Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Forklaring til pointtildeling

Forklaring til pointtildeling

emailnotifikationer
 
 

Er der nogen, der kan give mig en forklaring på pointtildelingen i vedhæftede eksempel fra vores par-turnering i går. I det øverste spil, er der tastet "ikke spillet" ved et enkelt bord. Jeg undrer mig over, at der er forskel på pointtildelingen til de øvrige par alt afhængig, om et spil bliver spillet eller ej.

Pointtildeling.pdf
Svar

Svar

 
 
 

Hej Martin

 

Det følger af § X78B4 i Spillerhåndbogen. Når der gives kunstige scorer, skal resultaterne ved de øvrige borde skaleres op i forhold til det normale antal resultater.

 

Aktuelt er der en gruppe på 4 resultater, som skal omregnes til 5 borde. For det bedste resultat på NS-led ser udregningen således ud (se forklaring i linket ovenfor):

5/4 * (6 + 1) - 1 = 7,75

som i visningen er afrundet til 7,8.

 

De andre udregninger på NS-led er tilsvarende:

5/4 * (4 + 1) - 1 = 5,25

5/4 * (1 + 1) - 1 = 1,5

 

For ØV kan man enten lave udregningen tilsvarende, eller også kan man udnytte at summen ved hvert bord skal give 8.

 

Torsten

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Jeg fik en gang stillet spørgsmålet formuleret på følgende måde: "Vi fik en ren top, hvorfor fik vi ikke 100%?" I dit eksempet med 4/5 borde får toppen "kun" 96,9%.

Svaret er, at det var en top blandt fire spil og ikke en top blandt fem spil. Var det en top blandt fem spil, ville man jo have fået 100%. Nu har man ganske rigtig fået en top baseret på at det femte bord ikke blev spillet, men hvad ville der være sket ved det femte bord, hvis dette var spillet? Ja, mest sandsynligt havde de jo fået et ringere resultat, men der er jo også en lille sandsynlighed for at de havde fået det samme resultat som toppen ud af de fire, så toppen ud af de fire var blevet til en medtop. Der er faktisk også en lille sandsynlighed for at de havde fået et endnu bedre resultat end toppen ud af de fire, så toppen ud af de fire var blevet til kun en næsttop.

Neubergs formel breder dette uendelige antal mulige resultater fra det femte bord ud, når resultaterne ved de spillede fire borde skal beregnes. Det er måske ikke sådan til intuitivt at forstå at man får lige netop 96,9%, men det er intuitivt klart, at man får i hvert fald ikke 100%.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn