Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Fleksible turneringer - ingen substitutter

Fleksible turneringer - ingen substitutter

emailnotifikationer
 
 

En del medlemmer føler det belastende at skulle skaffe substitutter.
Specielt i perioder med bortrejse eller ferie i flere perioder hen over sæsonen, kan det være så belastende, at medlemmet ikke længere vil være medlem af en klub.
Jeg synes, at det kunne være interessant, at høre hvordan dette problem tackles i klubber, der har succes med at holde på sådanne medlemmer.

Svar

Svar

 
 
 

Som DBf-ansat burde jeg nok vide, hvad jeg taler om. Så betragt dette som kommende fra et almindeligt medlem:


 

Kan man ikke bare spille med nul som middel og køre med akkumuleret score? Så får den bedste del af feltet en lille fordel, hvis de deltager i mange sektioner. Det er næppe mere uretfærdigt end andre løsninger. 

Svar
 

Hej Ulrik

Det ser utroligt spændende ud, jeg må lige studere det nærmere.

Vh

Jesper

Svar
 

Tak Morten

Det er sikkert ikke afgørende for "nemheden", hvad man sætter middelscoren til, tror jeg.

Mange synes at det er demoraliserende at få neg. score.

Vh

Jesper

Svar
 

Hej Morten H.

 

Kan du måske sætte lidt flere ord på det du har skrevet:

"Kan man ikke bare spille med nul som middel og køre med akkumuleret score? Så får den bedste del af feltet en lille fordel, hvis de deltager i mange sektioner. Det er næppe mere uretfærdigt end andre løsninger. "

 

Jeg kan ikke gennemskue hvordan sammenhængen er mellem det du siger og problemet med at nogle par ikke spiller alle sektioner. Hvis vi f.eks. tænker os et par som har spillet alle sektioner i turneringen undtaget den sidste - hvordan kan man se deres samlede placering i turneringen?

 

Mvh

Morten

Svar
 

Som turneringsarrangør og –afvikler gennem mere end 20 år kender jeg udmærket til turneringsformer og opgørelsesmetoder. Man kan tænke sig mange måder at gøre det på, og BC har et meget stort repertoire at tilbyde. Dog vil jeg påpege den præmis, at vi har at gøre med et dybt dilemma:

 

a) Vi vil gerne lave sammenhængende turneringer over flere spilledage, for det har vi tidligere gjort i stor stil, og det giver god mening og mange muligheder, når deltagerne er de samme over hele turneringen, dog med fuld opfyldning af substitutter i fornødent omfang. Her kan vi lave en solid turnering, som kan opgøres på flere måder sundt og retfærdigt.

b) Vi vil gerne komme spillernes stigende ønsker til fleksibel mødedeltagelse i møde, idet vi vil anerkende, at de skal rejse, passe børnebørn, gå til anden selskabelighed, i teateret etc.

 

Det bliver mere end svært for en turneringsarrangør at tage begge disse hensyn samtidig. Spillerne kan bidrage med 3-mands par og 5-6-mandshold, og det er i mine øjne en god måde at delegere noget af ansvaret for ”mødepligten” fra turneringsarrangøren til medlemmerne.

Man bør spørge sig selv og i klubben, om vi fortsat skal sætte flerdagesturneringer op. Især bør man tænke over, hvad begrundelsen skal være. Altså: Hvorfor vil vi gerne det? Hvad opnår vi med flerdagesturneringer, hvis deltagelsen skal indlejre hensynet i b)?

Jo mere, vi vil lægge vægt på b), des mindre meningsfuldt bliver det at lave turneringer over flere spilledage. Hvorfor skal vi egentlig det, når deltagelsen er stigende uensartet? Følgelig bliver en regulær sammenligning af deltagernes præstationer gradvis udtyndet henimod det helt meningsløse. I takt med denne udtynding bliver det også mere diskutabelt, hvordan man overhovedet kan og skal sammenligne resultaterne, og her bliver holdningerne så delte, at BC næppe kan bringes til at gøre noget, som bare et flertal af BC-brugerne kan samles om.

Hvis man i en klub har mange medlemmer, der insisterer på fleksibiliteten i b), bør klubbens ledelse diskutere dens kultur og få fastlagt i dialog med medlemmerne, hvordan sæsonplaner (turnerings- programmer) skal se ud i den nye sæson.

 

Et forslag kunne være, at man oftere afvikler endagsturneringer og samler point eller placeringspoint i et regneark eller lignede efter lokalt ønske. Det giver regulære turneringer på dagen, og herefter er det blot et spørgsmål om at opgøre et resultat for hver deltager, og metoderne til dette varierer landet over, og valget af metode er ikke så vigtig, fordi usikkerheden i datagrundlaget ikke kan retfærdiggøre en finere, matematisk stringent metode.

I denne tråd er det nævnt, at man blot kan regne med 0 som middel og undlade at give en score, hvis man ikke deltager. Hvordan vurderer man så en præstation opnået af en deltager, der kun spiller 1 ud af 4 gange og får et supergodt resultat. Kan denne deltager så vinde på blot én dags præstation? Det spørgsmål skal man have et svar på, før turneringen startes.

 

BC er et turneringssoftware, som allerede er meget fleksibelt, men BC er ikke skabt til at håndtere klubkultur. Det må klubbens ledelse og dens medlemmer håndtere i fællesskab.

 

Svar
 

Hej Henning

Jeg er meget enig med dig i dit synspunkt om at ønsket om fleksibilitet, strukket til det yderste, kan betyde, at det ikke giver mening at spille løbende turneringer med henblik på at kåre en vinder til jul og igen til sæsonafslutningen.

Men vi vil jo traditionelt gerne give nogle af medlemmerne vingaver. Det er måske oven i købet de samme medlemmer hvert år, sådan er det ihvertfald i "min" klub. Betydningen for de andre medlemmer, der aldrig får præmier, må derfor antages at være minimal?

Så en del vanetænkning skal ændres - og det er jo meget svært.

V.h.

Jesper

 

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn