Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Bridge lov: 1ut åbning

RE: Bridge lov: 1ut åbning

emailnotifikationer
 
 

Hej alle
Jeg vil spørge i dette forum, om 1ut åbningen må indeholde flere betydninger ?
F.eks. 
15-17ut
5-5 minor  5/6 tabere
6+-farve minor 5/6 tabere

Klaus

Svar

Svar

 
 
 

Hej Klaus.

Det ser ud som om de to sidste muligheder altid vil være med en normal åbningshånd og dermed har du undgået følgende som vil gøre systemet højkunstigt:

En åbning på 1-trinnet kan være svagere end åbningen pas.

Men den sidste mulighed kan vist ikke stå for følgende som vil gøre systemet højkunstigt:

En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten længde i én farve eller længde i en anden farve, således at ingen farve er kendt med sikkerhed, fx åbning 1D viser enten fem hjerter eller fem spar.

De to sætninger i kursiv er taget fra spillerhåndbogens prg.103, som omtaler hvornår et system er højkunstigt. Dermed vil jeg vurdere dit system som højkunstigt og må derfor ikke bruges i parturneringer. Det må derimod bruges i holdturneringer, når visse andre regler overholdes, som f. eks. at fremsende system 14 dage før en kamp.

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Mit argument er, at 1ut i forvejen ikke viser nogen kendt farve, og derfor falder uden for loven.
1ut åbningen skulle i så fald have sin egen definition, en særskilt beskrivelse i loven?

Svar
 

Jeg er enig i, at det forslåede system ikke 'falder for' den regel, Paul Bo anfører.
Der er ikke tale om, at meldingen 1 UT separat viser en enkelt, ukendt farve.

Jeg er mere bekymret for, om meldingen 1 UT tillader for svage åbningshænder.
§103A1c fortæller os, at en system vil være højkunstigt, såfremt det gælder, at
"En åbning på 1-trinnet lover ikke systemmæssigt mindst 8 point" .

Hvis en hånd som fx Dx, x, DTxxx, DTxxx åbnes med 1 UT med den fremlagte beskrivelse, vil systemet inkludere en 'for svag hånd' - forudsat at man sætter den hånd til 6 tabere.
Den indeholder kun 7 p (6 hp + 1 p for fordeling) og vil falde uden for reglementets krav.
Det lyder rigidt; men lige netop her gælder ingen undtagelser.

 

 

Jeg vil vurdere, at man kan løse det problem ved at skrive '5/(6) tabere'.

Men så er systemet nok ikke så attraktivt længere.



 

Svar
 

Bio, din skitserede minorhånd indeholder 7 tabere,
Men en hånd som xx x KDxxx Dxxxx opfylder kravet om de 6 tabere og indeholder 7 hp og 3 fordelingspoint ved 1-2-3 som hos Goren.

Svar
 

Efter min opfattelse er Klaus' opfindelse højkunstig af flere grunde.

Reglerne om højkunstige meldinger er ikke nemme at læse, men de kan vist oversættes til dansk nogenlunde sådan her:
1. Meldingerne må ikke være alt for mærkværdige
2. De spærremeldinger, som alle bruger (lovligt) på 2-trinnet og højere, må ikke forefindes på 1-trinnet.
Efter min opfattelse falder Klaus' opfindelse for begge regler.

Opfindelsen forbryder sig mod reglen, som Poul Bo anfører, at den ikke må vise ENTEN længde i en farve ELLER længde i en anden farve. At der så derudover er et par betydninger yderligere, kan ikke bringe opfindelsen i sikkerhed for denne regel om mærkværdige meldinger. Tværtimod - den er endnu mere tvetydig end det, der er tilstrækkeligt til at gøre den højkunstig.

Så er der styrkeproblemet, og som Bio skriver, er reglerne rigide. Der kan ikke fortolkes på dem. Jeg citerer §101C: "Når systemreglerne refererer til en hånds styrke, anvendes betegnelsen »point« om håndens styrke i honnørpoint med et tillæg på 1, hvis hånden har et andet fordelingsmønster end (4333), (4432) eller (5332). I forhold til systemreglerne kan ekstra god fordeling, mellemkort, placering af honnører, zonestilling osv. ikke medtages i vurderingen." Kort sagt, glem alt om hvorvidt tabere og spillestik skal optælles på den ene eller den anden måde, om der er tale om moderne eller gammeldags bridge, Kaplan-Rubens styrkeanalyse, og hvad vi ellers har. §101C gælder rigidt, når vi vedr. højkunstige meldinger taler om "styrke"!

Ad §103A1c: Sansfordeling skal altså have mindst 8 hp opgjort efter det velkendte 1-2-3-4 system. Alle andre fordelinger skal have mindst 7 hp. Antal tabere? Ligegyldigt!

Jeg ser snarere styrkeproblemet i §103A1b: "En åbning på 1-trinnet kan være svagere end åbningen pas". Det er lovligt for spærreåbninger på 2-trinnet, men det er højkunstigt på 1-trinnet. Thomas har et eksempel på en hånd, der med 7 hp og 1 ekstra point er indeholdt i opfindelsen. Hvis Klaus' samlede system medfører en række hænder der med styrken 9 point åbnes med pas (og det vil jeg vædde på er tilfældet, selvom resten af systemet ikke er omtalt), så er opfindelsen - også af den grund - højkunstig.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn