Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Spilleproblem fra klubaften

Spilleproblem fra klubaften

emailnotifikationer
 
 

 

Jeg har fået dette "problem" på halsen, og har afvist den nedenfor krævede begæring,men hører gerne andres mening :

 

Du bedes slette doblingen af 2 ru i spil 12,

Nord åbner med 2 ru, som opfattes som svag.

Øst oplysningsdobler, syd melder pas og Vest forvandler doblingen til straf, da syd bekræfter, at nord har en svag hånd.

Nord vinder let, da det viser sig, at han har en meget stærk hånd ( 18HP ) med mange ruder.

Hvis han havde åbnet korrekt med 1 ruder, ville Vest aldring have forvandlet Øst`s dobling til straf men meldt hjerter eller spar.

Det er sandsynligt, at kontrakten var blevet 2 eller 3 ruder i nord , men aldrig doblet.

Min tilføjelse : (Nord havde 18 point, men makker havde glemt at det var en stærk åbning)

Mvh

Jens Kristian Nielsen

20890

Svar

Svar

 
 
 

Nu åbnede Nord jo med 2 R, så hvordan udviklingen ville have været, hvis han havde meldt noget andet, fx 1 R, er ret irrelevant for TL.
TL tjekker om der er forekommet et lovbrud og behandler dette.  

Til sagen (som jeg opfatter den):
Nord: 2 R (naturligt, uanset om svagt eller stærkt, altså ingen alert)
Øst: D (uden at spørge til styrken af Nords melding)
Syd: pas
Vest: pas (efter at have spurgt Syd om styrken på 2 R-meldingen - og fået svaret "Svag")
Nord: pas

Nord korrigerer ikke makkerens info om styrken 
- spille, spille, spille. Nord vinder 2 R D til et godt resultat.
Efter spillet kalder ØV på sheriffen, fordi Nord havde 18 HP og ikke en svag hånd som fortalt af Syd.

TL skal nu 
1) tjekke om ØV har fået misinformation (MI), samt
2) justere scoren, hvis ØV er skadet af en sådan MI. 

Pkt. 1 løses ved at TL fastlægger, hvad NS's faktiske system er
Det vil ofte svare til det, som fremgår af et systemkort o.lign. (og det kan anbefales!.)
Men mindst lige så ofte vil sandheden være, at NS ikke sådan har fået liiiiige den detalje helt på plads.
( ikke sjældent fordi spillerne har andre systemaftaler i andre makkerskaber. ).
Humlen er, at det faktisk er ret sjældent, at en "aftale er glemt".
Langt oftere (stort set altid i min erfaring) er en aftale ikke lige kommet på plads mellem lige netop de to makkere.
Konkret har jeg meget (som i MEGET) svært ved at forestille mig at spillere **glemmer** forskellen på at åbne på 1-trinnet eller 2-trinnet. 

Men hvad end TL får fastlagt som 'den faktiske aftale' - er det denne information modparten har ret til at få oplyst - inkl. en evt. oplysning om, at betydningen er usikker
At makkerparret jo så nok ikke kan komme med den korrekte forklaring er surt for dem.

Den korrekte information kunne fx være "Det er usikkert om 2 R-åbningen viser en svag eller en stærk hånd". 
Om Vest så måske havde meldt noget andet end pas med korrekt forklaring, kan kun afklares ved at se på hans hånd (og evt. tjekke ØV's makkeraftaler - næppe relevant her).
En rundspørge blandt tilsvarende spillere vil som regel være gavnlig for TL.
Resultatet kan meget nemt være, at der må justeres med en såkaldt vægtet score.
[... fx 25 % af gangene ville Vest passe, 25 % ville NS alligevel komme i en ruderkontrakt (udoblet) og 50 % af gangene ville ØV komme til at spille XXX (- naturligvis bare et helt vildt gæt fra mig, kun vist som eksempel) ...].

Kontrakter lavere end 2 R D kan i hvert fald aldrig indgå i nogen justeret score; da det potentielle lovbrud (den eventuelle MI) først forekom, efter at disse meldinger var afgivet


 

Svar
 
Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn