|
|
|
|
|
Debatforum
Forum » Debat » RE: score ved manglende par
Hej
Et par udebliver/glemmer sæson start. Der spilles monrad turnering med 4 runder a 7 spil, turneringen løber over 3 aftener. TL giver 60/40 for de runder hvor der siddes over. Er det ok? er 60% ikke meget når ikke alle par har en oversidder runde. Burde der ikke gives et gennemsnit af oversidderparets pointhøst for de runder de har spillet i stedet. Vi er en turneringsklub og der er ikke regler for hvorledes der skal gives score i denne situation.
kim nielsen
|
Kim Nielsen
Publiceret den 02-09-2022, 10:48
|
Svar
§ X12C fortæller om begrænsningen på antallet af spil, som man kan give middel plus hhv. middel minus på. Vi har kun lavet en begrænsning for holdkampe, ikke for parturnering. Så i parturnering giver man bare 60-40 i alle spillene. 60% over 7 spil er selvfølgelig en fin score, men så er det heller ikke mere vildt. Det svarer til én top, ét godt spil og fem middelspil.
Bemærk, at der turneringsteknisk ikke er tale om en oversidderrunde. Det var meningen, at parrene skulle spille, og derfor skal vi give en score (som bliver 60-40).
|
Jacob Duschek
Publiceret den 02-09-2022, 23:55
|
tak for svar Jacob jeg kunne ikke finde ud af hvilken paragraf som var gældende for dette,.
Mener stadig at det mest retfærdige ville være at lave en ændring således at de par der sidder over efter turneringsafslutning(her 3 gange) får ændret til en score som afspejler deres gennemsnit i turneringen. Som reglerne er nu kunne man tænke at nogle evt. ville udnytte det til i sidste runde ikke at skaffe substitutter, for på den måde at undgå nedrykning eller endda prøve at vinde en turnering.
kim
|
Kim Nielsen
Publiceret den 03-09-2022, 10:29
|
Jeg synes ikke, Kim, det helt fremgår, hvem det er du er bekymret for.
De der sidder over får efter reglerne 60% (middel-plus).
Hvis du kun giver dem deres egen score, får de så ingen fordel af at modstanderne ikke dukkede op. Og det er imod lovenes tanke om, at man skal godskrives for at have mistet muligheden for en god score.
De der udebliver får efter reglerne 40% (middel minus).
Og hvis det så viser sig (eller du har en nogenlunde velbegrundet mistanke om), at de er udeblevet for ikke at risikere at score mindre end 40%. Ja, så smutter du ind i § 72B1, som siger at:
"En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere."
(hvor 'disse love' jo inkluderer reglementsteksten).
Og så plastrer du bare det pågældende par til med strafpoint (efter §90/91) - nok til at det ikke var en fordel at blive hjemme.
Og så ville jeg nok også advisere klubbens bestyrelse om 'situationen'. En fysisk afstraffelse er vel ikke ganske udelukket ..
kh
|
Niels Aagaard
Publiceret den 03-09-2022, 11:06
|
Man kunne måske lige indskyde at hvis parrets gennemsnit er bedre end 60%, så skal de have gennemsnittet i stedet for.
|
Bertel Lund Hansen
Publiceret den 03-09-2022, 11:26
|
tak for svar Niels og Bertel
Bekymringen er alle de par som ikke får de famøse 60%
Fysisk afstraffelse og kolde afvaskningerkunne er en spændende mulighed:)
Jeg troede ikke at loven var lavet således det var meningen at nogle par skulle have en fordel ved en udeblvelse. Parene bliver til fulde tilgodeset hvis de senere bliver kompenseret med deres gennemsnit stort eller lille, de får dog en fordel, de slipper for at lave en dårlig runde(som alle andre end mig har en gang imellem:)).
Det skriger selvfølgelig til himlen at man kan få mere end 60% men ikke mindre?
Jeg lever med det:)
kimklarup
|
Kim Nielsen
Publiceret den 03-09-2022, 19:58
|
Log ind for at skrive...
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|