I den situation har spilfører tre muligheder:

1. Acceptere det forkerte udspil og fortsætte som spilfører. Så skal første stik spilles igennem ham selv så bordet spiller til til sidst. Resten af spillet foregår normalt.

2. Acceptere det forkerte udspil og gøre makker til spilfører så han selv bliver den blinde. Spillet foregår derefter normalt.

3. Forbyde det forkerte udspil. Det udspillede kort bliver et stort strafkort (som skal spilles ved første lovlige lejlighed), og udspillet skal foretages fra den rigtige hånd. Eftersom (den rigtige) udspillers makker nu har et stort strafkort, har spilfører også flere muligheder. Han kan:

3a kræve udspil i strafkortets farve, eller

3b forbyde udspil i strafkortets farve, eller

3c ikke bestemme noget lige nu.

I 3a og 3b skal strafkortet tages op på hånden igen da spilfører har fået sin fordel. Spilfører må kende til kortet, men udspilleren må ikke drage fordel af at han har set det.

I 3c bliver strafkortet liggende som strafkort, og udspiller er frit stillet. I praksis vil man ofte vælge at spille ud i strafkortets farve fordi strafkortet derved forsvinder da det skal spilles til - men det er udspillerens frie valg.

Om fjernelse af meldekortene:

Det kommer an på hvornår de er fjernet. Ifølge loven skal de fjernes når der er spillet ud, så hvis de blev fjernet efter udspillet, er det faktisk ok. Hvis de blev fjernet straks der kom de tre afsluttende passer, er de fjernet for tidligt (ulovligt), og så kan TL i princippet dømme at spilfører slet ikke får sine valgmuligheder. Det vil nu nok ikke ske i praksis. Jeg har aldrig hørt om det og selv aldrig dømt sådan.

Så det korte svar er: nej, det gør ingen forskel.

Kære Bertel og Jens.

Tak for jeres fyldestgørende svar.

Der er en lille krølle mere på sagen.

Den Blinde opfordrede  verbalt meget kraftigt spilfører til at accptere det forkerte udspil. Det viste sig at den Blinde havde E, K, D i farven!

vh Erik Skov Hansen

Det er et lovbrud når den blinde blander sig i denne beslutningsproces. Turneringslederen skal naturligvis søge at forhindre den blinde i at sige noget, men det ændrer ikke ved at lovbruddet helt og aldeles er den blindes skyld. Turneringslederen skal naturligvis påtale den blindes lovbrud.

Den blindes opfordring er en ubeføjet oplysning for spilfører. Man kan ikke bruge § 16B1a direkte (for den handler om meldinger, udspil eller tilspil), men jeg ville bruge samme principper til at afgøre om modparten er skadet som følge af lovbruddet. Det er de dog nok sjældent; den skade de måtte lide, er som regel som følge af det forkerte udspil.

Kloge og korrekte svar.
En lille tilføjelse. Hvis spilfører vælger at acceptere LOOT og selv være spilfører skal bordets kort lægges ned, før spilfører spiller sit kort i første stik. Spilfører skal altså kende makkers kort, inden han spiller kortet fra sin egen hånd.

Dette valg, mellem hvad vi plejer at kalde "Spilførers fem muligheder", kan være svært overskueligt for den sagesløse spilfører (oven i købet 'potentielle spilfører'). Og turneringslederen skal være meget omhyggelig med at tegne og fortælle og helst blive lidt ved bordet.


For et par år siden kom min TL-kollaga smågrinende og hovedrystende tilbage fra et sådant lead out of turn-tilkald, og hun berettede at enten havde hun ikke været grundig nok, eller spillerne var ....... totalt hjernedøde. Hun hældte mest til det sidste.
Efter undervisningen havde spilfører valgt at acceptere og spille selv og fik dummy lagt ned, HVOREFTER han sagde "Nej, så er det bedre, du spiller, makker" og lagde sine egne kort åbent på bordet, inden TL kunne stoppe ham.  

Det er disse nye, uventede vinkler på regelbrud, som opmuntrer TL og får os til - mod al sund fornuft - at fortsætte i faget .

<3