|
|
Debatforum
Forum » Debat » Følg Danmark på BBO
Danmark er på BBO i den første kamp i åben række ved EM på Madeira. Kom og hep fra kl. 14.45 i dag, søndag den 12. juni. Danmark møder Sverige, og den danske opstilling er Christian Lahrmann - Lars Blakset og Kasper Konow - Michael Askgaard. Resultater fra EM kan senere ses her: 55th European Team Championships (eurobridge.org)
|
Erik Wied
Publiceret den 12-06-2022, 14:24
|
Svar
Danmark er på BBO igen i eftermiddag kl. 14.45 dansk tid. I åben række møder vi det stærke hollandske hold, og Danmark er klar til kamp i denne opstilling: Christian Lahrmann - Lars Blakset og Kasper Konow - Michael Askgaard. Kom så, Danmark!
|
Erik Wied
Publiceret den 13-06-2022, 12:55
|
Det danske hold i åben række er atter på BBO tirsdag og kan følges kl. 11 til formiddagskaffen. Vi møder Litauen, som meget overraskende fører EM efter fem runder. Danmark stiller op med Kasper Konow - Michael Askgaard og John Norris - Andreas Marquardsen. Du finder BBO her: Bridge Base Online - Play Online Bridge
|
Erik Wied
Publiceret den 14-06-2022, 01:17
|
Næste mulighed for at følge Danmark på BBO er torsdag eftermiddag - og det er ikke en hvilken som helst kamp. I åben række møder de rød-hvide Schweiz, som netop har vundet verdensmesterskabet og p.t. ligger nummer to ved EM. Vi kunne godt trænge til lidt flere kamppoint og hvorfor ikke nappe dem fra topholdene? Se med om det lykkes fra kl. 17.30.
|
Erik Wied
Publiceret den 15-06-2022, 23:33
|
LIDT TRIST SERVICEMEDDELELSE.
Jeg har i dag været i kontakt med den tekniske BBO ansvarlige på Madeira (Traian Chira), og han fortalte mig, at der med ret stor sandsynlighed IKKE kommer BBO transmission fra hverken dame eller senior rækkerne ved EM. Det skyldes, at man spiller på to forskellige lokationer på Madeira, og der er kun opsat BBO på det ene spillested. Derfor er det kun fra åben og mix, at der bliver vist kampe på BBO. TRIST men sådan forlyder det fra sædvanligvis meget pålidelig kilde - desværre
|
Jan Nielsen
Publiceret den 15-06-2022, 23:55
|
Lørdag er der igen rød-hvid bridge på BBO til formiddagskaffen, når vores landshold i mixedrækken møder Belgien. Danmark ligger p.t. nummer fem, men har kun fem kamppoint op til bronzepladsen og 12 til førertrøjen. Danmark stiller op med Signe Buus Thomsen - Peter Jepsen og Camilla Krefeld - Johan Hammelev.
Det forlyder i øvrigt fra Madeira, at det er lykkedes at overtale den BBO-ansvarlige til at sende fra andet end åben række og mixedrækken. Således er der planlagt transmission fra to damekampe lørdag, dog ikke med dansk deltagelse.
|
Erik Wied
Publiceret den 18-06-2022, 02:33
|
Netop nu (søndag formiddag) spiller det danske hold i mixedrækken på BBO mod Sverige. I eftermiddag får vi brug for to computere, idet der er samtidig BBO-transmission fra to danskeropgør: I damerækken møder de jernhårde ladies Tyskland, mens mixedlandsholdet skal op mod Frankrig. Eftermiddagskampene begynder kl. 14.45 dansk tid.
|
Erik Wied
Publiceret den 19-06-2022, 11:25
|
Mandag er der to gange BBO med dansk deltagelse på programmet: Kl. 14.45 spiller damerne mod Polen, og kl. 17.30 skal mixedlandsholdet i ringen mod Italien.
Damernes kamp mod Polen er et revancheopgør fra VM, hvor polakkerne besejrede Danmark i en kvartfinale, som vi ellers førte indtil sidste sektion. Samtidig har Polen duksepladsen ved EM, men med en pæn sejr kan damerne lukke hullet. Mixedholdets møde med Italien er også en duel mod et tophold. Italien ligger nummer to, og Danmark har hårdt brug for point for at holde sig inde i kampen om de otte topplaceringer, der giver kvalifikation til VM.
|
Erik Wied
Publiceret den 19-06-2022, 23:38
|
Danmark er IKKE på BBO i eftermiddagskampene ved EM, som begynder kl. 14.45 dansk tid - men muligvis i en eller flere af de sene kampe, der går i gang kl. 17.30
Årsagen til den sene opdatering er, at de BBO-ansvarlige ved EM er gået over til at vælge kampe med kort varsel ud fra, hvilke opgør der ser mest spændende ud med henblik på medaljekamp og VM-kvalifikation.
Vi vil forsøge at ringe med BBO-klokkerne her på stedet, så snart info foreligger.
|
Erik Wied
Publiceret den 21-06-2022, 13:46
|
De danske damer kommer på BBO i eftermiddag (tirsdag) kl. 17.30. Damelandsholdet skal møde Sverige, og opgøret har stor betydning for medaljekampen. Efter tirsdagens første kamp ligger Danmark nummer seks, mens Sverige er på førstepladsen. Men en solid sejr over Sverige kan bringe de rød-hvide tæt på ædelt metal. Stillingen kan dog forrykkes, idet Danmark inden kampen mod Sverige spiller mod Holland. Der er ikke BBO herfra, men running scores kan følges her: 55th European Team Championships (eurobridge.org)
Samtidig med damekampen mod Sverige transmitteres i øvrigt prestigeopgøret mellem Holland og Schweiz i åben række. Mødet er en revanchematch efter VM-finalen for et par måneder siden. Selv om Holland er stukket af i stillingen ved EM, vil begge hold være sultne efter en sejr.
|
Erik Wied
Publiceret den 21-06-2022, 14:59
|
EM i bridge slutter onsdag, og vi får to gange BBO-transmission med dansk deltagelse at runde af på. Kl. 14.45 er Danmarks hold i åben række på BBO i dagens anden og sidste kamp mod Irland. Og skulle der på det tidspunkt stadig være en kvalifikationschance tilbage, er Irland er godt hold at møde. I tilfælde af at Danmark vinder en stor sejr i første kamp mod Ungarn (nødvendigt), og Irland får et ditto nederlag, er Irland nemlig et af de hold, Danmark kan fange i kampen om ottendepladsen, som giver adgang til VM.
Kl. 17.30 er mixedrækken den eneste, der spiller, og her serverer BBO opgøret mellem Danmark og Polen. Vi ligger p.t. på sjettepladsen lige foran netop Polen. Men afstanden op til en bronzemedalje er kun tre kamppoint. Samtidig skal vi passe på forfølgerne, som kan true Danmark bagfra i slagsmålet om at blive blandt de otte bedste. Inden duellen mod Polen skal Danmark møde Tyrkiet og Schweiz, der begge ligger i den tunge ende af tabellen, så mulighederne for en topplacering er bestemt til stede. Spændende bliver det.
|
Erik Wied
Publiceret den 22-06-2022, 02:12
|
Log ind for at skrive...
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|