Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » sundhedsrapport

sundhedsrapport

emailnotifikationer
 
 

Hej
Er der noget jeg har misset eller er den længe ventede og dyrt? betalte sunhedsrapport helt glemt/pakket væk. Jeg havde den opfattelse at den var ventet med spænding og der ville ligge en plan for hvad den skulle bruges til. Det ser ikke sådan ud. Det er endog meget ærgerligt især når så mange af vores medlemmer valgte at deltage i undersøgelsen.

 

Hvad har DBf tænkt sig at bruge rapporten til?

 

Kim Nielsen

Klarup

 

Svar

Svar

 
 
 

Hej Kim

 

Rigtig relevant spørgsmål!

 

Vi sendte en pressemeddelelse ud i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. Vi havde aftale med flere bridgespillere med en god ”bridge og sundhed”-historie, der var villige til at stille op til interview. Der kom en fin omtale i Kristeligt Dagblad.

 

Sundhedsrapporten blev præsenteret i Dansk Bridge, december 2015, og rapportens pixiudgave er publiceret på bridge.dk samt delt på DBf’s Facebook-profil.

 

Vi mente også, at vi havde sendt en mail ud til alle klubber med rapporten og en opfordring til at finde lokale historier, som kunne bruges i lokalaviserne. Der er dog noget, der tyder på, at den mail er gået tabt inden bestemmelsesstederne – i hvert fald har vi hørt fra flere klubber, at de ikke har modtaget noget. Til gengæld kan vinklen nu bruges i forbindelse med foromtalen af Bridgens Dag-arrangementerne landet over, og der bliver den brugt flittigt.

 

Sundhedsrapporten er også en del af samarbejdet med Aller om Prins Henriks Grand Prix og Bridge med SØNDAG. Der har været artikler i SØNDAG om netop bridge og sundhed. SØNDAG har også nævnt rapporten på deres hjemmeside: http://www.soendag.dk/fritid/derfor-er-bridge-saa-populaert-3-grunde-til-spille-bridge.

 

Også Bridgefonden bruger sundhedsrapporten i sin markedsføring.

 

Ellers bruger vi sundhedsrapporten stort set hver gang, vi laver pressemeddelelser.

 

Det er sådan, vi kommer til at bruge rapporten i fremtiden: Nemlig at fortælle om bridge og sundhed hver gang det kan være relevant. Nu kan vi gøre det med større troværdighed end før, fordi vi har en undersøgelse til at bakke påstanden op.

Med venlig hilsen
Flemming Bøgh-Sørensen
Generalsekretær

 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn