Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Top 16 turnering

Top 16 turnering

emailnotifikationer
 
 

Er det normal kutyme i alle bridgeklubber, der afholder top 16, at der vælges 16 på tværs af rækker. Vi spiller i 3 rækker en ugentlig eftermiddag og har der spillet i A rækken (middel  i snit, men  også vundet bronzepoint) Vi kan dog ikke hamle op med spillere fra C Rækken, der overhovedet ikke  har spillet i A rækken. De er med i top 16 om sølvpoint, fordi de har vundet flere bronzepoint i hhv.  B og C række.

Hvornår får vi andre lov til at spille om sølvpoint i egen klub?

Er der klubber, der arrangerer disse turneringer anderledes? 

Svar

Svar

 
 
 
Svar
 

Hej Kirsten

Det foregår helt efter reglerne i din klub. De 16, som kvalificerer sig til TOP-16, er dem, som har vundet flest bronzepoint. Uanset hvilken række de spiller i.
 

Ud over TOP-16 kan klubber deltage i den årlige Klubsølv-uge.
Hvis det ikke passer ind i klubbens program, kan man spille Alternativ Klubsølv på en valgfri klubaften.
 

Venlig hilsen
Charlotte Koch-Palmund
DBf's sekretariat

 

 

 

 

Svar
 

Hej Charlotte.

Tusind tak for svaret. Naturligvis arrangerer min klub sig efter reglerne. Jeg efterlyste i virkeligheden nok mere kendskab til, hvor meget den bruges i klubberne, og om DBF finder turneringen tidssvarende?

Jeg prøvede at søge på Top 16 i DBF's arkiv og fik kun nogle gamle regler frem fra 2002.

Venlig hilsen

 

Svar
 

Hej Kirsten

Nu har hele mesterpointssystemet vel aldrig været 'tidssvarende' eller udtryk for nogen højere retfærdighed.
Men det er populært blandt mange medlemmer og lukrativt for forbundet. Og det er naturligvis grunden til, at man (DBf) bakker op om alle tiltag, hvor der kan uddeles mesterpoints.

Det er min opfattelse at Top-16 er en populær afbrydelse i den daglige trummerum i klubberne, og jeg kan ikke forestille mig, at DBf har nogen planer eller noget ønske om at nedlægge denne gimmick.

Naturligvis er turneringen ikke retfærdig som sådan, men det er vel kun holdkampe med over 400 spil som nærmer sig det ideal. Glæd jer over en afveksling i det daglige program eller aflys det, hvis I synes det er noget pjat - simpel as that 

-mange hilsner fra en, der vandt sin klubs Top-16 fra en C-række engang i sidste årtusinde :)

/ Bio

 

Svar
 

Hej Kirsten

Du spurgte hvor meget Top 16 bruges i klubberne...

I Kolding Bridge Center, hvor der er 8 spilleafdelinger, spilles der i disse dage Top 16 i 7 af dem.
Kun i den afdeling, hvor der netop er 16 spillere, spilles turneringen ikke.

Jeg kan da godt følge dig i at det virker uretfærdigt, at et par, der hele tiden holder sig i A-rækken, bliver overhalet mht. bronzepoint (bp) af par, der får en topplacering i lavere rækker.
Men I spiller vel med op-/og nedrykning?
Så vil de fleste A-rækkepar engang imellem score bp i toppen og en gang imellem rykke ned i B-rækken og score bp dér. Kun dem der konstant scorer omkring middel i A-rækken vil ikke score bp.

Men sådan er reglerne :)
 

Mvh. Eddie
 

Svar
 

Jeg takker for det lune svar og sætter virkelig pris på en debat. Jeg bøjer mig virkelig for turneringen, når den er lukrativ for forbundet, men derfor kunne DBF måske overveje andre muligheder. Om top 16 er specielt populær ved jeg ikke,  Der er næppe direkte forespørgsel desangående i de fleste klubber, og de fleste er ligeglade, tror jeg. Vi er nok ret dovne i klubberne.

MEN det kunne måske overvejes at lægge op til en enkeltmandsturnering generelt med mesterpoint i klubberne i stedet for Top 16 dagen??? Antallet af sølvpoint kunne være det samme.

Vi kunne måske endda blive spurgt om det.

 

 

 

Svar
 

Hej

 

jeg spiller i 3 klubber, der alle arrangerer top 16 efter de beskrevne regler. Jeg er altid med i top 16, men bliver næsten aldrig i top 4, hvilket jeg tilskriver, at jeg får dårligere makkere end alle de andre :)

Steven Basnov

Svar
 

Hver klub har ret til at afholde 1½ SP-turnering pr. år (fx en heldags + en aften) - hvor hver spilleaften i ugens løb i denne henseende gælder som 'en klub'.
Og så er det klubben selv der bestemmer, hvordan kvoten skal udnyttes. En Top 16-turnering med SP regnes så fx for en ½ tu.

SP-turneringer skal godkendes af det relevante distrikt (GP-tu af forbundet); men det er min klare erfaring, at man er endog MEGET large med at give klubberne frit spil og dispensationer af forskellig art.
Dels er det jo som nævnt gode penge til distrikt og forbund, dels er ingen vel interesseret i at lægge klubberne hindringer i vejen for at lave mange turneringer til glæde for både medlemmerne og bridgesporten som sådan.

Heller give for mange MP end for få- er et almindeligt hørt ordsprog :)

Min pointe er at det jo ikke er forbundet som du skriver, men klubberne selv der kan "overveje andre muligheder". Jeg er sikker på, at man kan få lov til næsten hvad som helst ..... HOHOHO. 

Svar
 

Nemlig Steven
Man kan godt være lidt misundelig på, at de andre er i bedre selskab end man selv er.
 

Den brasilianske verdensstjerne Chagas jamrer tit over, at han er verdens uheldigste bridgespiller
.... fordi han som den eneste aldrig kan komme til at spille med verdens bedste makker ...

Svar
 

Hej alle
 

TOP-16 tæller ikke for klubbens halve sølvturnering.
Distriktet skal således ikke godkende, at klubberne arrangerer TOP-16.

Bemærk også at klubben kan vælge at udvide deltagerantallet til flere end 16 spillere. Det berører dog ikke antallet af sølvpoint.

 

Hilsen
Charlotte Koch-Palmund
DBf's sekretariat
 

 

Svar
 

Okay. Så blev (selv) jeg klogere.
Men det understreger så bare min tese om, at klubberne har rige muligheder for selv at arrangere SP-givende turneringer, hvor endog spillere med middel i A-rækken har mulighed for at score sølv.
 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn