Stor tak til Finn Rasmussen. Endelig er der en, der vover at udtale sin skepsis over for handicapsystemet.
Jeg mener også, at Handicapsystemet er uretfærdigt og misvisende (undskyld!), og det ikke er bedre end Titelranglisten, der bygger på opnåede Mesterpoints i et langt(eller kort) bridgeliv.
Den tredje Rangliste på basis af de sidste tre års opnåede bronze-sølv-guld-points er efter min mening "den mindst misvisende" liste.
Og ja, jeg ved godt, at det må være meget svært og vel nærmest umuligt at finde et ranglistesytem, der ikke er uretfærdigt og/eller misvisende på en eller anden måde.
Kommentarer til Handicapsystemet:
1. Den ene spiller i et par laver på en spilledag måske to-tre fejl - den anden spiller måske seks-otte-ti fejl. Begge spillere straffes lige hårdt.
2. Et givet HCP er ikke retvisende, da der er stor forskel på spillerens styrke alt efter, hvilken klub man spiller i. En spiller i en klub med f.eks. HCP 24 vil faktisk let kunne have samme styrke som en spiller med HCP 16-18 i en anden klub. Der er mange faktorer, der kan være afgørende for, hvilket HCP man har.
3. Det er generelt blevet sværere at finde substitutter, for mange spillere "vil ikke have deres HCP ødelagt".
4. Min fornemmelse er, at der ikke er så mange deltagere til turneringer i weekenden, som der har været. Måske skyldes det, at man nu om dage spiller i samme række hele dagen på basis af HCP.
Jeg spiller ikke længere disse turneringer da jeg ikke synes, de er retfærdige. Se ovenfor punkt 2.
Det var sjovere, den gang man spillede indledende om formiddagen og finaler om eftermiddagen, synes jeg, men så ved jeg da også godt, at der vil være nogen, der kan komme med en masse argumenter imod denne turneringsform.
Fra det middelmådig klubspillers virkelige bridgeliv:
A. En spiller med HCP svingende omkring 15-18 spiller i en klub med et gennemsnits-HCP på 30+. Han bliver spurgt, om ikke det ville være sjovere at spille i en klub, hvor han vil få modstand. Nej, siger han, jeg vil hellere have et lavt HCP.
B. En spiller med HCP 18-20 er substitut, og det går ikke lige så godt - det koster ca. 2,2 på HCP. Det er vedkommende ikke glad for, så efter et par dage er denne regulering fjernet.
For at afhjælpe problematikken i punkt B og problematikken med, at det er blevet sværere at finde susbstitutter, burde man generelt indføre, at spiller man substitut, bliver ens HCP ikke efterfølgende reguleret.
C. For få år tilbage så man stort set aldrig en spilledag med "oversidder" - nu om dage er det mere reglen end undtagelsen i hvert fald i de klubber, som jeg "følger" eller spiller i. Er det fordi, det er blevet for svært at finde substitutter? Og i givet fald hvorfor er det blevet det?
Maja Palmø