Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Bridge med Søndag

Bridge med Søndag

emailnotifikationer
 
 

Det burde være meget glædeligt for bridgespillere i Danmark - men da bestemt også for vores forbund - at ugebladet Søndag er villige til at med-arrangere en landsdækkende turnering. Det har man vist ikke set siden Jyllands-Posten var en ordentlig avis, og det var før jeg begyndte at spille bridge.

Så meget desto mere kan det undre at man hos DBF ikke sætter alle tilrådighedværende sejl til for at promovere denne turnering for at få så mange deltagere som muligt med for at gøre arrangementet til en succes. Jeg har adskillige gange på det seneste nævnt arrangementet over for  andre bridgespillere, som blot har kikket undrende og spurgt "hvad for en turnering?"

 

DBF er næppe ansvarlige for at der i eks. Østjylland kun afholdes 2 turneringer - jeg må formode at det handler om de lokale klubbers engagement, ressourcer og villighed. De klubber der har villet og kunnet taget udfordringen op, skal derfor have stor tak.

Men derimod kan det undre at man fra DBF's side ikke gør LANGT mere ud af dette arrangement på hjemmesiden, i bladet, såvel som i direkte kommunikation til distrikter og klubber for at nå så langt ud som muligt. Som et irritationsmomnet kan jeg f.eks. undre mig over at turneringerne nogle steder afholdes som lokale turneringer, kun for spillere tilknyttet arrangør-klubben eller klubbens distrikt, men at dette ikke fremgår af programmet.

 

Man kan få en ubehagelig fornemmelse af, at det igen skyldes at turneringen henvender sig til den grå masse (i DBF-sprog kaldet "Bredden"  - efterfulgt af et langvarigt gab), og ikke til de absolutte fokusgrupper: elite, juniorer og begyndere. der suverænt dominerer overskrifterne.

Efter min mening har DBF fået en stor gave forærende, men det virker næsten som om man har fået et par hjemmestrikkede vanter fra Tante Olga, hvor man i stedet havde ønsket sig en ny PlayStation.

Jeg synes ærligt talt ikke DBF har råd til at have den holdning, med den længe efterlyste chance for PR og medlemstilgang der her bliver serveret på et sølvfad. Måske man for en kort periode kunne have anvendt sine medarbejderressourcer LIDT bedre, i stedet for at gøre som man plejer.

Svar

Svar

 
 
 

Hej

Jeg kan ikke være mere enig.  Denne turnering er ikke bestemt ikke profileret godt nok og det taler vi også om i Sønderjylland.

Tænker at det er en svipser fra forbundets side og glæder mig til på søndag, hvor jeg skal spille med min yndlings makker.

God weekend fra Super_G

Svar
 

Jeg var med til at arrangere JP-turneringerne i gamle dage.

Dengang skulle JP ikke tjene noget som helst på sagen - nærmere tværtimod. -

At Søndagsavisen indkasserer 100 kr. pr. spiller er næppe noget, man kan kalde et sponsorat - endsige en "stor gave".

Kunne ikke drømme om at lægge kræfter i et sådant arrangement - ovenikøbet uden faste ideer om præmiestruktur mv.

Det er simpelthen en ommer.

Peter Møller Nielsen

 

Svar
 

Jeg var med til at arrangere JP-turneringerne i gamle dage.

Dengang skulle JP ikke tjene noget som helst på sagen - nærmere tværtimod. -

At Søndagsavisen indkasserer 100 kr. pr. spiller er næppe noget, man kan kalde et sponsorat - endsige en "stor gave".

Kunne ikke drømme om at lægge kræfter i et sådant arrangement - ovenikøbet uden faste ideer om præmiestruktur mv.

Det er simpelthen en ommer.

Peter Møller Nielsen

 

Svar
 

Hej Søren
Det kunne ikke siges bedre. Jeg har flere gange påpeget vigtigheden i at DBf laver en kommunikationstrategi for alle deres projekter således, at alle i dele af DBf altid har fokus på og arbejder mod samme mål. Det ser desvære ikke ud til at have hjulpet. 

Man kan ligeledes undrer sig over at klubkonsulenterne ikke ikke er brugt i dette projekt.

Kim Nielsen
 

Svar
 

Hej med jer 

Angående Bridge med Søndag har man ikke her i distrikt Fyn gjort det store arbejde for at få spillerne ud af starthullerne, i min klub 4576 måtte jeg bede op til flere gange om at komme på distriktets hjemmeside,en enkelt klub måtte selv skrive ud til distriktets klubber at de også afholdt Bridge med søndag.

jeg rejste en kretik til bestyrelsen for distriktet og fik det svar at Arrangementet er forbundets og ikke noget der direkte involvere distriktet.

med sådan en holdning er det svært at hjælpe forbundet og sponsoren med at få det til en succes.

hilsen 

Ole Randrup

Svar
 

Til Peter

Er det nu ikke unødig negativt? De 100 kr går vel til finaledagen, hvor måske 70 eller flere vindere af de indledende runder spiller og spiser frokost uden at betale for det. Du får det til at lyde som om Ugebladet stikker vore skillinger i lommen.

Mvh

Jens

Svar
 

Kære Søren Rungholm Jensen, Sune Groes, Peter Møller Nielsen, Kim Nielsen, Ole Randrup og Jens U. Kromann.

 

Hvor er det dejligt at se, at I bruger Debatten til at dele jeres oplevelser og give udtryk for jeres synspunkter. Tak for det! Og jeg tilslutter mig også Søren Rungholm Jensens tak til de frivillige, der har taget udfordringen op rundt omkring i klubberne.

 

Samarbejdet med Aller er en rigtig god chance for, at vi kan få bredt det gode budskab om bridge ud til nogle målgrupper, som vi ikke plejer at få i tale. Hovedformålet med at gå ind i det samarbejde har været at få pr. til bridgen. Det skulle gerne munde ud i nye bridgespillere, som enten kommer på introkurser den 28. maj i Aller-huset, eller som kanaliseres ind via Bridgens Dag den 28. august, som SØNDAG vil omtale i begyndelsen af august.

 

SØNDAG bringer også en række bridgerelaterede artikler her i foråret, og vi har inviteret en række kendte personer, der også spiller bridge, til at deltage i finalen for på den måde også at gøre begivenheden interessant for andre af Allers magasiner. Dermed støtter Bridge med SØNDAG og Prins Henriks Grand Prix rigtig godt op om det medlemsprojekt, DBf påbegyndte sidste år. Det projekt går som bekendt ud på, at DBf hjælper klubberne med at skabe nogle forudsætninger for, at klubberne kan hverve nye medlemmer.

 

Fra sekretariatets side har vi fortalt om samarbejdet med Aller på flere måder. I forhold til klubberne har vi fortalt om samarbejdet på klubdagene i januar i Silkeborg og Ringsted og i en mail til alle klubber med et tilbud om at afholde en lokal kvalifikationsturnering. Det kom der 37 indledende turneringer ud af, hvor der nogle steder har været flere klubber, der er gået sammen om en turnering, så antallet af klubber, der er med, er højere.

 

I forhold til klubbernes medlemmer har vi omtalt samarbejdet i de tre seneste numre af Dansk Bridge, der har været en oversigt over alle spillestederne i de seneste to numre, og der kommer yderligere omtale op til finalen i majnummeret og sikkert også nogle billeder fra finalen i septembernummeret. Samarbejdet har været promoveret både på hjemmesiden, hvor der har været en fast boks med overskriften "Prins Henriks Grand Prix - i samarbejde med SØNDAG" og på Facebook. Endvidere har vi fået en liste over alle lokale spillesteder med i flere udgaver af SØNDAG.

 

Det er klubberne, der i sidste ende skal høste fordelene ved den opmærksomhed, samarbejdet kan give. Det er derfor ikke alene forbundet, der skal sørge for lokal opmærksomhed. Jeg ved ikke, i hvor høj grad klubberne har slået på tromme for deres kvalifikationsturneringer, men jeg har da set turneringen i Hammel omtalt i Midtjyllands Avis både før og efter turneringen, så i hvert fald nogle steder har klubberne grebet muligheden og gjort noget ved det.

 

Indtil nu har flere end 500 spillet med i de indledende runder. Man kan altid ønske sig, at der havde været flere med, og det er efterlysningen af, at vi skulle have gjort meget mere ud af omtalen fra sekretariatets side vel også udtryk for. Når der tilsyneladende er mange, der ikke har hørt om turneringen, så er kommunikationen selvfølgelig ikke lykkedes fuldt ud. Nu evaluerer vi på forløbet, når finalen er spillet, så ethvert input om, hvad I gerne ville have, at vi havde gjort anderledes, er meget velkomment. Dog kunne jeg godt ønske mig lidt mere konkrete meldinger om, hvad det er, I synes, vi skulle have gjort. Det er jo nemt nok at sige, at vi skulle have skrevet endnu mere på vores platforme (blad, hjemmeside og Facebook), men havde vi fået budskabet bredere ud af det?

 

Kim Nielsen efterlyser atter en kommunikationsstrategi. Jeg skal ikke påstå, at ovennævnte tiltag er udtryk for en egentlig kommunikationsstrategi, men vi har da en kommunikationsplan. Klubkonsulenterne har ikke været tænkt specielt ind i samarbejdet med Aller, men klubberne kan som altid trække på dem også i denne forbindelse.

 

Jeg må give Peter Møller Nielsen ret i, at det ikke har været godt nok, at præmielisten til kvalifikationsturneringerne ikke har ligget klar noget tidligere. Vi har dog sendt den ud, så snart vi havde den klar. Og som Jens U. Kromann skriver, så går de 100 kroner pr. spiller til finalearrangementet. Der er ikke tale om et sponsorat fra Allers side, men et samarbejde, hvor begge parter gerne skulle få noget positivt ud af det. Vi får omtale, og SØNDAG får noget indhold og et tilbud til deres læsere.

 

Kvalifikationsturneringerne er enten sølv- eller guldturneringer. Derfor skal de også opfylde de betingelser, der gælder for sølv- og guldturneringer, herunder, at de skal være åbne for alle. I sekretariatet er vi ikke bekendt med, at disse regler ikke har været fulgt alle steder. Tvært imod har vi specifikt gjort klubberne opmærksomme på, at de skulle være forberedt på og parat til også at tage spillere ind, som slet ikke er medlem af en DBf-klub.

 

Mange deltagere i de lokale kvalifikationsturneringer er et af succeskriterierne, der er med til at afgøre, om der er grundlag for at gentage turneringen. Men den virkelige test er, om der kommer mange nye medlemmer til efterårssæsonen. Lad os alle trække på den hammel, der kan få det til at lykkes.

 

Til sidst er jeg nødt til at kommentere på Søren Rungholm Jensens bemærkning om, at DBf's fokus skulle være på elite, juniorer og begyndere, og ikke på bredden. Nu har sekretariatet med Prins Henriks Grand Prix søsat et projekt med et klart breddesigte. Det er derfor svært at forstå, hvorfor DBf (som jo i øvrigt er os alle sammen, og ikke bare hovedbestyrelse og sekretariat) skal have skudt i skoene, at vi ikke interesserer os for bredden. Medlemsprojektet, som jeg har refereret til oven for, handler naturligvis om at tiltrække nogle nye begyndere, men det er jo en stor satsning for at sikre, at vi også de kommende år har en bredde.

 

Med venlig hilsen

Flemming Bøgh-Sørensen

Generalsekretær

Svar
 

Hej Flemming
Det var da rart med hurtigt svar:)

Jeg er sikker på, at vi der har givet vores mening tilkende alle mener, at dette arrangement ikke er noget skidt. Personlig mener je,g at DBf burde have lagt langt mere energi i og tænkt ud af boksen til dette arrangement.
Her tænker jeg på at de turneringsansvanlige burde have kontaktet såvel klubkonsulenter, distrikter og og samtidig taget personlig kontakt til klubber i de områder hvor der ikke har været vist stor interesse for dette arrangement. Mails til klubformænd er med mine erfaringer langt fra nok, da de mange gange arkiveres lodret. Opslag på hjemmesider samt i Dansk Bridge er fint, men virker desværre heller ikke særlig godt. Personlig engagement fre de ansvarlige er eneste farbar vej til succes.

Du henviser til at ca. 500 spillerer indtil nu har deltaget, det svarer til ca. 2% af vores medlemmer, måske er vi heldige og kommer vi op på svimlende 5-7%, kun et ord for det skuffende skuffende.


Der burde laves et samlet sted hvor alle deltagerene kan se resultaterne for alle spillesteder. Jeg har netop været inde på DBf hjemmesiden, burde man ikke kunne se indbydelse/proportionerne for turneringen, jeg kan kun finde spillesteder.

 

Peter Møller nævner at når der går 100kr til finalen pr. spiller, kunne det måske være med til at afholde klubber fra at deltage, det ved jeg det har i Nordjylland. Ved 10 par sendes 2000kr viderer til finalen og for dette får 1 par? lov at spille finale.

 

Mine betragtninger for dette arrangement kunne ligeså godt have været om pokalturneringen, handicapturneringen og DM for begynderer da der også her mangler personlig engagement fra de ansvarlige.

 

PS

Dine negative kommentarer til Sørens indlæg omkring, at DBf mest har focus på elite og ikke bredde har vel gang på jorden. Jeg tænker her på at mindst 4 distrikter i flere år har ytret samme bekymring og med diverse tiltag/forslag også har forsøgt at ændre på dette.  How ever, når i selv mener at DBf ikke favorisere elite frem for bredde er det måske korrekt! men det har i desværret ikke lykkedes særlig godt med af få kommunikeret ud. Jeg ved at HB tidligerer har bedt sekretariatet om en redegørelse over hvilke midler der anvendes på elite contra bredde, hvis den blev offentligjort kunne det måske skabe en afklaring. 

 

Kim Nielsen
Klarup
 

Svar
 

Vi har i Bridge82Grenaa deltaget i Prins Henriks Grand Prix med en sølvturnering d. 10. april, selvfølgelig åben for alle. Det lykkedes os at stable 8 borde på benene, hvilket vi selv mener er en succes, da det er vores erfaring, at det kan være vanskeligt at få spillerne hjemmefra til en turnering på en søndag. Der deltog spillere på alle niveauer, sågar en spiller fra vores undervisningshold havde meldt sig til. Vi havde et par deltagere fra bla Randers Bridgeklub og Skanderborg Bridgeklub. Vi har sendt mail med inviationer til vores naboklubber i Ebeltoft og Hornslet, promoveret på vores egen hjemmeside og i klubben på spilledagene samt på Facebook. Vi fik skaffet en del lokale sponsorer og endte ud med en flot turnering med god mad og mange gode præmier. Efterfølgende følger en artikel i den lokale avis inklusiv et billede af vinderne. 

Tilbage i januar var vi 3 fra klubben, der deltog i Klubdagen i Silkeborg. Vi gik derfra med armene over hovedet og syntes, at vi fik en hel del med os i forhold til at promovere bridge og hverve nye medlemmer. Det er et emne, som vi prioriterer meget højt i klubben, og vi har i flere år arbejdet med forskellige tiltag for at øge medlemstallet. Vi ser frem til at arrangere Bridgens dag d. 28 august og er allerede begyndt at gøre reklame for dagen. Vi er blevet udstyret med postkort og foldere fra bridgeforbundet og er overbeviste om, at vores netværk er en afgørende faktor, når vi taler hvervning af nye medlemmer. 

Alt dette er vi hoppet ud i, og vi er klare over, at vi ude i vores klub skal være med til at både gribe og løfte. Der kan sagtens være uenighed om måden, mangler og prioriteringen fra forbundet osv osv, men brokkende?? Nej det gider vi ikke. 

Det er en udfordring at få vores medlemmer i klubben til at bruge det digitale medie. Vi har en levende hjemmeside www.bridge82.dk, der altid er opdateret og ialfald bliver forfrisket hver mandag med dato og ugenummer og nye nyheder. Hver uge ligger et analogt frisk eksemplar af forsiden på disken i spillelokalet. Mange (måske de fleste) af vores medlemmer er aldrig på besøg på forbundets hjemmeside, læser ikke bridgebladet.øhhhh, men det er jo en anden historie. En del af vores medlemmer interesserer sig ikke for forbundets arbejde, men synes, at det er dejligt at komme og spille bridge, og det må de gerne. 

Mvh Lilli Hougaard

 

anemoner.jpg
 
Svar
 

Allerførst en varm hilsen til Lilli Hougaard fra Grenå - hvor er det en positiv historie, som mange klubber kunne inspireres af.

Dernæst vil jeg skyndsomst takke DBF-folk i alle lag for det arbejde I gør for elite, juniorer, begyndere og ikke mindst initiativet med skolebridge.  Det virker som om det er rigtigt godt arbejde der gøres.

 

Når jeg sætter tingene på spidsen, er det for at få hul igennem. For det med at trænge igennem virker som et problem, også på generalsekretærens svar. Jeg kan kun beklage hvis mit indlæg har ført til en defensiv, snarere end en konstruktiv dialog.

 

Den bedste måde at hverve nye medlemmer er til syvende og sidst mund-til-mund metoden - at lade ringene brede sig i vandet. Og hvilke ringe kan brede sig mere end de bredeste? Altså fra den store midte af spillere.

 

Jeg kan kun konstatere at jeg ikke har set opslag om Bridge med Søndag på opslagstavlen i min egen klub - måske jeg skal bebrejde formanden, men det tvivler jeg alvorligt på, da jeg kender ham som et yderst dygtigt og fornuftigt menneske. Jo, der har været omtale på hjemmesiden - placeret nederst nede hvor de få procent af medlemmerne der jævnligt besøger siden vil lægge mærke til det. Jo, det har været omtalt i Bridge-bladet - bestemt ikke på forsiden, men på side nummer glem-det-bare, og på en kold og nøgtern måde, hvor de der læser bladet næppe har følt sig nok orienteret eller tiltrukket. Måske en lillebitte artikel (måske et lille muntert referat i seneste nummer fra en af de første turneringer) kunne have bidraget? Artiklerne behøver jo ikke ALTID handle om at knække en kokosnød med en bidetang - selvom andet måske vil kede eksperterne.

 

Men man laver jo netop heller ikke referater eller omtaler fra almindelige klubspilleres turneringer i Bridge Bladet. Jeg forlanger ikke at redaktøren egenhændigt skal troppe op til enhver Sølvturnering i Give eller Greve - men man kunne jo måske bede en lokal skribent om at lave en lille artikel i ny og næ. Bare for at vise at man ikke kun refererer fra divisionen eller landskampene, men også favner Maren i Kæret, hvis hun nu har en sjov historie. Ikke et ondt ord om de gode teori-sider henvendt til alle niveauer, men belæring alene er ikke det der giver et fællesskab.

Bridge Festivalen er stadigt et eksempel på hvordan bredden . i mine øjne - opfattes som et nødvendigt, men betalende onde af DBF. Jeg har skrevet om det før MED konstruktive forslag - men aldeles uden respons, endsige effekt 

 

Jeg vil gerne endnu engang takke og rose MANGE medarbejdere i DBF for deres arbejde og for deres indsats på de områder som kun den centrale del af DBF kan håndtere. Og ja, klubberne har et stort medansvar for bredde-bridgen i det daglige, det giver sig selv. Men jeg mener fortsat at DBF kunne lære om forretning fra JYSK, Netto eller IKEA (uden sammenligning i øvrigt): hvis ikke bredden føler sig velkomne, så går de over til konkurrenten. Og så er alt det andet arbejde spildt.

 

 

Svar
 

Jeg har netop deltaget i en af Prins Henrik turneringerne. Vi var inddelt i to rækker efter styrke, men samme morgen blev det lavet om til to lige stærke rækker idet en af deltagerne mente at vide, at det var sådan det skulle være. På forespørgsel er det efterfølgende oplyst fra DBf at forbundet har anbefalet styrkeinddelte rækker, hvis man er blevet spurgt, men at man i øvrigt har ladet det være op til de enkelte arrangerende klubber hvordan de ville tilrettelægge deres turneringer. Det er for mig at se udtryk for at man ikke har taget arrangementet seriøst nok fra DBfs side. Det burde da være et minimum, at propositionerne for en turnering er kendt for dem der melder deres deltagelse. Resultatet er naturligvis at der nu spilles på forskellige præmisser rundt omkring i landet.

 

Spørgsmålet om præmier har også været rejst, og det har generalsekretæren besvaret med sin beklagelse. Fint nok. Men sponsorer af præmier kan vel forvente en lidt bedre eksponering end en lille vignet på en liste over spillesteder. Den liste var i lang tid det eneste der lå om turneringen, gemt væk på DBfs hjemmeside.

 

For at finde ud af, om der forskellige steder er spillet i styrkeinddelte rækker eller ej har jeg søgt efter resultater af de allerede afviklede turneringer. Det har ikke været let. I nogle tilfælde er resultaterne slet ikke tilgængelige, i andre tilfælde skulle man virkelig lede på hjemmesiderne for at finde frem til dem. Prins Henriks Grand Prix er en landsdækkende turnering med kvalifikation og finale. Hvorfor kan man så ikke se samtlige resultater ét sted – som selvfølgelig skulle fremgå af DBfs hjemmeside?

 

Det er al ære værd at DBf og Aller har indgået dette samarbejde. I ugebladet Søndag skrives der nu uge efter uge om bridge, og Søndag opfordrer sine mindst 300.000 læsere til at melde sig til begynderkursus. Det er længe siden vores sport har nydt en sådan eksponering. Man kunne nok forvente lidt større engagement fra DBfs side.

 

Med venlig hilsen

Jens U Kromann

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

 

 

Svar
 

Ret skal være ret, og jeg må komplimentere den dækning af finalen, der er kommet på hjemmesiden her på det seneste. En flot opsat side, med nyttige og udførlige informationer. Et eksempel til efterfølgelse.

Det ser så professionelt ud at man næsten kunne tro at Aller havde bidraget med deres ekspertise  ;-)

Håber det bliver en god dag for alle som er så heldige at kunne deltage. Og at der bliver en ny chance næste år for os andre.

 

 

Svar
 

Jeg har været til Classic Car Race i 4 dage og har glædet mig til at læse om den store finale i Allerhuset. Og Søren, du refererer til den gode dækning på hjemmesiden....men jeg leder forgæves. Kan nogen guide mig?  Mvh Lilli Hougaard

Svar
 

Hej Søren

 

Tak for de rosende ord - vi prøver at følge op med links til resultater samt artikler om turneringen i denne uge, så alle fortsat kan være informerede. Mht. dit ønske om en ny chance næste år skal vi nok vende tilbage med information, når vi har fået evalueret dette års forløb med fokus på både egne og jeres input, samt aftalt med SØNDAG om det er et samarbejde, vi skal gentage.

 

 

Hej Lilli

 

Dejligt med din interesse for finalen! På hjemmesiden er der et program for dagen med links til startlisterne. I løbet af lørdagen udviklede dette link sig til også at omfatte resultater. Vi har henover weekenden opdateret på Facebook, men ikke hjemmesiden. Som du kan se i mit svar til Søren ovenfor, kommer et mere tydeligt resultatlink samt links til artikler om turneringen også på hjemmesiden i løbet af i dag, mandag d. 30. maj.

 

 

Rigtig god læselyst til alle - vi har fået masser af god omtale!

 

MVH

Trine Binderkrantz,
Danmarks Bridgeforbund

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn