Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: 1.-3.-5. udspil

RE: 1.-3.-5. udspil

emailnotifikationer
 
 

Jeg har forstået at Nordisk Standard opererer med 1-3-5-udspil, og så må man vel forvente at denne udspilskonvention med tiden vil brede sig. Fint nok, men mon der er nogen der kan forklare mig lyksalighederne ved dette frem for 4.-højeste, som nok er lidt lettere at håndtere - og da navnlig for begyndere? 

Nu har jeg studeret den så godt det kan lade sig gøre på nettet (og det er faktisk ikke meget brugbart man kan finde der) og der er umiddelbart nogle ting der springer i øjnene:

Det er klart, at 1-3-5 ikke går godt i spænd med MUD fra en trefarve (Det kan jeg nu nok leve med). Men spiller man 3'eren ud fra såvel 953 som K53?

Og skal man ofre 9'eren ved udspil fra KB92?

Men det værste er vel, at makker der ser en 6'er i udspil i første omgang må operere med både en Rule of 10 (hvis det er fra DT876) og en Rule of 12 (hvis det er fra D76), hvor vi der spiller 4.højeste dog kun skal bruge Rule of 11. Eller har jeg misforstået noget?

Men tilbage til indledningen: Hvad er så fantastisk ved 1-3-5 udspil at Nordisk Standard vil belemre kursister med den metode?

Med venlig hilsen

Jens U Kromann

Svar

Svar

 
 
 

Hej Jens

Super, at du bringer det på bane.

Jeg har sammen med Erik Brok nu i 3 år undervist begyndere efter Nordisk Standard, og vi er begge enige med dig i, at udspilsreglen 1-3-5 ikke overhovedet er noget, vi vil undervise nogen i, og da slet ikke begyndere. Vi synes heller ikke om 4. højeste, som var mantraet tidligere i det mørke Jylland. Vi fortæller om 3 udspilsregler: Højeste fra honnører, der hænger sammen - også interne. Det mindste kort som invit fra en god farve uden honnører, der hænger sammen. Og endelig højeste fra noget skrammel af småkort. Og det gælder både mod sans og farve.

Hvis de så senere bliver så interesseret i spillet, at de vil studere udspilsreglerne noget mere, så er det fint, men for hovedparten af de nye klubspillere, så er det ovenstående rigeligt. 

Når vi nu er ved Nordisk Standard, så har vi det sidste år brugt af de powerpoint sheets, der er at hente til bridgelærere på bridge.dk. Og det er klart en god ting til undervisning på projektor. Jeg ved ikke, hvem der har lavet dem, men man kan ikke ændre i dem, hvis man gerne vil. Og der er rigtig mange steder, hvor der er fejl, som vi gerne vil rette, og i mange vil vi gerne lave nogen tilføjelser, eller slette noget, f.eks selvfølgelig om udspil. Hvorfor er det, at disse powerpoints er låst, så man ikke kan rette i dem til eget brug? Er der nogen, der kan svare på det?  

mvh

Otto

 

 

Svar
 

Hej Jens & Otto,

fsa 1.3.5. er jeg enig i, at det ikke burde være et emne for begyndere / let øvede - det fungerer nu fint nok praksis, men ikke i denne gruppe.

Power-point tingen, Otto, jeg har ingen problemer med at downloade og rette efterfølgende...

/Leif

Svar
 

Hej Otto

PP-shows er låst fordi det er DBf´s materiale og DBf der lægger navn til dem i deres nuværende form.

Når man finder fejl i dem, vil vi meget gerne informeres om fejlene, så de kan rettes.

Hvis man ønsker at ændre sin undervisning, så man ikke bruger alle slides, kan man det.

Men det er IKKE meningen, at man tilretter slidesene efter eget system, da de er en del af NS-pakken.

 

Med venlig hilsen

Sus Vang

Formand for Breddeudvalget

 

Svar
 

Hej Leif og Sus

Jeg har  ladet mig fortælle af andre undervisere, at den første udgave af PowerPointsene snildt kunne downloades og rettes i. Det er muligvis den du har fat i, Leif. Men så blev de senere gemt i et andet filformat. Det er noget med ppt istedet for pps.

Sus, jeg er meget skuffet over sådan en indstilling til materiale, som er lavet af personer, hvis aflønning, så vidt jeg ved, kommer fra DBfs medlemmer. Når så nogle af DBfs medlemmer gerne vil rette/ændre i materialet, så de kan undervise på en måde, som efter deres overbevisning passer bedre til begyndere, så forhindres de i det. Jeg forstår ganske enkelt ikke denne holdning. Jeg håber da så sandelig, at vi til næste vinters undervisning kan få lov til igen at ændre i materialet, som vi ønsker.

mvh

Otto

 

 

 

 

 

Svar
 

Hej Otto
Jeg ved ikke noget om "den første udgave" og "senere", men de .pps (PowerPointSlideshow) -filer der ligger her på sitet kan man, efter de er downloaded, nemt ændre i og gemme som .ppt (PowerPointPræsentation) -filer.
Hvis du gerne vil vide hvordan det gøres, så kan du evt. skrive til mig :)
Mvh. Eddie

Svar
 

Kære Jens m.fl.,

Fordelingsvisende udspil og interessevisende udspil er to forskellige tankegange mht, hvad du gerne vil fortælle med et udspil, som Ottos indlæg også viser. Der kan argumenteres for og imod ved både det ene og det andet.

Som dansk forfatter på projektet må jeg hellere forklare lidt om baggrunden for valg af 1.3.5. i udspil.

Nordisk Standard er som navnet antyder et nordisk samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark. Det indebærer også, at emner, tilgange, indhold og metodeSom for er sammensat ud fra det, der har været tradition for i de tre medlemslande. Et samarbejde er kompromissets kunst og således også ved valg af udspilsregler. Fordelene ved at få fx pilekort og cd-rom inddraget som læringsmuligheder opvejer klart de få områder, hvor kompromisset ikke er baseret for vores fælles forståelse eller måske endda den danske tradition.

I Norge og Sverige hersker en stærk tradition for, at alle nye kursister lærer 1.3.5. højeste i udspil, mens der i Danmark har været tradition for enten 4. højeste eller attitudeprincippet, som Otto beskriver.

Valg af udspil er et af de områder, hvor jeg er gået på kompromis med traditionen i Danmark - dels fordi de to andre lande har en stærk tradition for udspil af 1.3.5., og dels fordi der i Danmark er blevet anvendt to typer af udspil.

Tilsvarende måtte svenskerne gå på kompromis bl.a. ved at benytte princippet om firfarver fra neden i stedet for major før minor eller ved tilgangen til åbners anden melding, hvilket påvirker strukturen i grundsystemet på en ret så omfattende måde, så det var en stor pukkel for dem at sluge. Det er nu en gang en nødvendighed ved et samarbejde, når man synes fordelene opvejer ulemperne ved at lave et fælles projekt.

Uanset om nybegyndere anvender 4. højeste, 1.3.5 eller attitudeudspil, er modspil et område, mange af dem har svært ved, for den virkelige forståelse for spillet indtræder først, når kursisterne har spillet en passende mængde spil, og det kræver oftest mere end end to år.  Anvendelse af 11-reglen eller 10/12-reglen er noget jeg tror, de færreste kursister kan på begynderhold, og indlæring af udspilsregler sker derfor primært for at lære den tekniske del af det, og så må anvendelsesdelen med at regne noget ud om placeringen af honnørkort komme siden hen.

Venlig hilsen

Jacob Røn

Svar
 

Det er mig, de har lavet samtlige PP-show. Dem til bog 1 og 2 er lavet i fritiden og givet til DBf. Jeg har argumenteret for, at PP-showene til bog 1 og 2 er låst.

 

PP er låst fordi

Min begrundelse er, at selv om de ligger på et lukket forum, så sendes de jo nemt elektronisk og vil således komme i hænderne på ældresagsklubber. Når de er låst kan ældresagsklubberne kun bruge dem med DBf logo på. Og der tænker jeg, at det vil mange ældresagsklubber nok have det svært med. Hvis PP låses op, kan DBf logoet nemt fjernes.Som det er nu, så er PP-showene rimeligt beskyttet mod anvendelse fra bl.a. ældresagsklubber.

 

Bivirkning

For mig er det en stærkt uønsket bivirkning, at de enkelte lærere ikke selv kan tilpasse dem, så de passer lige ind i den fremstilling den enkelte lærer ønsker. Foreløbig er beskyttelsen mod at materialet begynder at florere med "ældresagslogo" i stedet for med DBf logo, der har vundet. PP til bog3 og 4 er ikke låst, da der næppe er risiko for, at det bruges uden for DBf regi. 

 

Undervisning der afviger fra bøgerne

Hvis bridgelærere bruger Nordisk Standard bøgerne, men fx underviser med 5 farve major, så vil bøger, opgaver, powerpoint og vigtigst spilforklaringerne i overvejende grad være forkerte. Ulemperne som lærerne og kursisterne vil opleve vil være næsten uoverskuelige. Jeg tror, at det værste vil være spilforklaringerne, som det er helt nødvendigt at lægge sammen med kortene, for at kursisterne får et ordentligt udbytte af prøvespillene. At skrive dem om vil være en kæmpe opgave. Meget mere omfattende end at lave sine egne PP.

Bridgelærerne vil formentligt også få forklaringsproblemer, når artikler for begyndere i bridgebladet afviger fra det som læreren underviser efter og som står i bøgerne.

 

Navigation i PP

De seneste versioner af PP-showene er udstyret med naviation, så fx eksemplerne i teorien kan springes over. Så går teorien hurtigere, og kursisterne kan aktiveres ved at løse opgavesættene i stedet for. Kursister er utroligt engagerede, når de får opgaver så det kan i den grad anbefales.

 

Fejlrettelse

Selv bruger jeg meget sjældent nærmest aldrig PP i dag.Men jeg retter løbene PP for fejl, når jeg får information om dem. Så finder I fejl i slidesene, så skriv til mig, så bliver de rettet - typisk til næste sæsonstart for at sikre en rimelig effektivitet, men alvorlige fejl selvfølgelig umiddelbart.

 

Korrektur

Hvis der er noget der gerne vil læse korrektur, så vil jeg være taknemmelig. Det er så svært at finde sine egne stavefejl mm.

Torben Kelså

Ansvarlig for Bridgelærer uddannelsen

 

Svar
 

Hej Jacob Røn,

 

Jeg har snart afsluttet med mit 2 undervisnings år, og er således stadig nybegynder. :) Det har været spændende og meget fangende bekendskab.

 

Vores bridgelærer har sagt at vi skal holde os til at spille med højest honnør fra en sekvens, kald og afvisning.

 

Da jeg på et tidspunkt spurgte ham til begrundelsen for 1 3 5 udspil og hvad logikken bag det var, havde han svært ved at svare. Det har drillet mig. Især fordi spil-eksemplerne og forklaringerne i bøgerne jo går ud fra 1 3 5 udspillet, og det derfor nogle steder ændre spillene hvis man har andre udspilsregler.

 

I NS synes jeg at det er meget kort behandlet. Selvfølgelig er der andre vigtigere elementer i spillet at have styr på, men det undrer mig at det ikke er forklaret grundigt nok til at jeg har kunne forstå det. Har det været et kompromis? Det er selvfølgelig også meget muligt at det er mig den er galt med og ikke bøgerne.:)

 

Findes der nogle artikler om 1 3 5 udspil? Har der f.eks. været noget i Bridge-bladet?

 

Venlig hilsen
Michael Brande

Svar
 

Kære Jacob

Tak for forklaringen. Jeg er helt med på at der selvfølgelig må kompromisser til når tre lande skal skabe et fælles undervisningssystem ud fra tre forskellige traditioner. Men hvis vi nu ser bort fra undervisningen af begyndere, så savner jeg en god forklaring af fordelene ved 1-3-5. Jeg har - som de fleste danskere vel - i årevis spillet 4. højst suppleret med ALA og Malmö og er godt tilfreds med det, men hvis 1-3-5 har nogle klare fordele ville jeg sætte pris på at få dem forklaret. Der må jo være en grund til at svenskere og nordmænd har stået fast på det system på bekostning af major før minor (som vel egentlig er lettere at argumentere for!).

Måske kunne du ligefrem gøre det til genstand for en artikel i Dansk Bridge?

Mvh

Jens

Svar
 

Kære Michael og Jens,

Det er bevidst, at emnerne ikke fylder så meget i bøgerne om NS, for dels er der  andre emner, som er mere vigtige på dette tidspunkt i læreprocessen, og dels kommer forståelsen ofte først senere hos bridgekursister, når det drejer sig om modspil. 

Jeg har skrevet om udspil i Dansk Bridge på midtersiderne i aprilnummeret fra 2010 (tak Jens for rettelse. Kan downloades fra bridge.dk).

Herudover kan jeg anbefale den svenske bog Modern Standard del IV om forsvarstekniken i Bridge. Her genemgår Anders Wirgren alt om de forskellige udspilsregler og fordele og ulemper ved de enkelte. Han anbefaler fx 1.3.5. i udspil mod farve (fordi det er vigtigere at kende farvelængden her), men 4. højeste i mod sans (fordi det tredje kort kan være vigtigt).

Bogen er formentlig udsolgt fra forlaget (Scania Bridgeconsult). Jeg ved ikke, om Anders har planer om at udgive den som E-bog eller ej. Bogen fortjener det med sikkerhed endsige at blive oversat til dansk og engelsk, men det er og bliver et fremtidsprojekt.

Håber det hjælper jer lidt på vej,

Jacob

Svar
 

Tak for henvisningen. Det var nu i aprilnummeret 2010. Men den var værd at lede efter!

Mvh

Jens

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn