Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » RE: Forbundsturneringer på FunBridge

RE: Forbundsturneringer på FunBridge

emailnotifikationer
 
 

Overvejer DBF, at medlemmer kunne spille handicapregulerende  bridgeturneringer på Fun Bridge? 

Mange danskere spiller der, og måske kunne muligheden endda give nye medlemmer til DBF?

Venlig hilsen Kirsten Hanskov

Svar

Svar

 
 
 

Hej Kirsten

 

Jeg kan sagtens følge dine tanker om interesse hos både nuværende og måske kommende medlemmer af DBf, og jeg er enig i, at der også ligger muligheder i den virtuelle verden.

 

Vi har da også flere gange haft idéen om on-line turneringer med mesterpoint oppe her i sekretariatet. Der kan selvfølgelig argumenteres både for og imod, men med både risikoen for snyd samt erfaringerne fra BBO Nordic, der trods, at man spillede om mesterpoint, aldrig slog igennem, er konklusionen indtil videre, at det er ikke noget, der pt. skal bruges ressourcer på at indføre. 

 

I forhold til handicapregulering kan jeg derudover umiddelbart se en udfordring i, at det software, der bruges til turneringer on-line, slet ikke taler sammen med BridgeCentral, som er DBf's turneringsplatform, hvor al handicapregulering beregnes. 

 

Så jeg må desværre skuffe dig, det ligger ikke lige for, selvom idéen om også at udvikle på on-line platforme er spændende.

 

Med venlig hilsen

Trine Binderkrantz,

Danmarks Bridgeforbund

Svar
 

Kære Kirsten og Trine

Måske skulle man være knap så forhippet på handicapreguleringen. Tidligere var det sådan at et ganske stort antal danske spillere flere gange om ugen mødtes til turneringer på Swan. Det var rigtig hyggeligt og efterhånden kom man til at kende hinanden så godt at mange af os også mødtes til et Swan-træf på Bridgefestivalen i Vingsted. Fantastiske arrangementer anført af Jens Løn. Jeg var med i 2008 og 2010, men pludselig trak DBf sig fra Swan og satsede i stedet på BBO. Jeg fulgte ikke med over og vi var flere der beklagede det skridt fra DBfs side. Det kan vi så stadig gøre eftersom BBO åbenbart ikke er blevet samme succes. Dengang var der flere danske turneringer om ugen med rigtig mange deltagere, hvor man kunne tjene nogle få bronzepoint pr gang (vist 5-10 stykker hvis man vandt). Det er mit indtryk at FunBridge har fået en betydelig udbredelse i de senere år, og at Kirstens ide måske fortjener bedre end at blive skrottet med henvisning til handicapreguleringen. Allerhelst så jeg jo at DBf genoptog de danske turneringer på Swan, men det er nok en død sild.

Mvh

Jens U Kromann

Svar
 

Hej

Jeg kender rigtigt mange danskere, der spiller en del bridge på Internettet. Der er en masse udbydere som f.eks. BBO, Funbridge, Swan - og jeg har prøvet at spille på alle de nævnte. Hvilken er så bedst? Ja, det er jo nok et spørgsmål om smag og behag. MEN jeg deler fuldstændigt det ønske Kirsten og Jens fremsætter med hensyn til at kunne spille turneringer på nettet når man nu alligevel sidder og slapper af med iPad eller PC eller mobil. Det er ærgerligt, at DBfs forsøg med BBO-turneringer i BBO Nordic kiksede - men jeg håber ikke man har opgivet idéen om en dansk internetklub. Hvilken udbyder man så vælger, dét er for mig at se ikke det afgørende, selvom jeg klart synes, at brugeroplevelsen og tilgængeligheden er bedst og størst på BBO (men det er jo også dét jeg kender, så det ville jo være mystisk, hvis jeg ikke også synes det var bedst set fra min subjektive synsvinkel). 

Der er jo mange ting man arbejder med i ledelsen af vores forening, så jeg har da forståelse for, at man bliver nødsaget til at prioritere ressourcerne (såvel de menneskelige som de økonomiske) og derfor formoder jeg også, at der nok er andre ting man i HB og sekretariatet har mere fokus på i øjeblikket. MEN jeg håber vi på sigt kan få en fælles klub på nettet med masser af danskere, der spiller turneringer om mesterpoint og handicap og æren og glæden ikke at forglemme. Er der en ildsjæl, der vil sætte det i gang??????

Svar
 

Hej igen

 

Jeg vil godt lige understrege, at idéen ikke er skrottet på baggrund af udfordringer i forhold til handicapregulering. Kirsten efterspurgte specifikt handicapregulering, derfor nævnte jeg denne udfordring. Det fik jeg åbenbart ikke forklaret ordentligt. 

 

I øvrigt kan jeg fortælle, at vi som optakt til Dansk Bridgefestival de sidste to år også har forsøgt os med en DBf-turnering på BBO for at "vejre stemningen" så at sige. I 2015 afholdt vi to, i 2016 en enkelt. Vi reklamerede for turneringerne på bridge.dk og på facebook. Tilslutningen var ikkes stor - til den seneste var der kun 20 par. Som jeg skrev i mit første indlæg finder vi bestemt mulighederne i den virtuelle bridgeverden spændende, men det handler også, som Jan Nielsen ganske rigtigt påpeger, om en prioritering af de ressourcer, vi har.

 

Hvis der, som Jan Nielsen appelerer til, findes en ildsjæl, der vil bruge tid og kræfter på at sætte on-line DBf-turneringer i gang, er jeg sikker på, at vi kan finde en sekretariatsmedarbejder, der gerne vil tage en snak med vedkommende, så vi kan få afklaret, om der er grobund for et fælles projekt.

 

MVH

Trine Binderkrantz,

Danmarks Bridgeforbund

Svar
 

Tak for respons. Jeg er personligt ikke så interesseret i turneringer, hvor jeg SKAL være på samtidig med andre. Det gode ved FunBridge er, at man har sin frihed. Det dårlige ved FunBridge er, at spil mod en computer er/kan være dybt frustrerende - nok mest fordi jeg ikke VIL acceptere computerens spillestil helt, som man er man nødt til at sætte sig ind og, og så er det jo ens for alle. I dag kan du også helt definere dit eget system

Norge er nu på FunBridge med Forbundsturneringer og Schweiz  - ud over Frankrig, naturligvis, som startede det hele op. 

Har DBF prøvet at undersøge mulighederne  i kontakt med FunBridge. Hvis ikke - vil DBF prøve at undersøge det?

Det ville være rart med en mere udførlig forklaring på problemet. Der kan jo sagtens være en forklaring - økonomisk måske?

Mvh

Kirsten Hanskov

Svar
 

Hej Kirsten

Der var aldrig den helt store tilslutning til bbonordic turneringerne, men dødstødet kom da der blev besluttet at opkræve betaling for at deltage.

 

Som jeg forstår det vil du gerne kunne opnå handicapregulering og mesterpoint ved at spille med og måske også mod en maskine?.  De lande du nævner opperere ikke med et handcapsystem. Jeg tror ikke det er noget DBf skal bruge tid på.

 

Jans forslag med at oprette en dansk klub på bbo ville derimod sagtens kunne føres ud i livet. Især hvis man ikke skulle spille turneringer hele tiden, men blot kunne sætte sig ved bord ville det hverken være særlig arbejdskrævende eller dyrt. Hvis der var nogle som ville være frivillige turneringsledere kunne der selvfølgelig også spilles lidt turneringer i en sådan lukket klub.

 

kim nielsen

Svar
Stemmer på dette indlæg1
 
Svar
 

Vi har hver vore ønsker, tror jeg. Jeg er ligeglad med guld, sølv og bronzepoint i denne her sammenhæng. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre/kombineresmed Bridgecentral og FunBridge, men såvidt jeg kan se på Forbundsturneringerne fra de tre lande, så kræver det netop et medlemskab i landets forbund - (altså kunne FunBridge måske give DBF flere medlemmer), og mod en beskeden betaling pr turnering til DBF og lidt til FunBridge , kunne vi spille nationalt på Funbridge og få reguleret vores handicap. Den mulighed tror jeg på og ville sætte pris på, om DBF ville forholde sig til. Det har jeg ikke fået svar på.

Svar
 

Hej Kirsten

 

Jeg beklager, hvis mit første svar ikke var klart nok. Jeg prøver at være kort og tydelig her.

 

Vi har pt. valgt ikke at bruge ressourcer på on-line turneringer i DBf-regi. 

HVIS man en dag alligevel vælger at gøre det, ville det nok være mesterpoint og ikke handicap regulering, der kunne blive tale om. Det skyldes at online turneringer med handicapregulering vil kræve, at der også bruges ressourcer på at få DBf's software til at tale sammen med den platform, turneringen spilles på.

 

Så svaret er nej, du skal ikke forvente online turneringer med handicapregulering. 

 

Hvis du mangler mere forklaring eller nye spørgsmål rejser sig, er du mere end velkommen til at ringe til sekretariatet på 4847 5213. Nogle gange kan forklaringer være lettere pr. telefon.

 

Mvh

Trine Binderkrantz,

Danmarks Bridgeforbund 

Svar
 

Kære Trine. Tak for dine svar. DBF har truffet sit helt berettigede valg, selv om jeg savner præcise  årsager.

Jeg aner jo ikke, hvilket arbejdet det ville betyde for DBF, og ej heller noget om økonomien.

Jeg så i det en mulighed for, at ALMINDELIGE klubspillere på sigt kunne få en international rangering, hvis der på sigt blev en international enighed om rangeringer.

Arbejdes der på det?

I åbne udenlandske turneringer bliver normale klubspillere placeret i bedste række med landsholdsspillere, fordi vi ikke har en rangering, har vi oplevet - også derfor mine spørgsmål - og i den sammenhæng tæller vores mesterskabspoint ikke.

Mange hilsener

Kirsten Hanskov

Svar
 

Hej Kirsten

 

Der arbejdes ikke på fælles internationale mesterpoint på tværs af de forskellige forbund.

 

Jeg vil endnu engang opfordre dig til at ringe til os, hvis du gerne vil have mere uddybning.

 

MVH

Trine Binderkrantz,

Danmarks Bridgeforbund

Svar

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn