Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Indmelding på 2-trækket

Indmelding på 2-trækket

emailnotifikationer
 
 

Sidder her og forbereder noget undervisningsmateriale til begyndere, og i den forbindelse sidder jeg og reflekterer over 6fv kravet til en indmelding på 2-trinet, som der står i Nordisk Standard bøgerne. 

Jeg må indrømme at jeg ofte ikke kan stå for fristelsen til at melde en 5fv ind på 2-trinet. Mit spørgsmål til alle jer, der netop ikke er begyndere: Hvad er jeres overvejelse om en konstruktiv indmelding på 2-trinet efter en normal åbningshånd fra modparten, hvor man skal på 2-trinet for at vise sin farve. 

Skal det generelt være en 6fv (selvfølgelig med mulighed for at dispensere med særligt gode 5fv'er)? Eller er I ligesom mig, der ikke kan lade være eks. at melde EDTxx ind på 2-trinet? 

Beklager det naive spørgsmål, - håber I orker at svare alligevel. 

mvh 

Helle

Svar

Svar

 
 
 

Hej Helle.

Gør det så simpelt som muligt for begynderne.

Men selvfølgelig kan vi sagtens indmelde EDTXX, men nok ikke i 2. hånd, hvis der ikke er yderligere i andre farver. Vi må tro på makker i så fald kommer i Balanceringspositionen hvis vi skal ind. Er modstanderne gået i stå i en delkontrakt og du sidder i balanceringsposition med den hånd så meld.

Svar
 

Hej Helle

For nogle år siden læste jeg om en tommelfingerregel i "Times". Antal af kort i farven plus antal honnører i farven angiver det niveau man kan gå til - i dit eks. er der 5 kort og 3 honnører (10´eren er også en honnør) = 2-trækket.

 

Torben Sværke

Svar
 

Det er netop en standard for begyndere, ikke for dig, Helle. Man må respektere begyndere på deres ønske om at få nogle forståelige regler for, hvad de må og ikke må. Uanset hvilke regler du introducerer for dem, så afviger de dem ikke. Skal der eksempelvis 13 honnør- plus fordelingspoint til en åbning, så skal der nu engang 13 til, og 12 er ikke nok. Derfor "reglen" for begyndere om 6-farve på 2-trinnet. Jo mere øvede de bliver, jo friskere melder de ind.

Svar
 

Hej Helle

Jeg synes godt du kan lære dine elever, at det er ok at melde ind på en god 5-farve.
Det skal være enkelt, så du skal blot definere hvad en "god 5-farve" er, samt hvilken styrke der i øvrigt kræves:
Fx "Mindst en 5-farve med mindst 6 hp i farven samt tabere ift. zonestillingen" eller endnu mere enkelt: " ... med mindst 10 hp ialt".
Det med 6 hp i farven står vist ingen steder, men det sikrer at man ikke melder på KDxxx, EBxxx eller mindre.
Det ville selvfølgelig også være dejligt med 10'eren og/eller 9'eren i farven, men jeg tror det bliver for indviklet for begyndere.
I min optik vil KD10xx og EB10xx ellers være OK.

Da jeg læste dit spørgsmål kom jeg til at tænke på et analogt tilfælde: I NS kræves en 6-farve for at genmelde sin åbning 1 i farve. Så længe man tager øvespillene fra bogen går det fint (sjovt nok), men ude i den virkelige bridgeverden kan det sagtens forekomme at skulle genmelde en 5-farve. Nemlig med en side-4-farve, der er højeregældende og hvor man ikke har styrke til en reversmelding.

Mvh. Eddie

Svar
 

Hej Helle

Det er så dejligt nemt for makker at konkurrere hvis aftalen er en 6-farve. Så en 5-farve skal være virkelig god. Så kommer man heller ikke så ofte af med 800 :-). Går modparten i stå har du en makker der balancerer. Men der er nok mange holdninger til dette. 

Mvh. Michael

Svar
 

Hej

Nu er der flere, der skriver om passe med et argument om at makker balancerer.
Det er begyndere Helle skal undervise. Der ligger det altså ikke lige til højrebenet at melde på de point man formoder makker har, men ikke har meldt på. Senere kan man lære, at man godt kan melde på færre værdier, når meldingerne er ved at dø ud.
Det er sværere at lære, at man ikke må melde ind på 2-trinnet med en god 5-farve og en lille åbningshånd :-)

Mvh. Eddie

Svar
 

Hej Helle

Jeg har undervist efter Nordisk Standard siden de udkom. I kapitalen om indmeldinger ser jeg ingen grund til at ændre på kravet om længden af disse. Jeg ændre derimod på kravet om en åbningshånd, for at melde ind på et trækket. Jeg ved det er pædagogisk nemmere at kræve en åbningshånd for indmelding, da man så kan genbruge svares 3 trins raket. Man ændre en spids i bog 2 og kræver kun 11 HP, men føler alligevel, at man må prøve at lære dem man godt kan melde ind på mindre, så må vi senere tale om hvad svare til indmelder gør 😊

Jeg springer også "svensker" udspillede over, og fortæller om attitude. Det hænger også glimrende sammen med kapitlet om styrkemarkeringer. Når vi har noget spiller vi mindste kort

Mvh

Svar
 

Kære alle,

Tak for mange gode svar. Beklager at jeg ikke fik udtrykt klart nok, at det var overvejelser om jeres EGNE meldinger på 2-trinet jeg var interesseret i at høre. Altså hvornår melder du selv ind på en 5fv på 2-trinet når du sidder nede i klubben? Og jeg spørger fordi det er rart at kende hvor begynderne skal hen på sigt, når de er erfarne nok. Sååååå..... jeg prøver lige igen: Hvilke overvejelser har du selv, når du skal melde ind på 2-trinet?

Håber I har tålmodighed til endnu et svar..... ;-)

mvh

Helle

Svar
 

Jeg tror ikke så meget på diverse grønthandlerindmeldinger med en 5-farve på 2-trinnet. Targets i form af 3ut og 5mi er langt væk, og man konkurrerer i en laveregældende farve. Man er sløjt stillet, hvis makker er svag og uden fit. Har han fit, melder han enten tit for meget - eller anlægger for passiv en tilgang, hvilket fungerer skidt, når vi andre gange har en rigtig indmelding. Hvis man har en god farve, er der dog lidt upside ift. et evt. udspil fra makker.

 

Jeg melder kun en 5-farve ind i 2 minor, hvis det er en god, konstruktiv hånd med en god farve, hvor styrken må kompensere for den manglende trumf. 2hj på 1sp kan godt være en lidt dårligere 5-farve, da 4hj nu er et target. 2kl på 1ru er tit fristende, da det spærrer godt for fjendens majorfarver. Alene uden for zonen kan man altid overveje forskellige banditmeldinger. Især når makker er passet.

 

Mvh Michael

Svar
 

Langt de fleste andre topspillere er enige med Michael Askgaard i, at det er fornuftigt at spille med sunde indmeldinger på 2-trinnet - i særlig grad i zonen, hvor risikoen for at blive strafdoblet kan gøre ondt - hertil kommer Askgaards argumenet om makkers ageren.
Når man ugler verdenseliten er det nærmest forbavsende, hvor sunde de er ved direkte indmeldinger på 2-trinnet = typisk mindst rimelig 6-farve og 12-16 HP.
Det er så vigtig at kombinere den sunde indmedingsstil med relativt hårde genåbninger, der beskytter en situation, hvor makker har rimeligt gode kort.
Jeg er personlig stor tilhænger af at supplere de sunde indmeldinger med en hård spærrestil. Fx melder jeg gladeligt 3KL uden for zonen efter fjendens 1RU/MA med xx xx xxx EDTxxx.

Svar
 

Jeg kender en, der altid siger: "Indmelding på 2-trinnet er aldrig for sjov".

Svar
 

Jeg skelner meget, altså rigtig meget mellem situationerne, da man hele tiden skal opveje risiko med bonus. Min holdning er at jeg i zonen kan melde en majorfarve ind (2HJ) på 2-trinet med 6-farve og minimum 10-11. I minor vil jeg være stærkere fordi makker skal kunne støtte (genere) til 3 med 7-8-9 hp og 3 kortstøtte og det har ingen værdi at melde 2  i minor ind, (måske udspilsanvisende) hvis vi ikke kan konkurrere på 3-trækket. Har makker passet (afgørende faktor! så vil jeg ikke melde minor ind med 6-farve og 12hp - vi får jo ikke spillet alligevel og skal ikke lege oplysningsbureau. Udenfor zonen vil jeg melde ind på fornuftig 5-farve og 10+

Åbnes med 1RU vil jeg gerne melde 2KL ind med 5-farve uz og 9-10 hp, fordi denne indmelding generer en del.
Det er konservativt og nogle gange afviger en smule. Man kan så komme på banen senere. Forbløffende tit finder min makker min farve i udspillet selvom jeg ikke har meldt.

Husk at 2 af 3 regler bør være opfyldt til en indmelding: genere, udspilsanvise, snuppe spillet

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn