 3 subber, så blev den kamp prompte, dømt om til et nederlag på 18-0 modstanderne havde ikke klaget over vores mange subber, men Jeppe Knappe kunne huske reglerne, så han måtte beklageligvis melddele mig at at kampen var tabt 

Resultatet betød ikke noget for vores hold men Per Nielsen røg ud af division i stedet for Freddy Christensen. 

Vi kunne åbenbart have reddet Per Nielsen hvis vi bare var blevet hjemme... tak for kaffe hvor det piner min retfærdigssans.

Jeg tror ikke på at de ikke kunne finde en god sub! Muligvis ikke til første kamp men så da til til 2. Og 3. At bortblive forekommer mig derfor utroligt egoistisk, kontaktede de foreksempel spillestedet, Nej det gjorde de ikke...
 

13-7, 13-0 og 13-0 er vel en fair dom, 

Mvh Preben Schmidt 

 

Svar
 

Hej Kristian

Hvorledes lød turneringslederens vejledning i citat: "hvordan vores modstandere skulle informeres om vores udeblivelse"?
mvh
Johan Hammelev (ikke informeret modstander i første kamp)
Svar
 

Hej Johan

 

 

Følgende er, hvad jeg forstod på turneringslederen lørdag formiddag: I virkeligheden er man først udeblevet, når man et stykke tid efter spillestart ikke er dukket op ved bordet - også selv om man tidligere har tilkendegivet en intention om at udeblive. Det er egentlig på dette tidspunkt, at I skal erfare vores udeblivelse, hvis reglerne skal følges slavisk. Turneringslederen spurgte os dog, om det var ok, at han informerede jer umiddelbart inden kampstart (eller ved jeres ankomst), da det til den tid kunne regnes for sikkert, at vi ikke dukkede op. Så skulle I i det mindste ikke spilde tid ved bordet. 

 

 

Udfordringen er jo, at vi kan nå at ændre mening - f.eks. hvis nogle af de substitut-kandidater, som vi ikke kom igennem til, pludselig vender tilbage. Hvis det så ender med, at I nu ikke kan være klar til spillestart, fordi I troede at vi udeblev, er det pludselig jer, der har et problem - og det skal man naturligvis undgå. Så det er vist egentlig jeres hold, man forsøger at beskytte.

 

 

Med venlig hilsen

Kristian

Svar
 

Hej Kristian

Snurrig argumentation som I selvfølgeligt ikke er ansvarlige for.
Bringer mindelser om værker af Dario Fo og Joseph Heller.
Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn