Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Substitutter i divisionen

Substitutter i divisionen

emailnotifikationer
 
 

Hej alle,
 

Jeg tillader mig lige at starte en ny tråd. Jeg gør det fordi jeg har et forslag til et fremtidigt arrangement, der, som jeg ser det, vil kunne lette problemerne. Og jeg ønsker at holde diskussionen om sidste weekends fortrædeligheder adskilt fra mit forslag, hvor jeg prøver at kikke fremad.

 

Mit forslag er, hvad andre flere gange har nævnt, nemlig en slags substitutpanel.

Men modsat Duschek mener jeg at DBf her bør tage ansvar, og dels stå for panelet, dels inkooperere det i reglerne. Det burde kunne financieres med en stigning i indskuddet på 100-300 kr. pr hold. (4.800-14.400 kr).

Forslag:

DBf facilieter oprettelsen af et substitut-panel til divisionsweekenderne. Spillere kan melde sig på hvilke halvlege de står til rådighed på på hvilke spillesteder.

Spillerne inddeles i fire niveauer:

- 2. divisionsstyrke
- 3. divisionsstyrke
- Styrke svarende til en række lige under 3. division
- Styrke svarende til to rækker under 3. division
 

DBf tager også ansvaret for at verificere at substitutterne er spilleberettigede.

Substitutter der allerede spiller i divisionspyramiden, indplaceres på det niveau de spiller på. Andre spillere indplaceres af et passende organ under DBf. Her skal DBf være konservative i deres vurdering.

Hvis et hold mangler en substitut, er holdet forpligtet til at kontakte alle spillere der ligger på niveauet umiddelbart under dem på deres spillested, og hvis der er en der kan og vil spille, skal de spille med vedkommende. Hvis man ikke gør dette, bliver man tvangsnedrykket.

Hvis man ikke finder en substitut på niveauet umiddelbart under ens egen division, skal holdet kontakte alle på listen der er to niveauer under dem, igen på deres eget spillested, og hvis der er en der kan og vil spille, skal de spille med vedkommende. Gør man ikke det, taber man 13-0.

Først når man forgæves har forsøgt ovenstående, kan man blive tildelt 13-10 eller 13-7 efter de på nuværende tidspunkt gældende regler.

 

Ovenstående er naturligvis kun en mulighed. Ethvert hold har selvfølgelig altid ret til at finde en substitut der ikke står på listen, bare vedkommende er spilleberittiget

Forestil jer et ultimatum til et 1. div-hold: "Hvis ikke I finder en substitut, risikerer I at skulle spille med Ole Berg." Det er da en incitamentsstruktur der vil noget.

 

Og jeg ved godt der er at par: "Jamen hvad nu hvis ..." - spørgsmål der kunne presse sig på hos nogen. Stil dem bare, så skal jeg nok svare.

Mvh Ole Berg

Svar

Svar

 
 
 

Hej Ole

 

Det kan sikkert være fint med en substitutliste, men jeg er ikke enig i dine præmisser for forslaget.

 

Det er holdets eget ansvar at stille 4 spillere til kamp. Gør man ikke det, er man udeblevet og bør få 0 kp. Det er tough luck at vågne syg lørdag morgen, og man så vitterlig ikke kan få fat i nogen til at spille. Jeg er ikke enig i, at hvis blot man ringer til x antal subber på en liste, så kan man udgå sit 0.

 

Force majeur handler om, at selve den forhindrende begivenhed er usædvanlig og uforudsigelig, f.eks. at man er involveret i en trafikulykke på vej til spillestedet, får akut ildebefindende på p-pladsen, politiet lukker broen pga. politiaktion, eller en færge ligger underdrejet med defekt ude på vandet. Sådan noget. Det er ikke force majeur, at man ikke kan skaffe en sub.

 

Jeg mener, at scoren for et udeblevet hold skal ændres fra 7 til 0 i reglerne. Det udeblevne hold bør herefter afkræves en redegørelse, så man kan se på, om udeblivelsen skal have yderligere konsekvenser. At uddele 7kp til et udeblevet hold er helt skævt i forhold til at sikre et incitament til at gennemføre kampen uanset hvad.

 

Foreligger der force majeur, bør scoren være 13-7 (ikke 13-10 som er en straf til resten af feltet). Man kan dog overveje, om en aflyst kamp pga. force majeur kan spilles på et andet tidspunkt.

 

Mvh Michael

Svar
 

Hej Michael,

 

Gerne for mig.

Mit egentlige ærinde var at argumentere for en liste varetaget af DBf. Præcis hvordan den skal skrues sammen, kan vi for min skyld gerne have en længere debat om, så det bliver så godt som muligt.

Man kunne fx, når det skulle vurderes om en udeblivelse skulle være yderligere konsekvenser, skele til om man havde udtømt, eller i hvor høj grad man havde udnyttet, mulighederne på den officielle substitutliste.

Udover at det er en service for de ramte hold og de andre hold i turneringen, vil en officiel liste også være en service for de spillere der gerne vil være substitutter. Jeg ville fx gerne have substitueret i de to første halvlege. Og ikke bare hvis jeg skulle optræde på slap line i 1. div. Jeg havde også med glæde taget imod en tjans på et nedrykningssikret 2. div hold, hvis det havde være aktuelt. (Dybest set ville jeg også gerne have substitueret i 3. div. Men jeg er 100% tilhænger af, at det ikke er tilladt.)

Endelig vil en substitutliste, som man ved der er et strækt incitament for at benytte, også være motiverende for potentielle substitutter udenfor divisionssystemet. Når man ved at der er et stærkt incitament for holdene til at benytte en, er der også et stærkere incitament for at holde (dele af) en div.-weekend fri for andre aftaler.

 

Mvh Ole Berg

Svar
 

Hmm, skal DBF's ansatte virkeligt bruge sin tid på den slags tidsfordriv?

 

Enten så er der tale om en force majeure - eller også er man udeblevet og taber 13-0.

 

J.

Svar
 

Jeg synes idéen er fin at få trykprøvet Ole.

Personligt har jeg umiddelbart følgende spørgsmål:

1) Hvor mange situationer har der været i divisionsturneringen de seneste 20 år, hvor et eller flere hold har meldt fra til en hel weekend? => Hvor stort er problemet, og hvor stort var problemet før corona?

 

En masse andre spørgsmål kan hobe sig op -- men det vigtigste synes jeg er ovenfor --- for jeg har personligt kun kendskab til ét hold i 3.division for et par år siden, hvor en spiller blev syg på vejen til østjylland ... og ellers har det kun været afbud som følge af valg af spillested (RealBridge) eller den seneste i 1.division med coronaforfald.

Svar
 

Som Jan skriver er det ikke ofte vi har haft denne situation.

Jeg tænker at næste gang et hold er i samme situation, vil de der er raske, tage turen til spille stedet og undervejs arbejde på at blive fuldtallige. Turneringslederen vil arbejde på at finde lokale der kan opspore substitut(er) i nærområdet.

Så tror jeg man er klar til at spille første kamp (måske lidt forsinket) – i hvert fald den anden og tredje – uden at vi laver om i reglerne.

Svar
 

Enig i stort set alt, Flemming. Næste gang tager den raske 3/4 af holdet mod spillestedet, imens der arbejdes på så mange fronter som muligt for at skaffe sub.

Dog ikke enig i at vi ikke behøver lave om på reglerne. Gør holdet af den ene eller anden grund ikke ovenstående, så er det 0-13. Regelændringen bliver forhåbentligt aldrig benyttet i praksis, men det skader ikke at have formalia på plads.

Noget lidt andet, hvis et hold bliver slemt påkørt, færgen går i stå midt på vandet el. Her bør man dog regne en lille selvrisiko ind og dømme 7-13 for at opretholde gennemsnittet og ikke de facto uddele en straf på 0,3 KP til hvert af de andre hold i feltet.
 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn