Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » handicap i bridge

handicap i bridge

emailnotifikationer
 
 

Hvad gør man andre steder??

Jeg har overtalt min kone til at begynde at spille bridge i en alder af 65 år. Hun har aldrig beskæftiget sig med kortspil, så vejen er lang og trang. Handicappet er 52 og havde sikkert været højere hvis muligt. Hun har pt. 2 måneders erfaring sammen med en ligeledes helt ny bridgespiller.

Kolding Bridgecenter afholder i år en nytårsturnering, og Jette (fruen) og jeg kunne få en forhåbentlig god fælles juleoplevelse ved at deltage sammen. Problemet er at vi kommer til at spille i A - rækken pga. af handicapudregningen. Det har ingen gang på jord. Det vil blive en rigtig,rigtig dårlig bridgeoplevelse; måske med det resultat, at Jette lægger bridgen "på hylden" for altid, Skal vi ikke netop asfaltere bridgevejen med gode oplevelser??

Jeg kan måske overtale turneringsledelsen til at lade os spille, hvor Jette så nogenlunde hører til; men i så fald skal vi fraskrive os retten til præmier, hvis en sådan situation skulle opstå og stadig betale fuldt indskud. Det ser forkert ud; men det var løsningen sidste år.

Som jeg ser det lige nu, er den eneste løsning, at vi bliver hjemme og går glip af en hyggelig bridgeoplevelse.

Hvordan gør man i andre klubber???

 

Svar

Svar

 
 
 

Tja ... hvis der er en række for spillere på begynderniveau, går det måske ud over den hyggelige juleoplevelse for de andre begyndere, hvis de også skal møde meget rutinerede spillere som dig og se jer tage den helt forventede 1. præmie. Er det ikke bare sådan det må være, når man gerne vil deltage i en turnering, der (meget fornuftigt) er inddelt i styrkeopdelte rækker?

Svar
 

Hvad med at lave en "Pro-Am" række?

En række hvor en rutineret spiller sammen med en urutineret/begynder.

Man kan evt. lave turneringen uden handicapregulering, hvis den rutinerede er lidt nervøs for udfaldet 😁

Det kan vedtages at den urutinerede skal have et handicap over 40-45.

Kunne måske være en god måde, at gøre flere interesseret i at spille turneringsbridge og ikke bare spille onsdag aften i klubben, 26 gange i vinterhalvåret.

 

 

 

Svar
 

Kære Torben. Hvor er det godt at du har fået Jette med på bridgevognen. Der venter jer mange gode stunder sammen med venner hjemme eller bridgekammerater i en klub. Jeg har undervist en del begyndere og vi diskuterer meget her hos os (KBH-Nordsjælland) hvordan man får fastholdt begyndere så de kan finde glæde ved at spille i klub. Mange er enige med mig i at en begynder, som har modtaget begynderundervisning i en sæson, kun undtagelsesvis vil være klar til at spille i en turnering. Der "tabes" mange på den konto. Selvom de selvfølgelig starter i den nederste række så er de ikke klar til at spille 24-30 spil i en sektion. Mit personlige råd er at du ikke pacer din kone, men lader hende lege og lære i ro og mag. Det er fristende med en hyggelig nytårsbridge, men hun vil næppe få en god oplevelse. Det vil være stressende også selv om I får en ordning med klubben om at komme i B-rækken. Find nogle venner/kammerater og spil privat og hyg jer med en god frokost undervejs.

Svar
 

Hej Torben

Det lyder lidt som om at præmier og placering tæller meget for dig/jer, spil hvor i høre hjemme i HAC systemet. Jeg er helt enig med Jacob Duschek. 

 

Til Leif

Hvorfor skal alle have 12-14 lektioner og derefter 'nurses' ind i klubberne. Hvad er der sket med kursisterne siden jeg lærte at spille bridge(1986). Min far og jeg fik 4 lektioner og så blev vi smidt for løverne og fik i starten store stryg, det forventede vi selvfølgelig også:). Entusiaster som vi var tilmeldte vi os allerede efter et halv år til distriktets serie 1 og DM for klubber sammen med et rutineret par. I serie 1 mødte vi bl.a. Herman hansen som kom fra Brovst og havde med et par juniorer på ca 12-14 år, vi tabte med 20 minus 5, men det var ganske sjovt. Det var så Freddi Brøndum! og hans bror. I den lokale kval. til DM for klubber mødte vi fire herlige gutter i en lejlighed og resultatet var meget bedre da vi var et mulehår fra at vinde, det var så Thorvald Aagaard's divisions hold. Vi spiller stadigvæk bridge. 

Lad nu bare dem komme til at spille turneringsbridge hurtigst mulig og følg dem så gennem den første tid evt. med et tilknyttet mentor par til hver par. Lav så efterfølgende nogle suplerende korte kurser som opfølgning. Jeg har mange gange hørt fra evt. interesserede at de ikke gider at skulle på kursus i 3-4 mdr for at komme i gang. Som tiden er skal alt gå hurtigt og være let at tilgå da der shoppes rundt mellem diverse fritidsaktiviteter.

kim nielsen      

 

Svar
 

Bjarne: Det er da et fabelagtigt godt forslag! Tænk hvis alle klubber en gang i mellem lavede en sådan turneringsform - hvilken gevinst for begyndere, og DBF

Kim: En nybegynder på 65 år lærer nok ikke så hurtigt - og uden erfaring i kortspil...

Svar
 

hej Maje  og Bjarne

Super duper med det der pro-am.

Jeg ved godt at kursisterne er blevet ældre, men de sætter sig ind i tlf, smarttv, internet, facebook m.m. så kan de nok også hurtigt lære hvad et stik er:). De flest kursister har efter min opfattelse erfaring i kortspil når de melder sig til undervisning. 

 

Det er vist lidt udenfor denne tråd med mine sidste kommentarer sry

Svar
 

Det er utrolig vigtigt at passe godt på vores kursister.

De skal nurses og føle sig godt tilpas i en ikke for stærk række.

I Svendborg Bridgeklub laver vi en pro am række til åbent hus i maj måned. Her spilles uden HCP.

Det er hyggeligt for kursisterne og vi erfarne lærer de nye medlemmer at kende.

Jytte Skjærbæk

Svar
 

Enig med Jacob, man inddeles efter par handicap og der handicap reguleres efter resultaterne, hvorfor ikke ?, hvis den gode stiger med 1 går det nok, så bliver det nemmere at falde i handicap næste gang man spiller.

Leif, mine begyndere er som udgangspunkt klar til at spille i klub efter bog 1 og 2. Ja, nogle af dem bliver ofte sidst, men det er der altså nogle der skal. Har du 4-5 begynder par der træder ind i en række, så fungerer det fint, de ved godt, at der om et år, kommer 4-5 nye par.

 

Kan man lave en turnering uden handicap regulering ? Det troede jeg ikke, og syntes det ikke burde være muligt. Hvis man spiller jule bridge med andre regler, er der fint at der ikke handicap reguleres

 

LPD

 

Svar
 

Selvfølgelig skal rækkerne inddeles efter par handicap (og ikke efter forgodtbefindende). Det gælder også i en juleturnering, hvis parrene på forkant er sat op. Trækkes der lod om makker på aftenen må man sætte sig hvor der er plads og rækkerne bliver hyggelig nok for sådan en aften meget uens i styrke. Spiller man turnering i en sportsgren gælder det som regel om at vinde, og sådan vil vi helst have det? Derfor bliver de nye ofte tabere og de "gamle" ofte vindere i en bridgeturnering.

 

Til Lars Peter: Jeg er meget enig i dine betragtninger om "ikke HCP-regulerende" turneringer. Jeg ser ofte klubber, som ønsker og (desværre) bevilges tilladelse til at spille uden regulering f. eks. til juleafslutninger, hvor der trækkes lod om makker. Det er i mine øjne helt uacceptabelt medmindre man netop ikke spiller efter reglerne, men kun noget der minder om bridge.

Svar
 

Jeg syntes, man skal lade være med at tænke som dumme a-række spillere.

Og lade det komme an på en vurdering af handicap 50 - 52 niveau, den kan de fleste TL nok finde ud af at give. Det kunne man da i hvert fald før 2013. man kender sine lus på gangen og hvis ikke må man spørge.

Det gælder sig om at give nogle gode oplevelser, til spillerne. - Det får man ikke ved at sætte en hcp 52 i en a række, uanset makker.

Så Jette og Torben, skal helt klart have lov til at stille op i den laveste række. og have del i præmierne, om resultatet række til dette. 

 

mvh.

søren

 

Svar
 
Handicap systemet er fra fødslen af et misfoster, og kan højest vise styrkeforholdet i den enkelte klub. F.eks svarer et par handicap på 20 ikke det samme i klub x og klub y. I golf er banerne rater efter sværhedsgrad, det er klubberne ikke i bridge. De bedste par i en klub vil sjældent vinde en hcp turneringen i klubben. Jeg håber klubben tager den sunde fornuft i brug, det handler bridge jo om
Svar
 

nej Kim

Præmier betyder ikke en sk... Det er ikke sådan, at c rækken i Kolding består af nybegyndere eller næsten nybegyndere. Dynamikken i Kolding er således, at mange af spillerne i c rækken har både 5, 10 og 15 års erfaring. Jeg ville bare så gerne, at fruen får en oplevelse, hvor hun nogenlunde ved hvad der foregår/forstår de meldinger der afgives, så vi får en god eftersnak/ fælles oplevelse.

 

 

 

Svar
 

sådan, Søren.

jette og torben eller andre i lignende situationer

Svar
 

Naturligvis skal man - på forhånd !! - kunne fraskrives sig, at ens resultat medregnes i handicapberegningen.
Alt andet er vanvid og udtryk for en uhyggelig teknokratisk tilgang til livet (inkl. bridge).

Men det er velsagtens alt for svært for programørerne at arrangere, eller ....?

 

Svar
 

Hej Bio

Vælger at se dit bidrag som udtryk for, usædvanlig stor humoristisk sans.....

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn