Hej Kim
Dit sidste spørgsmål er lettest at svare på: Nej, en 3-bordsturnering behøver ikke at være meget skæv. Det kommer helt an på skifteplanen.
En traditionel Howell i 5 udelelige runder for 6 par er temmelig skæv (s=0,82), men begge BridgeCentrals 10-rundersplaner har skævhed præcis 0. Den traditionelle "skævhed" sammenligner kun 2 par ad gangen. Sammenligner man i stedet 3 par ad gangen, er BC3's 10-rundere stadig langt fra perfekte. Det ses bl.a. af at skævheden ved værste oversidder for begge er s1max=0,77.
Til gengæld er det så heldigt at der findes "superperfekte" varianter af begge 3-bordsplaner, dvs. varianter med perfekt symmetri mellem alle kombinationer af 3 par ad gangen. Det er forklaret nærmere i linken. To sådanne superperfekte varianter er også med i min samling af forbedrede Howell- og Mitchell-agtige skifteplaner til klubbrug (vedlagt dette indlæg). De har ikke alene skævhed s=0,00 når 6 par spiller dem, men også skævhed s1(p1)=0,00 når 5 par spiller dem (2½ bord), uanset hvilket parnummer p1 der vælges som oversidder (s1max=0,00).
Dit første spørgsmål er svært at svare entydigt på. Jeg ville primært udelukke de skifteplaner der er så håbløse at skævheden ikke er veldefineret, oftest i sammenhæng med at BridgeCentral ikke engang regner resultatet 100% retfærdigt ud. Det skete f.eks. tidligere hvis man spillede en skifteplan hvor ikke alle spil spilledes lige mange gange, fx for visse afskårne skifteplaner med oversidder. I vore dage kan BC3 muligvis håndtere det korrekt (via Neubergs formel), men jeg synes stadig at den slags turneringer er noget skrammel.
I Danmark er det desværre stadig meget almindeligt at spille partuneringer der er meget skævere end de behøvede at være. Det skal ikke forhindre os i at udregne handicapscore for dem. Jeg vil tro at det var mindst lige så almindeligt at spille unødigt skæve turneringer i Sverige dengang de samlede statistik ind til at konstruere handicapsystemet. På den måde er handicapsystemet allerede tilpasset virkeligheden. BridgeCentral udregner endda handicapændringerne mere konservativt (mindre ændringer) end svenskerne gør/gjorde. Så i Danmark skal man være endnu mindre bekymret for at få ødelagt sit handicap af en 3-bordsturnering end i Sverige -- især hvis man spiller en superperfekt skifteplan.
Hilsen Ulrik
|