Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Begynderundervisning

Begynderundervisning

emailnotifikationer
 
 

Hvad er jeres anbefaling til en undervisning af nybegyndere om optælling af fordelingspoint efter der er fundet fit.

Det er klart at Bx og Dx kan man allerhøjst tælle for deres HP og ikke addere ekstra for fordelingen. Men hvad ville I anbefale om Kx. Skal man undervise nybegyndere i at den kan tælles som 3 point eller 4 point?

Ja, ja jeg ved godt, at der er alle mulige yderligere kortvurderingsovervejelser inkl. hvordan er meldingerne gået. Men bemærk at jeg skriver undervisning af nybegyndere - spørgsmålet går udelukkende på denne gruppe. 

mvh

Helle

Svar

Svar

 
 
 

Begyndere har brug for nogle klokkeklare regler. Og reglerne skal entydigt føre frem til at åbne/ikke åbne - enkeltstøtte/dobbeltstøtte osv. Kortvurdering hører en senere tid til.

Jeg kan stadig huske fra min begynderundervisning for mange år siden, hvor jeg spurgte underviseren om en honnørdoubleton skulle tælles som en honnør plus som en doubleton - eller hvad?. Hans svar: det ved jeg ikke. Det var jeg som begynder irriteret over. Og jeg må åbenbart være blevet en del irriteret, siden jeg stadig husker det.

Hvad jeg nu siger til begyndere, som jeg hjælper, er: Tæl den som honnøren eller som singletonen/doubletonen, den af dem som er højest, men ikke begge dele. Det kan de fint finde ud af.

Svar
 

Hej Helle!

Et lille interesant spørgsmål - i et svært spil.

Ganske kort: Det er min erfaring , at det skader mere end det gavner, hvis man laver om på de forskellige pointberegninger. Det har nye spillere svært ved at håndtere. Så hvis de har Qx , ja så er det 2 for damen og 1 for doubletonen . Senere, meget senere , kan man så måske løfte sløret for at Qx er lidt højt sat til 3 point. I øvrigt" et point fra eller til betyder ikke meget" . Det kan en ny spiller godt li at høre. 

Mvh,

Erik Brok.

 

 

 


 

 

 

 

 

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Hej Leif og Erik,

Mange tak for jeres svar, som repræsenterer hver sin skole. Begge har deres fordele omend jeg har frygteligt svært ved at sige at eksempelvis Bx skal tælle som 2 HTP....... men jeg kan godt se logikken.

Og til dig Leif vil jeg lige sikre mig: Tæller du så også Ex som kun 4point?

mvh

Helle

Svar
 

Det kan gøres endnu værre, Helle: Tænk på E singleton.

Men det er jo fordi, der er nødt til at være nemme og forståelige regler for begyndere. Noget senere er es singleton og Ex mere værd end 4 point. (Til gengæld er Bx kun 1 point.)

Svar
 

 

10-reglen og 12-reglen i udspil!

NS Bog 2 kapitel 7 handler om udspilsregler. Bogen har det udgangspunkt, at når man ikke kan spille ud fra en honnørsekvens, kan man anvende 3. og 5. højeste i bdste farve i en farvekontrakt - og (måske) 4. højeste i en sanskontrakt.

Jeg kan godt forklare 3. højeste med 14-2=12, hvorfra man trækker værdien af udspilskortet. Og tilsvarende med 5. højeste med 14-4=10-reglen - og så trækker man udspilskortet fra 10 for så at afgøre, at der er 10-værdien af udspilskortet ude (over værdien af udspilkortet) i farven.

Men jeg kan ikke forklare, hvad præcis 12 og 10 dækker over. Kan nogen hjælpe mig?

Gunnar Nordestgaard

Svar
 

Hej Gunnar

Til en anden gang, så bør du nok oprette en ny tråd, når nu du spørger om noget andet end det, denne tråd handler om :-)

Men det skal ikke forhindre mig i at svare - jeg er bare i tvivl om hvad du egentlig spørger om. 
Du skriver "... hvad præcis 12 og 10 dækker over." Mener du hvad man skal bruge henholdsvis 10- og 12-reglen til? Eller rettere hvordan man bruger/drager nytte af den? For du har jo selv forklaret hvordan tallet 12 og 10 fremkommer ...
Mvh. Eddie

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn