Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Kontingent-fleksibilitet

RE: Kontingent-fleksibilitet

emailnotifikationer
 
 

Vi har i øjeblikket flere par, der ønsker tilmelding i efterårs-sæsonen, men forlader klubben midlertidigt i foråret f. eks. pga. rejseaktivitet. Sådanne medlemmer er ikke motiveret for at betale for et helt år til DBF og vil sandsynligvis vælge ikke at indmelde sig, hvis vi stiller dem over for dette ekstra-gebyr på bridge. I stedet kunne vi naturligvis beslutte at klubben betaler for deres DBF-forårskontingent, men det er ikke retfærdigt over for de øvrige spillere, der dermed bliver afkrævet ekstra-gebyr på andre spilleres vegne.

Jeg vil derfor argumentere for, at DBF indfører højere grad af fleksibilitet i forbindelse med kontingent-opkrævningen. Da vi kan opkræve halvt kontingent ved indmeldelse efter nytår, burde det administrativt være til at overse også at opkræve tilsvarende halvt kontingent for dem, der kun vil spille i efteråret. For at undgå, at der spekuleres i at lade som om, man ikke véd, om man vil spille hele året og derfor vælger to gange halvt kontingent, kunne man opkræve et passende lidt attraktivt ekstragebyr for ny indmeldelse til nytår. F. eks. vil en 50 eller 100 kr nok afholde de fleste fra den spekulation.

Højere fleksibilitet - flere medlemmer - flere penge i både klubkassen og forbunds-ditto.

Hadsund BK, 4131

Thor Jensen, IT-ansvarlig

Svar

Svar

 
 
 

Hej Thor

 

Samme dag, du skrev dit indlæg, var der møde i hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen drøftede blandt andet, hvilken udvikling, DBf skal gennemgå de kommende år. Et af de emner, der var på bordet, var netop større fleksibilitet i medlems- og kontingentreglerne. Nu var det i første omgang blot en brainstorm, men emnet er altså på bordet.

 

Ønsket om større fleksibilitet hørte jeg også fra en af de klubber, jeg besøgte under Bridgens Dag den 28. august. Jeg vil rigtig gerne høre nogle flere meninger om det fra andre medlemmer, så hermed en opfordring: Giv jeres besyv med og fortæl os, hvorfor I synes, de nuværende regler er gode, eller hvorfor I synes, de bør laves om.

 

Med venlig hilsen

Flemming Bøgh-Sørensen

Generalsekretær

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn