|
|
Debatforum
Forum » Debat » Lønomkostninger i DBf 2010-2015
Hej
Det er på denne tid at HB diskuterer budget for det kommende år. Jeg har set lidt på udviklingen af lønomkostningerne i DBf set over perioden 2010 til 2015. Jeg har valgt at se på omkostningerne i forhold til antal medlemmer i DBf med 2010 som start år(tilfældigt valgt). Som det ses i nedenstående diagram har udviklingen kun en retning. Måske burde det overvejes om denne udvikling skal fortsætte.
Diagrammet er lavet med tal fra de officielle regnskaber som forefindes på hjemmesiden.

Basistal
|
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Lønudgifter |
100 |
105,1 |
111,19 |
115,75 |
122,67 |
134,83 |
Medlemstal |
100 |
101,32 |
101,34 |
99,63 |
99,54 |
97,98 |
Kim Nielsen
Klarup
|
Kim Nielsen
Publiceret den 08-09-2016, 10:41
|
Svar
Den tidligere britiske premierminister Benjamin Disraeli tilskrives følgende udsagn (oversat til dansk):
"Der findes tre slags løgn: Løgn, forbandet løgn og statistik"
Du kan sagtens overbevise mig om at lønudgifterne er steget i løbet af de sidste 5 år, men måske skal vi lige inddrage lønindekset, så vi kan lave en reel sammenligning. Jeg har derfor fra Statistikbanken fundet lønindekset for den statslige sektor for 1. kvartal 2010-2016 (1. kvartal 2005 = 100)
År |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
Indeks |
121,3 |
123,7 |
124,1 |
126,5 |
127,6 |
128,1 |
129,6 |
En diskussion bør derfor tage denne lønudvikling i betragtning (eller måske en tilsvarende for private arbejdspladser).
Torsten
|
Torsten Ørhøj
Publiceret den 08-09-2016, 11:35
|
Ja, inflationen skal bestemt indgå i tallene.
Og er vel mere relevant at kigge på udviklingen på det private marked, hvor lønningerne er steget en smule mere fra 120,4 i 2010K2 til 132,0 i 2016K2, men kan stadigvæk ikke forklare 35% stigning på blot 5 år.
PS: giver ingen mening at bruge den officielle inflation, som er baseret på en masse fabriksfremstillede varer, der nærmest er faldet i pris i perioden.
|
Thomas Svendsen
Publiceret den 08-09-2016, 12:57
|
Ja, inflationen skal bestemt indgå i tallene.
Og er vel mere relevant at kigge på udviklingen på det private marked, hvor lønningerne er steget en smule mere fra 120,4 i 2010K2 til 132,0 i 2016K2, men kan stadigvæk ikke forklare 35% stigning på blot 5 år.
PS: giver ingen mening at bruge den officielle inflation, som er baseret på en masse fabriksfremstillede varer, der nærmest er faldet i pris i perioden.
|
Thomas Svendsen
Publiceret den 08-09-2016, 12:57
|
Hej Thomas og Torsten
Selvfølgelig skal man kikke på den almindelige lønudvikling hvis det jeg mener er at der er for høje lønninger i DBf, det er det ikke. Jeg er sådan set ligeglad med hvordan omkostningsstigningen er sket, men blot påpeget at HB skal have fokus på området. Det er et spørgsmål om sekr. m.m. på sigt skal have den størrelse som det har, hvis medlemstallet fortsætter med at stagnerer/falde. Måske må aktivitets niveauet sættes på standby?, men hvis vi mener vi får value for the money kan vi jo vælge at fortsætte uden ændringer. Med den stigende levealder, som jo resultere i mindre frafald i DBf, er selv et stagnerende medlemstal jo udtryk for at der kommer mindre nye til og dermed vil denne problemstilling ikke blive mindre.
Vi håber alle at de tiltag som er sat i værk, for at øge medlemstallet, vil virke således min bekymring viser sig ubegrundet
PS
Er der andre end mig der undre sig over at bloggen fra OL ikke skrives/opdateres, det lægges der op til med overskriften på hjemmesiden, jeg kikke hver dag ind for at få lidt guf, men skuffes hver dag:(
kim nielsen
|
Kim Nielsen
Publiceret den 08-09-2016, 13:33
|
Hej Kim
Dit første indlæg er vist ikke mit bord, men jeg vil gerne svare på dit sidste spørgsmål angående bloggen fra OL. Vi har netop rykket staben dernede for opdateringer, da vi er helt enige i, at der skal skrives i en blog dagligt. Indtil da kan du følge med løbende på facebook, hvor de skriver flere gange hver dag. Du kan sagtens kigge med her, selvom du ikke selv skulle være Facebook-bruger - bare klik på facebookfeedet på bridge.dk. Vi har med vilje flyttet det højt op på siden, så det skulle være nemt at finde. Det er også på Facebook, du kan se hvornår Danmark er på BBO.
God fornøjelse!
MVH
Trine Binderkrantz
Danmarks Bridgeforbund
|
Trine Binderkrantz
Publiceret den 08-09-2016, 14:36
|
Hej Kim
Personaleomkostningerne er den største udgiftspost i regnskabet, og derfor er det altid relevant at følge dem tæt.
Når man beskriver udviklingen over en årrække ved at lave en tidsserie, som du har stillet op, er det ret vigtigt at vide, om både udgangsåret og slutåret er ”normale”, eller om der er særlige forhold, der har påvirket omkostningerne i opadgående eller nedadgående retning.
I 2010 var der ikke fulde lønomkostninger til regnskabsmedarbejder og generalsekretær. Førstnævnte blev ansat 1. februar og sidstnævnte 1. april i stillinger, der indtil da havde været midlertidigt ledige. Endvidere var personalet beskåret og kommunikationsindsatsen skruet ned til næsten nulpunktet som følge af de store underskud i 2008 og 2009. Så man kan ikke betegne 2010 som et normalt år, når man ser på personaleomkostningerne.
Nu har jeg med fuldt overlæg skrevet personaleomkostningerne, som ud over de direkte lønomkostninger også indeholder andre omkostninger. Hovedbestyrelsen har bedt mig om, at sekretariatet udvikles i mere projektorienteret retning. Det har fra 2015 medført en stigning i udgifterne til kompetenceudvikling. Det kan sagtens være sådan, at udgiftsniveauet til kompetenceudvikling nu er på et normalt niveau, som vi skal vænne os til frem over, hvor niveauet i 2010-2014 har været unormalt lavt. Under alle omstændigheder er der en forskel mellem udgangsår og slutår, som man skal tage med i betragtning.
Endelig er der i perioden sket to andre ændringer. For det første er der er ansat en lønnet sportschef/landstræner, som delvist er finansieret ved besparelser på landsholdsbudgettet, og for det andet er udgiften til forbundssuperbrugerne nu posteret som lønomkostninger, hvor de tidligere har været posteret som it-udgifter.
Det er muligt, at vi på et tidspunkt må rebe sejlene, men først skal der kæmpes for en medlemstilgang. Det bliver derfor spændende at se, om Bridgens Dag og medieomtalen i forbindelse med Prins Henriks Grand Prix giver det håbede resultat i form af mange flere kursister her til efteråret.
Mvh
Flemming Bøgh-Sørensen
Generalsekretær
|
Flemming Bøgh-Sørensen
Publiceret den 08-09-2016, 22:45
|
Hej Trine
Tak for svaret.
Jeg har læst den opdaterede blog og blev igen skuffet, den starter med at forklare turneringsformen! det svare til at landstræneren i fodbold fortæller om off sight reglen!. Lidet interessant. Ikke meget guf i resten. Indenfor mange andre sportsgrene bliver deltagerene evalueret offentligt, men ikke i bridge, hvorfor egentlig ikke? ville det ikke kunne skabe bare lidt mere interesse omkring turneringsbridge. Jeg var netop igår på Aalborg stadion og se Aab mod Brøndby og kunne her til morgen læse om hvordan alle spillerene klarede sig. Skidt for nogle og til glæde for andre, men interessant for os andre.
Vi kan så håbe på at kaptajnsrapporterne denne gang offentliggøres således at vi der har interessen kan få vores nysgerrighed styret.
kim nielsen
|
Kim Nielsen
Publiceret den 12-09-2016, 15:15
|
Kære Kim!
Keder du dig?
Mvh
Christian Reinholdt
|
Christian Reinholdt
Publiceret den 12-09-2016, 19:50
|
Hej Kim
Hvem skrev den artikel du læste om fodboldspillernes præstationer? Var det træneren? Sportschefen?
Det er nu lykkedes dig igen at forplumre en diskussion ved at sprede dit brok ud over alt for mange emner. Jeg kan ikke holde mig objektiv overfor noget af det du skriver, når du først får gang i gyllesprederen. Hvis du ønsker en saglig diskussion af DBf´s samlede lønudgift, så hold dig til det.
Mvh
Rico
|
Rico Hemberg
Publiceret den 12-09-2016, 22:41
|
Log ind for at skrive...
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|