Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: bluff
 
 

Vi er nogle spillere, som diskuterer begrebet bluff i forbindelse med bridgemeldinger.

På det lille systemkort står følgende muligheder:

Bluff:  aldrig A B / sjældent A B / ofte A B

problemet er selvfølgelig at der er risiko for, at en bluff bliver til en skjult "makkeraftale", fordi bluff frekvensen kan blive så høj 

at den ikke kommer "særlig meget" bag på makker.

Er der en vedtaget norm for mængden af bluff meldinger, hvis man sætter kryds i henholdsvis

"aldrig"

"sjældent"

"ofte"

mvh

torben frimer

 

 

 

Svar

Svar

 
 
 

Ja, §112 i DBf's turneringsbestemmelser:

B. Bluffmeldinger [2009]
 
  1. Frekvensen af bluffmeldinger for den enkelte spiller skal oplyses på systemkortet. I modsat fald kan anvendelse af § 40B5 (særlige oplysninger fra makkeraftale eller makkerskabserfaring) komme på tale.
 
  2. Følgende standardiserede udtryk kan benyttes til angivelse af bluffhyppighed:
 
    a. »Ofte« dækker 1 bluff pr. 100 spil eller oftere.
 
    b. »Sjældent« dækker 1 bluff pr. 100-1000 spil.
 
    c. »Aldrig« dækker 1 bluff pr. 1000 spil eller sjældnere.

Svar
 

Claus Hastrups svar er 100% korrekt, men jeg tænker på, om det er det, Torben Frimer i virkeligheden spørger om. Torbens formulering »skjult makkeraftale, fordi bluff frekvensen kan blive så høj at den ikke kommer særlig meget bag på makker« trigger mig.

Et andet bud på et svar kunne være: "2 gange med den samme situation, 3. gang er det ulovligt". Bluff er lovligt, men 3. gang er det ikke bluff længere, og nu er det ligegyldigt hvordan der er krydset af, netop fordi det nu slet ikke er bluff.

Den afkrydsede blufffrekvens dækker over alle mulige tilfældige bluffs i tilfældige varianter og tilfældigt forekomne. Hvis makker hopper og danser rundt om aftalte betydninger, aftalte farvelængder og aftalte styrkeintervaller som var det et barn juleaften om juletræet, så bluffes der "ofte". Og på den anden side af bordet aner man intet om, hvorvidt meldingen er indenfor eller udenfor aftalen. Det er lovligt.

Hvis man derimod sidder med en lurende fornemmelse af, at den aktuelle specifikke melding fra makker ind imellem viser noget bestemt andet end anført på systemkortet, så er det IKKE bluff. Hverken "aldrig", "sjældent" eller "ofte". Så er det en skjult makkeraftale. Det er ulovligt! Makkeraftaler SKAL stå anført på systemkortet.

Svar
 

Tak til Claus og Leif.

Jeg har selv været inde på DBFs turneringsbestemmeelser; men jeg synes ikke rigtig, jeg får svar på mit problem; som Leif nævner.

Det handler om begrebet "ofte" i forbindelse med bluff. Jeg lærte i sin tid (1990), da jeg begyndte at spille bridge, at "ofte"  vedr. bluff betød HØJST 1 gang på 40 spil gennemsnitligt. Er dette ikke længere gældende?

Efter turneringsbestemmelserne ser det ud til, at bluff frekvensen nærmeste er ubegrænset, hvis man krydser af i bluff rubrikken "ofte". Hvis bluff frekvensen er ekstrem hyppig, kan bluffen vel ikke længere komme "bag på makker". 

 

 

 

Svar
 

Er der  ingen øvre grænse for, hvor ofte man må bluffe, hvis man sætter kryds i "ofte" ? Da jeg lærte at spille bridge i 1990, fik vi at vide at "ofte" betød højst 1 bluff pr. 40 spil gennemsnitligt.

Hvis der er frit slaw er det vel fristende at spille "bluff" i stedet for bridge. Eller hur.

Svar
 

Jeg kender ikke tallet for en øvre grænse, men det er klart at der er en grænse. Hvis makker f.eks. bluffer ved hver eneste melding, så betyder det at alle makkeraftaler er ude af kraft, og så må man skrive på systemkortet: Ingen aftaler overhovedet.

Det ville være indenfor loven rammer, så det ville også være bridge. Men hvor tit mon det makkerpar ville vinde?

 

Svar
 

I må bluffe "nærmest ubegrænset" - når blot det er opfyldt, at den faktiske betydning af din makkers melding kommer præcis lige så overraskende for dig, som den kommer for modstanderne. I almindelighed er det en uhyre dårlig ide at spille således.

Det er min fordom, at mange (gode) bridgespillere selv oprigtigt tror, de bluffer lovligt, men reelt har de en fælles forståelse for, at de og de meldinger i de og de situationer godt kan have helt bestemte andre betydninger. Som sagt tror spillerne selv, de er på lovlig grund - men de opfører sig nu engang ulovligt ved bridgebordet.

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn