Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Turneringslederhjælp

Turneringslederhjælp

emailnotifikationer
 
 

Kære turneringsledere

Jeg har brug for noget hjælp i forhold til tolkningen af "tilsvarende melding".

Meldeforløbet går:

2hj    D    pas     2ru, hvilket jo er en utilstrælkkelig melding som skulle rettes til en tilstrækkelig melding.

Når man nu spiller med Lebensohl, er 2ut så en tilsvarende melding?

3ru vil vel ikke være en tilsvarende melding, da styrken for 2ru og 3ru er forskellig.

Svar

Svar

 
 
 

Vi forudsætter, at 2 ru ikke er en gribefejl, samt at næste hånd ikke godkender det utilstrækkelige bud.
Desuden går jeg ud fra, at både 2 ru og 3 ru er naturlige svar på opl-D.

Nej, 2 ut som Lebensohl er klart ikke tilsvarende melding (TM).
Den kan vel både vise svage og stærke meldinger uden at der behøver være en ruderfarve.

Men viser 3 ru ikke ca. det samme som 2 ru ville gøre? Uden yderligere oplysninger (som man selvfølgelig ville eftersøge som TL) ville jeg kalde 3 ru for en TM. 

Men lige omkring 3 ru i denne sag er det i øvrigt ligegyldigt med TM. 
3 ru er jo nemlig "det laveste tilstrækkelige bud, som viser samme benævnelse(r) som den tilbagetagne melding" og vil derfor være en "tilladt" ændring, uanset om man vurderer den som TM.
( "tilladt" i betydningen at den ikke tvinger makker til at passe).


 

Svar
 

Generelt viser 2ru som svar på en oplysningsdobling 0-8 eller noget i den stil, mens 3ru i Lebensohl viser en inviterende hånd. Det er vel ikke tilsvarende melding?

Svar
 

Som Bio skriver, er det i praksis underordnet, om 3ru er en tilsvarende melding, eftersom det laveste bud, der viser samme benævnelse(r) som det utilstrækkelige bud, har samme lovmæssige effekt (jf. § 27B1a) som en tilsvarende melding (§ 27B1b).

 

Selvom sekvensen 2ut-3kl-3ru viser cirka det samme som meldingen 2ru, er det 2ut-meldingen i sig selv, der skal vurderes i forbindelse med afgørelsen "tilsvarende melding eller ej", og ikke det hypotetiske meldeforløb 2ut-3kl-3ru. Dvs. 2ut er ikke en tilsvarende melding, for 2ru lovede en farve, som 2ut ikke lover.

Svar
 

Som sagt ville det ikke, Helle, være aktuelt i nærværende sag at vurdere, om 3 ru er en tilsvarende melding.

Men man kunne nok finde på tilsvarende situationer, hvor TL skulle i gang med dét detektivarbejde.
Og i så fald er det meget vigtigt at TL afholder sig fra at "gætte på" en betydning af de enkelte meldinger.

Du skriver: " Generelt viser 2ru som svar på en oplysningsdobling 0-8 eller noget i den stil,"   
- og det er givervis korrekt, men TL skal ikke gætte. TL skal hårdhændet slæbe spilleren uden for de andres hørevidde og investigere.
"Hvorfor meldte du 2 ru?"
Og HVIS svaret så er, at han troede han svarede på en opl.D af 1 hj el.lign, så har du klart ret i at pointstyrken nok var forskellig fra et 3 ru-svar på en Lebensohl.

Men der er - ved man som TL af erfaring - også andre muligheder. Han kunne fx tro han svarede på en Lebensohl, men havde fået det ind i sit hoved at 2 ru ville være nok/den korrrekte melding (det sker faktisk ikke så helt sjældent).
Eller det kunne alligevel have været en gribefejl, som han blot ikke troede, han bare kunne ændre 
Eller ... 

Baggrunden er, at de andre ved bordet ikke skal have at vide, hvad spillerens tanker var. 

Men "tanken bag" den utilstrækkelige melding har indflydelse på TL's vurdering af, hvorvidt en ny tilstrækkelig melding vil være tilsvarende eller ej.
 

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn