Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Brug af tablet istedet for Bridgemate

RE: Brug af tablet istedet for Bridgemate

emailnotifikationer
 
 
På nettet kan man læse om brug af tablets istedet for bridgemate og det er tilsyneladende meget billigere og smartere.
 
I min optik må DBf følge med tiden og ikke "lade stå til. Bridgecentralen har jo til tider sine problemer og er vel ikke i tidens ånd. Vi vil gerne have yngre spillere og jeg tror ikke yngre mennesker er specielt imponeret af vore systemer. Ikke desto mindre, har jeg uden held forespurgt i organisationen, om der blev arbejdet med brug af tablets istedet for bridgemate. Så vidt jeg kan se på nettet er udviklingen meget langt fremme, men det er jo en forudsætning, at systemerne kan "snakke sammen" og mit indtryk er, at det bliver der ikke arbejdet på.
 
Jeg håber DBf hurtigt kommer igang med tilpasning af Bridgecentralen, så der kan bruges tablets og jeg vil med denne mail, opfordre DBf til og sætte skub i udviklingen.
 
Alternativt kan vi jo lave vort eget system med tablets (softwaren m.v. er jo udviklet) og derefter indberetter bronzepoint manuelt. Desværre vil det jo så også indebære, at handicap for medlemmerne ikke bliver opdateret og det er jo en af forcerne ved at være med i et fællessystem.
 
Man kunne jo derfor spørge sig selv om, hvor meget vi har ud af og være medlem af DBf, hvis vi kører vort eget system.
 
Med håbet om, at DBf vil tage denne problematik op, så vi forbliver en tidssvarende organisation.
 
Jeg savner iøvrigt også en app til mobiltelefoner, hvor medlemmerne nemt kan følge med i resultater o.s.v. 
 
Med venlig hilsen
Hardy Hollerup Mikkelsen
Svar

Svar

 
 
 

Hej Hardy

Tablets bruges i systemet bridge+more og virker ganske godt,det du efterlyser er hvad sker der i Bridgecentralen og det er du ikke ene om,der blev lovet en ny Bridgecentral færdig til sæson start ,og er nu bleven udsat til efteråret ,men ikke hvilken år .-)))

Skal vi ikke lige vente med at komme med ønsker før vi har set den nye Bridcentral ( om ikke så længe )

hilsen samt god søndag 

Ole 

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Hej Ole

Det svar er jeg super glad for :-)..........bare det snart bliver snart, da vi inden længe skal gøre noget i vores klub og det vil være noget træls og invistere i utidssvarende Bridgemates, hvis der ligger noget bedre lige om hjørnet.

Så mangler jeg lige en positiv tilbagemelding på app til mobiltelefoner

Fortsat god søndag til dig også

Hardy

Svar
 

Hej Hardy

Du efterspørger en ap som viser resultater m.m.

Prøv at se Pandrup(Nordjylland) Bridgeklubs hjemmeside, her er omtalt en app fra bridgemate

 

kim nielsen

Svar
 

Hej Kim

Jammen det er dog fantastisk, hvad de nordjyder kan finde frem til :-) Den må jeg bruge lidt mere tid på, men hvis vi nu er så heldige, at det kunne blive en del af den nye "Bridgecentral", ville det jo være nemmere og bedre.

Tænker jeg en af dagene vil give et ring til Pandrup og høre lidt om deres erfaringer.

Tak for dit input :-)

Mange hilsner 

Hardy

Svar
 

En gang imellem bliver jeg lidt træt. Træt af folk, der vil lave velfungerende ting om - tilsyneladende med det ene formål at lave ting om.

 

Bridgemate fungerer aldeles glimrende, især den nye generation 2. At konsollerne ikke er fancy eller moderne er da indrømmet, og hvis nogen synes de vil ændre udseendet, er jeg sikker på, at rettighedshaverne Bridgemate-Pro vil være positive overfor inputs.

 

At det skulle være opporturnt at anvende tablets i stedet for konsollerne forstår jeg ikke. Vil man have, at klubberne skal ud at investere i X antal tablets, hvor de nu har købt BM-konsoller? Vil man have, at folk skal tage deres egne tablets med? (slag på tasken: hver 20. bridgespiller ejer en sådan). Og så lige når Bridge+More-metoden måske vil overtage markedet indenfor få år (mit gæt - hvis de får lortet til at virke: 10 år)?

Jeg synes det er et sygt forslag. Vi har som sagt et velfungerende resultatindsamlingssystem, Bridgemate. Det er indarbejdet og anvendes worldwide. Hvorfor fa'en (hovsa :)) skal det lige pludselig laves om?

At Bridgecentralen så ikke pt. er verdens bedste udregningssystem er jo en helt anden sag. Nu får vi se, hvad der barsles med på det felt; men selve indsamlingen af resultater er der ingen (som i INGEN) grund til at ændre på.

Og nej. Jeg er ikke ansat i Bridgemate Pro - endnu da :)

PS. Ikke at jeg lige er på forkant med it-priser, men en BM-konsol koster vel fortsat det halve af selv de billigste tablets, eller hvad?


 

 

Svar
 

Hej Niels.

Det er nu ikke for, at tingene "bare" skal laves om, jeg bringer dette emne på banen.

Som jeg skrev først, må vi gøre meget..........rigtig meget for, at få nye og yngre spillere ind i klubberne og jeg mener at en af de ting, der ikke må mangle er dynamik. At du så mener det er det samme som, at lave ting om med det ene formål og lave om, er noget helt andet.

DBf bør være en dynamisk og moderne organisation, der ikke er blind for nye tiltag. Den holdning du giver udtryk for, er desværre nok gældende for mange bridgespillere......en konservativ holdning (ikke politisk) hvor alting helst skal være som det var i går. Det minder mig om et åbent hus arrangement, hvor vi lavede en Butler turnering og ikke en Howell turnering som vi plejer, øj hvor var "man" utilfreds med, at ikke blev som vi altid har gjort.

En god tablet med 7 tommer skærm kan købes for 510 kr. (inden forhandling af rabatter). En Bridgemate koster 1.400 kr. hos DBf og dertil kommer der en server 2.150 kr., der ganske vist håndterer flere Bridgemate's. Jeg indrømmer gerne, at jeg med mit forslag også ser en chance for, at reducere udgifterne til ca. 1/3 og hvis jeg så også kan få en mere funktionel og mere intuitiv håndtering af resultaterne, ja så er der jo ikke et øje tørt. Det er da forøvrig et godt forslag, at man måske kunne gøre brug af de tablets eller smartpones, som medlemmerne måske har i forvejen, det vil jo bare gøre det hele endnu billigere.

Jeg ved det ikke, men man kunne jo få den tanke, at DBf har en så stor indtægt ved formidling af Bridgemates, at det i sig selv vil give anledning til modstand mod muligørelse af brug af tablets.

Nu er jeg jo ikke så klog, men burde det ikke kunne lade sig gøre og programere den nye "Bridgecentral", så den kan håndtere data både fra Bridgemate's og tablets? Hvis ikke, kan jeg godt se det bliver temmelig halsløst og uigennemførligt projekt og få tablets til de klubber, der måtte ønske det.

Mvh

Hardy

Svar
 

Hej Hardy 

jA DU HAR HELT RET DBF bør være en dynamisk og moderne organitation,  desværre er der personer som Niels som helst ser verden i morgen som igår og slet ikke følger med ,ej heller på priser på en tablet .-))))

hilsen en der bakker dig op 

Ole.R

Svar
 

Hmm. Lad mig se om jeg kan forklare dig, hvad jeg mener.


Dine begrundelser for en ændring af metoden, vi indsamler resultater fra bordene med i en turnering, er ( hvis jeg forstår dig ret, fortæl endelig, hvis jeg har misforstået noget ) - (rækkefølgen er lidt tilfældig):

 

1) Tablets er mere moderne (nyere) end konsoller. *Det er klart, men er vist ikke et ikke et validt argument i sig selv*
2) Nye metoder (gadgets) tiltrækker flere unge. *Ingen tvivl om det. Unge tænder på smart teknologi*
3) Tablet-metoden er billigere. *Åbenbart i indkøb fra starten (ifølge dig). Fint argument; men det skal på kort sigt holdes op mod, at klubberne jo har investeret i 'den dyrere løsning'* 

 

'Nogle' af mine argumenter imod at ændre indsamligsmetoden er:

1) Hvorfor forvirre alle ved at indføre en ny metode til erstatning for en allerede velfungerende metode?
*.... jeg mangler et 'modsvar' (out of context: I love this word)...*
 


Problemet med at indføre noget nyt i en sammenhæng hvor det gamle er vidt udbredt er især overgangsfasen.
Det nye skal edderbroderemig være OPLAGT bedre end det gamle for at blive accepteret inden for en rum tid.
Og selvom du kalder mine holdninger konservative (det er tæt på at være injurierende; selv om du understreger, at det ikke er politisk ment :)), er det et faktum, at størstedelen af vore 'kunder' rent faktisk er konservativt orienterede (også politisk - but that's another story).
Og derfor er der ingen som helst, imo, grund til at besvære dem med en 'besværlighed' - der alligevel vil være underordnet, den dag bridgemoresystemet breder sig.

Min pointe er - du ved det allerede - at dit forslag har så få fordele, at de mange ulemper gør, at vi bør glemme alt om det.

kh Bio

 

 

Svar
 

hej

Hvis der er interesse for det kan man evt. deltage i dette event.

 

 

2 nye tilbud om at lære at bruge Bridge+More - ny software version 1.3 lanceres i dag

Kære kim nielsen,

Vi har fået flere opfordringer til at afholde vor næste undervisninger i Jylland og er derfor glade for at kunne oplyse, at vi nu er klar med undervisning i Bridge+More samt dataudveksling med DBF i henholdsvis Aabenraa og i Aalborg:

Sydjylland
Tirsdag den 18. oktober ved Aabenraa bridgecenter, Søndergade 1, 6200 Aabenraa.

Nordjylland
Torsdag den 20. oktober hos BK Nord, Revlingebakken 33b, Aalborg.

Undervisningen afholdes af den kendte højt rangerede danske bridgespiller Morten Bilde.

Agendaen vil ved begge arrangementer være som følger:

18.00 - 18:30:
- Introduktion til Bridge+More løsningen herunder brugen af dealer og tablet
- Gennemgang af Bridge+More softwaren
- Opsætning af turnering og brugen af Live view

18.30 - 19:00
- Samspil mellem Bridge+More og BridgeCentralen
- Resultatformidling med Bridge+More, herunder monitor funktionen
- Bridge+More's turneringsformer herunder Reference turneringer

19.00 - 19:30
- Sammenfatning
- Herefter vil der være mulighed for at spille en turnering med Bridge+More

Ønsker du at deltage så send venligst en mail til henholdsvis Kim Nielsen ved BK Nord eller Jørn Jeppesen ved ABC

Deltagelsen er gratis.

Invitationen gælder både for repræsentanter fra interesserede klubber samt hvis du vil vide mere om anvendelse hjemme med vennerne. 

Du er også velkommen til at invitere andre og del gerne denne mail i dit netværk til interesserede 


Desuden kan jeg oplyse, at vi i dag opdaterer Bridge+More løsningen til version 1.3. Vi har tilføjet en række nye features og lavet en række forbedringer - for eksempler håndtering af oversidere som illustreret nedenfor.

kim nielsen

kimnielsen60@gmail.com

20167547

Svar
 

Hej Hardy

 

Tak for dit indlæg, det er både relevant og spændende!

 

I butikken/DBf arbejder vi løbende med forskellige former for produktudvikling. Vi arbejder også løbende med forskellige former for både scoringssystemer, devices ved bordene og lignende.

Når jeg læser tråden igennem, vil jeg gerne lige starte med at kommentere på Bridge+More situationen.

Vi har gennem lang tid haft en dialog med denne virksomhed og har det fortsat.

Vi har af flere forskellige årsager valgt ikke at forhandle deres produkter i bridgebutikken. Men hvis man som klub ønsker at spille med Bridge+More, er der, i forhold til kommunikationen med Bridgecentral, ikke problemer med dette. Jeg ved at Bridge+More afholder kurser rundt i landet om netop dette. DBf supporterer dog kun i rene BC spørgsmål.

(Jeg ved at der er mindst én bridgeklub under DBf, der allerede spiller med B+M system.)

Med hensyn til at bruge tablets i stedet for bridgemates.

Umiddelbart virker tanken jo både tiltalende og smart. Dog er jeg lidt usikker på, hvad man præcist vil opnå med dette skifte.

Jeg kan godt se, at der muligvis kan ligge en lille økonomisk fordel ved at købe en tablet til billigere pris. En ny bridgemate koster med den rabat alle DBf klubber modtager, 1.190,00 kr. Så jeg ved ikke hvor stor prisforskellen er, hvis man vil have en tablet af en nogenlunde kvalitet.

Derudover skal man ved en direkte sammenligning huske de praktiske ting, der er med hensyn til opladning af tablets, opbevaring, skrøbelighed i produktet osv.

Det er mit indtryk at en bridgemate ofte kan klare jobbet i mere end 6-8 år, før der er behov for en udskiftning. Jeg ved ikke, om en tablet kan dette.

Helt grundlæggende vil jeg sige, at man jo skal have et system, der videresender resultaterne til Bridgecentral. Jeg har udover Bridge+More kun kendskab til det system, som hedder bridgetab, hvilket også koster leje.

I forhold til Bridgecentral (BC) kan jeg sige følgende:

BC har i dag fuld kompabilitet med Bridgemate, og deres måde at håndtere resultatindsamlingen.

Hvis man ønsker at bruge et andet indsamlingssystem, som BC skal importere resultater fra, ved jeg, at der i den nye version bliver udvidet mulighed for dette i BC. Ligesom BC får flere muligheder for at eksportere startdata om en turnering i et åbent dataformat, som anden software vil kunne bruge i sit indsamlingssystem på bordene.

På samme måde bliver det med formidling af resultater til hjemmesider og lignende. Det bliver muligt i BC at danne resultater i et åbent dataformat, som anden software kan håndtere og præsentere efter eget ønske på hjemmesider eller ”devices” som tablets.

 

 

Om det at indtaste scoren på en tablet er smartere? Tja måske. Måske vil det også være mere appellerende til en ny yngre spiller i klubben. Jeg tror bare ikke det er afgørende for, om man vælger bridge som sin nye hobby/sport, eller ej.

Et af de områder, hvor brugen af tablets kunne være interessant, er hvis man kunne indtaste hele meldeforløb og efterfølgende kunne se dem på under resultaterne. Dette er pt. Ikke muligt på bridgemates.

Når alt dette er sagt, er jeg dog enig i, at vi som organisation skal være både fremtidssynet, dynamisk og ”moderne”. Dette bør vi være af mange forskellige årsager.

Vi skal bare hele tiden holde overvejelserne omkring økonomi op imod, hvad vi får for pengene.

Udviklingen af en ny applikation koster rigtig mange penge, og hvad skal den egentlig kunne?

Hvis det er for at kunne se sine egne resultater, er dette jo fint muligt i dag, via den hjemmeside klubben får stilet til rådighed via bridgecentralen.

 

Jeg håber ikke, du er af den holdning at vi i sekretariatet og butikken er blinde for nye tiltag.

Jeg er mere end lydhør overfor præcis denne type forslag, og jeg vil meget gerne tale med alle, der måtte have gode ideer til enten en ”DBf applikation” eller andre ting, der har med produktudvikling at gøre.

 

Jacob Kehl

Bridgebutikken/DBf

 

 

 

 

 

 

 

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 

Hej Jacob

Godt og se dit svar og ikke mindst din redegørelse for hvad der sker i DBf regi.

Min indfaldsvinkel i første omgang, var nok at jeg øjnede en chance for og spare en del penge ved evt. udskiftning af de gamle BridgeMates og efter du har gjort mig opmærksom på, vi automatisk får rabat, er besparelsen jo ikke så stor som først antaget. I denne forbindelse skal jeg indrømme, at jeg skrev mod bedre vidende under prissamligningen, da du allerede i går orienterede mig om den reelle pris på Bridgemate.

Du skriver der er problemfri dataindsamling til BC fra "Bridge+More", hvilket giver mig anledning til og spørge jeg kan forvente den samme problemfri dataindsamling, hvis vi skulle vælge en tablet løsning med software fra f.eks. BridgeTab http://www.bridgetab.com/index.html (ups nu mangler jeg mulighed for at indsætte et link i dette forum med den editor, der bruges her)

Ikke desto mindre vil jeg opfordre DBf til og være på forkant med udviklingen og det er vi vist ikke uenige om. Skal vi gøre os forhåbninger om at vende udviklingen i medlemstallet, er det ganske enkelt et must, at vi gør alt hvad vi kan.......også på denne front.

Arbejdes der også på udvikling af en app i BC regi ?

Grundlæggende synes jeg det er ærgerligt, at det er enkelt klubber, der kommer med selvstændige løsninger ligesom det er bemærkelsesværdigt, at en del klubber ikke finder nuværende platform god nok til deres hjemmesider og laver deres egen selvsændige hjemmeside (jeg forstår godt klubberne, men det burde ikke være nødvendigt)

Mvh

Hardy

Svar
 

Hej Hardy

 

I forhold til Bridgetab, må jeg være dig svar skyldig. Det er, så vidt jeg er orienteret, et spørgsmål om hvilke features tredjepart produktet kan levere. Jeg er ikke ekspert på de tekniske detaljer, men grundlæggende ved jeg, at det handler om hvorvidt BC er gearet til at kunne optage de informationer der sendes til BC.

Jeg tror ikke, man har testet specifikt på Bridgetab vedrørende dette.

DBf har mange års erfaring med Bridgemates, og derudover er det nu også muligt med B+M.

Der er mig bekendt ingen klubber i DBf der kommer med selvstændige løsninger i forhold til scoring og resultatformidling.

Langt de fleste bruger Bridgemates, nogle få bruger fortsat manuel udregning, og en enkelt klub B+M.

 

Arbejdes der også på udvikling af en app i BC regi ?

Her er det korte svar nej.

Som nævnt er udviklingen af en sådan app, med stor sandsynlighed en ret bekostelig affære.

Vi har idag bridgemates, som bruges over hele verden. Bridgemates er integreret i langt de fleste klubber, og spillerne kender den. 

Efter vores mening er det pt. også det produkt, der er mest "value for money", for langt de fleste af vores klubber.

 

Vi er i butikken, som nævnt, meget lydhøre overfor alle gode forslag i forbindelse med udvikling af en app eller andre features til gavn for vores klubber og medlemmer. Og så må vi tage de økonomiske overvejelser et andet sted.

 

Jeg synes ikke, det er ærgeligt, at klubber laver deres egne hjemmesideløsninger.

Jeg er måske nok enig i, at de hjemmesider, der pt. generes af BC, ikke har det mest moderne design, og derfor synes jeg, det er dejligt hvis nogen har tid og lyst til at lave deres egen hjemmeside, og med det nye BC bliver mulighederne for dette kun bedre.

 

Jacob Kehl

Bridgebutikken

 

 

Svar
 

Hej jacob

Du skriver at i har valgt af flere årsager ikke at forhandle Bridge+More, er det ikke fordi i har en konkurrence klausul med Bridgemate ? 

hilsen 

Ole R

 

Svar
 

Hej Jacob

Jeg er medlem af BKnord i Aalborg og her er der altid barometer turneringer(kræver flere serier af kort) således vi kan følge med i hvordan spilleaftenen forløber efter hver runde. Jeg vil opfordre til at de klubber som har muligheden for det gør ligeså. Dermed tror jeg ikke diverse app er noget at bruge krudt på.

Jeg har lige et spørgsmål til dig, hvorfor promovere i ikke den app som BM åbenbart har. Efter min mening burde DBf, som har eneretten til salg af BM i Norden, sørge for, at alle som har købt/køber BM får så god service som muligt og at informere kunderne om nyheder omkring BM min mening en selvfølge.  

PS

App er omtalt på Pandrups hjemmeside

kim nielsen

Svar
 

Hej Ole

 

Det er korrekt at vi har en klausul i vores kontrakt med  BM, og at dette er den primære årsag. Derudover vil jeg ikke gå i detaljer, da vi som nævnt løbende har en dialog med B+M.

Vi har som organisation en forpligtelse til at tilbyde de produkter der er mest fordelagtige for vores klubber, og det er vores holdning at vi med BM tilbyder netop dette.

 

Hej Kim

Desværre har det endnu ikke været muligt for os at se denne app i funktion. Vi har haft en dialog med en klub om at afprøve den, og så snart vi i butikken har et fyldestgørende indblik i hvordan app'en fungerer, vil vi naturligvis give vores mening til kende. 

 

Hvis man i en klub har lyst til at afprøve den, så gør det endelig. Vi vil rigtig gerne have noget feed-back.

 

 

Svar
1 2 3
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn