Hej alle, som måtte have interesse i dette emne.
Vi i HB tog i går den beslutning, at vi ville lægge de 2 heats fra henholdsvis Vejle og Viborg sammen.
Dette for at få en sportslig valid turnering.
Derfor afholdes Åbent Par 2. division i år udelukkende på et spillested i Jylland og 1 på Sjælland.
Vi beklager meget, at det ikke er lykkedes at få samlet tilstrækkeligt med par til at kunne afvikle turneringen på 2 spillesteder. Ligesom vi beklager den i 12-time alt for sene udmelding.
Vi er udemærket klar over, at det vil medføre frafald i Sydjylland, eftersom nogle spillere vil få alt for langt til spillestedet eller få unødig ekstra udgift ift overnatning. Det er vi naturligvis kede af, men det sportslige hensyn må veje tungest her.
Der har jo også været en del forvirring omkring tilmelding til de forskellige lag: Superliga, 1. division og 2. division. Det er naturligvis ærgerligt, og har ikke været håndteret særligt professionelt fra HBs side. Det beklager vi naturligvis også.
Til gengæld håber vi, at vi næste år får så mange deltagere i 2. division, at vi snildt kan afvikle den 2 steder i Jylland. Ydermere håber vi at alle spillere, uanset hvor de spiller, får en rigtig god weekend.
Mange hilsner
På HBs vegne
Sus
|