Det siger sig selv, at man ikke kan lave et handicapsystem for én spiller, når et par består af to spillere.

Handicapsystemet i Danmark blev taget i brug lige før festivalen i 2013. Jeg synes vi skal passe på med at sige at det slet ikke duer.

Før vi fik dette system kunne man slå op i tabeller med antal mesterpoint på de enkelte spillere. Dette tal siger i store træk mest om hvor længe man har spillet og om man har spillet divisionskampe og dermed fået nogle guldpoint.

Både inden 2013 og også efter den tid kan vi sagtens ude i klubberne give et rigtig godt gæt på niveauet på spillerne når vi kender dem. Dermed kunne vi også sagtens i dag rangere par ind i 4 eller 5 grupper til en jubilæumsturnering, så længe det var nogenlunde lokale deltagere.

Men forestil jer at skulle opdele 200 hold til Vinoble Cup i Svendborg uden HCP-tal. Ja så kunne vi benytte MP-inddeling, men det ville være langt mere uretfærdigt end inddeling efter HCP. Også mange andre turneringer som f. eks. sommerens åbne huse er betydeligt nemmere for en TU-leder at opdele i rækker efter HCP er kommet.

Er ens eget og andres HCP-tal så millimeter retfærdigt? Nej selvfølgelig er det ikke det, men det giver altid et meget godt fingerpeg om hvor man ligger i forhold til andre deltagere. Så kommer der udsagn om at HCP på f. eks. 20 på en spiller i klub A slet ikke har samme niveau som spilleren med HCP 20 i klub B. Der kommer altid nogel fra en klub ud at spille i andre klubber eller til turneringer og derved vil det altid tilrettes nogenlunde korrekt, men igen aldrig millimeter retfærdigt.

Lad mig antage at mit eget HCP for tiden er ca. 15. Jeg spiller med 4-5 forskellige makkere som ligger med et HCP mellem 7 og 25. Det viser sig, uanset om jeg spiller med makkeren på 7 eller makkeren på 25 at vi går op og ned afhængig af om vi den pågældende dag spiller godt eller skidt, og sådan skal det jo være. Dermed svinger mit HCP sig i løbet af en maneds tid mellem 12 og 20. Er mit HCP så hele tiden rigtigt for mit niveau er vel stadig 15? Ja det er hele tiden det mest rigtige i den givne situation.

Jeg er derfor stor tilhænger af at HCP er udregnet pr. spiller og ikke pr. par. Når jeg spiller med spilleren med HCP 25 er vort par HCP jo 20 men når når jeg spiller med spilleren på 7 er vores par HCP jo 11. Hvorfor ikke vise hvem der i et par normalt er bedst? Hvordan skulle man ellers udregne par HCP på et nydannet par?

Tilføjelse til Poul Bo's fornuftige indlæg:

Der synes at være en snæver sammenhæng mellem folk, der er kritisk overfor handicaptallet og måden det beregnes på - og så folk, der virkeligt går op i deres eget og andre spilleres handicap. Det er - hvis man tænker lidt over det - en besynderlig sammenhæng.

Jeg smed forleden aften 1,70 i handicap. På én aften... P***ærgerligt. Så nu var jeg jo nok en meget ringere bridgespiller dagen efter i forhold til dagen før!?

Det viste sig, at solen stod op dagen efter igen, og jeg tror såmænd jeg spiller bridge lige så godt/ringe, som jeg hele tiden har gjort.

Stor tak til Finn Rasmussen. Endelig er der en, der vover at udtale sin skepsis over for handicapsystemet.

Jeg mener også, at Handicapsystemet er uretfærdigt og misvisende (undskyld!), og det ikke er bedre end Titelranglisten, der bygger på opnåede Mesterpoints i et langt(eller kort) bridgeliv.
Den tredje Rangliste på basis af de sidste tre års opnåede bronze-sølv-guld-points er efter min mening "den mindst misvisende" liste.

Og ja, jeg ved godt, at det må være meget svært og vel nærmest umuligt at finde et ranglistesytem, der ikke er uretfærdigt og/eller misvisende på en eller anden måde.

Kommentarer til Handicapsystemet:

1. Den ene spiller i et par laver på en spilledag måske to-tre fejl - den anden spiller måske seks-otte-ti fejl. Begge spillere straffes lige hårdt.

2. Et givet HCP er ikke retvisende, da der er stor forskel på spillerens styrke alt efter, hvilken klub man spiller i. En spiller i en klub med f.eks. HCP 24 vil faktisk let kunne have samme styrke som en spiller med HCP 16-18 i en anden klub. Der er mange faktorer, der kan være afgørende for, hvilket HCP man har.

3. Det er generelt blevet sværere at finde substitutter, for mange spillere "vil ikke have deres HCP ødelagt".

4. Min fornemmelse er, at der ikke er så mange deltagere til turneringer i weekenden, som der har været. Måske skyldes det, at man nu om dage spiller i samme række hele dagen på basis af HCP.
Jeg spiller ikke længere disse turneringer da jeg ikke synes, de er retfærdige. Se ovenfor punkt 2.

Det var sjovere, den gang man spillede indledende om formiddagen og finaler om eftermiddagen, synes jeg, men så ved jeg da også godt, at der vil være nogen, der kan komme med en masse argumenter imod denne turneringsform.

Fra det middelmådig klubspillers virkelige bridgeliv:

A. En spiller med HCP svingende omkring 15-18 spiller i en klub med et gennemsnits-HCP på 30+. Han bliver spurgt, om ikke det ville være sjovere at spille i en klub, hvor han vil få modstand. Nej, siger han, jeg vil hellere have et lavt HCP.

B. En spiller med HCP 18-20 er substitut, og det går ikke lige så godt - det koster ca. 2,2 på HCP. Det er vedkommende ikke glad for, så efter et par dage er denne regulering fjernet.

For at afhjælpe problematikken i punkt B og problematikken med, at det er blevet sværere at finde susbstitutter, burde man generelt indføre, at spiller man substitut, bliver ens HCP ikke efterfølgende reguleret. 

C. For få år tilbage så man stort set aldrig en spilledag med "oversidder" - nu om dage er det mere reglen end undtagelsen i hvert fald i de klubber, som jeg "følger" eller spiller i.  Er det fordi, det er blevet for svært at finde substitutter? Og i givet fald hvorfor er det blevet det?

Maja Palmø

Om handicapsystemet virker er vel et spørgsmål om perspektiv. Her er en kort oplistning af fordele og ulemper, som jeg ser dem.

Fordele:

- Handicaptallene giver en ide om styrken af en spiller, og derigennem også et par.

- Det virker godt, når man skal lave styrkeinddelte rækker i åbne turneringer.

- Mange har stor glæde af, at bruge handicaptallene til at konkurrere mod sig selv og andre.

- Det giver mulighed for, at lave alternative præmier i turneringer med stor styrkemæssig bredde.

- De giver, på den lange bane, et billede af spilleres udvikling og styrke.

Ulemper:

- Handicaptallene er ikke præcise i forhold til spillestyrken.

- Det er ikke altid at to spilleres individuelle handicap giver et korrekt udtryk af parrets styrke

- Ind imellem er handicapjusteringerne skæve og uretfærdige.

Begge lister kan uden tvivl forbedres, men for mig at se, er der ingen tvivl om, at handicapsystemet har været godt for turnerings- og klub-bridgen i Danmark, og det gælder på alle niveauer.

Det er lidt ligesom med demokrati. Det er ringe, men alle andre alternativer er ringere.

Mvh Ole Berg